Toke Trylle [3427]
(Omkr 1015-Efter 1045)
Sassersdatter [3428]
(Omkr 1020-Efter 1045)
Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422]
(Omkr 1045-Efter 1102)
Ebbe Skjalmsen [3430]
(Omkr 1080-1151)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Gyde [4366]
2. Ragnhild [4364]

Ebbe Skjalmsen [3430] 1 3

  • Født: Omkr 1080, Fjenneslev 4 5
  • Ægteskab (1): Gyde [4366] 1
  • Ægteskab (2): Ragnhild [4364] 1 2
  • Død: 1151, Sorø klosterkirke i en alder af ca. 71 år 2 4
  • Begravet: Sorø klosterkirke 6

   Et andet navn for Ebbe var Ebbe Skjalmsen Hvide.5

Billede

  Notater:

Ullas tip-23-oldefar. Claus' tip-23-oldefar.

Link til siden om Bjernede sogn.

Uddrag af DAA 2009-2011:
Ebbe Skjalmsen, † 1150/51. - Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190'erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udat.). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Gift med Ragnhild. - Gift med Gyde. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrup (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. - I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. - Børnene Gyde med Ragnhild, Toke (se note), Sune og muligvis Fin. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens (jfr. indledning). - 4 børn: Andet (tredje) slægtled nr. 2-5.

Generelt om Ebbe Skjalmsen:
I stridighederne mellem Svend (3. Grathe), Knud (5.) og Valdemar (den Store) var Ebbe Skjalmsen en vigtig rådgiver for Svend.
Ebbe Skjalmsen stiftede sammen med sine brødre Asser Rig og Toke klostret i Sorø. 2 7

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Godsejer: Bjernede sg. 4

2. Beskæftigelse: Godsejer: "Knardrup", Ganløse sg. 4

3. Diverse: Han lod kirken opføre.: Bjernede kirke. 1 8
Kirken blev opført i træ. Sønnen Sune ombyggede den til en stenkirke

4. Diverse: Var rådgiver for kong Sven III Grate. 1


Billede

Ebbe blev gift med Gyde [4366] [MRIN: 1656].1 (Gyde [4366] blev født før 1125 9.)


Billede

Ebbe blev derefter gift med Ragnhild [4364] [MRIN: 1655].1 2 (Ragnhild [4364] blev født før 1110,10 døde omkring 1161 2 og blev begravet i Sorø klosterkirke 2 6.)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Sorø.

Billede

Kilder


1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.563, 579-582.
Skjalm Hvides efterslægt

STAMRÆKKE
Første slægtled

1. Skjalm Hvide, † efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. - Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. - Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende. - 6 børn: Andet slægtled nr. 2-7.

Andet slægtled
Skjalm Hvides børn (se nr. 1):

2. Magga Skjalmsdatter
3. Asser Rig, se: I. Asser-linjen.
4. Ebbe, se: II. Ebbe-linjen.
5. Sune, se: III. Sune-linjen.
6. Toke, se: IV. Toke-linjen.
7. Cecilie, se: V. Cecilie-linjen.

II
EBBE-LINJEN
(se Stamrækken nr. 4)


Første (andet) slægtled
Ebbe Skjalmsen, † 1150/51. - Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190'erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udat.). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Gift med Ragnhild. - Gift med Gyde. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrup (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. - I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. - Børnene Gyde med Ragnhild, Toke (se note), Sune og muligvis Fin. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens (jfr. indledning). - 4 børn: Andet (tredje) slægtled nr. 2-5.

Andet (tredje) slægtled

Ebbe Skjalmsens børn (se nr. 1):

2. Fin
3. Gyde, † før 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart. - Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrup (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemage. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147/48 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. - Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte gravkataloget. Alle er medtaget her, selvom især Niels er usikker (se note). Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her, jfr. afsnit om andre stamtavler. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA's stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne. - 5 børn: Tredje (fjerde) slægtled I, nr. 6-10.
4. Sune, † 1186. Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en "vis Torben" særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby S.), til 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) (se note), 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregningerne ud fra de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst måtte udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde (se note). - Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.f.m. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjernede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180'erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I's regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I's nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. I 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver. Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin af Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvide re Sune 1176 i.f.m. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde fået et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI. - En Cecilie, der i Egerton-Psalteret benævnes "Sunes kone", er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle. - 8 børn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 11-18.
5. Toke, † 1160/80, begr. i Sorø. - Skænkede en halv hovedlod til Sorø Kloster bestående af 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), samt ½ mark sølv skyldjord i Lerelte (Lillerød eller Blovstrød S., Lynge-Frederiksborg H.) (se note). For det eventuelle skjold med en fugl på en baggrund med bjælker, se indledningen. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled III, nr. 19.

2 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Ebbe Skjalmsen.

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1893. Tiende Aargang. (Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).), s. 154-156.
Hvide-Linien

Ebbe Skjalmsen, Hr. Skjalm Hvides Søn, stiftede med sine Brødre Sorø Kloster, † 1150, begr. i Sorø; g.m. Regnild. Sønner:

1. Peder Ebbesen

2. Sune Ebbesen til Knardrup (Ølstykke H.), byggede Bjernede Kirke, † 1186; g.m. Cecilie, begge begr. i Sorø. Sønner:
a. Peder Sunesen
b. Andreas Sunesen
c. Jakob Sunesen af Møen …
d. Torbern Sunesen
e. Laurids Sunesen
f. Ebbe Sunesen af Knardrup …
g. Johannes Sunesen
h. Margrethe, g.m. Herluf. Deres Datter Cecilie er Stammoder for den tredje og talrigste Linie af Galen-Slægten (se S. 158).

3. Fin Ebbesen
4. Gyde
5. Toke Ebbesen ….

4 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Hvide), Ebbe Skjalmsen (ca 1080 - 1151).

5 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Ebbe Skjalmsen Hvide.

6 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Sorø Kirke s.78.

7 Dansk biografisk Leksikon (1. udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C.F. Bricka. Digitaliseret ved Project Runeberg.), Bind 16 s.45.

8 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Bjernede kirke s.352.

9 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Gyda.

10 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Regnhild.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 27 Dec. 2019 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk