Varde købstad og landsogn, Vester Horne herred, Ribe amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 10.9.2019

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 6. Deel s. 450: Varde købstad. S. 457: Varde Sogns Landcommune (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind s. 700: Varde købstad. S. 721: Varde Landsogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Varde kirke (Sct. Jacobi kirke)

Position:
- Legacy: N: 553713,1 Ø: 0082846,0
- GST: 467217 6163944
- Google Earth: 55 37' 13.1"N, 008 28' 46.0"E
Forklaring

Adresse: Torvet 13, 6800 Varde.

Link til Nationalmuseet: Danmarks kirker: Skt. Jacobi Kirke, kort over Vester Horne herred o. 1800.

Indtil kirkens ombygning 1809-12 fandtes østligst i skibet bænke udsmykket med våben for Lunderups ejer Bendix Norby og hustru Dorte Hansdatter Lange.


Lunderup

Position:
- Legacy: N: 553823,5 Ø: 0083137,6
- GST: 470233 6166100
- Google Earth: 55 38' 23.5"N, 008 31' 37.6"E
Forklaring

Adresse: Lundvej 176, 6800 Varde.

Bendix Norby (? - 1665) og Dorte Hansdatter Lange (1607 - 1643) var ejere af herregården.
Sønnen Christen Norby (1635 - 1667) og senere hans enke Helle Christoffersdatter Mormand (1635 - 1720) overtog gården.

Gårdens historie m.m. kan ses på danskeherregaarde.dk: Lunderup samt Ribewiki: Lunderup Hovedgård.


Trap Danmark, 5. udgave. Ribe amt, bind IX, 2 (1965), s. 722-724:
Lunderup ved Varde ås nordl. bred, ca. 4 km nø.f. Varde, var en jordegen bondegd., som kongen 1579 mageskiftede til kapitlet i Ribe m. en bemærkning om, at Johan Brockenhuus til Lerbæk († 1587) ”tilholdt” sig gården. 1590 tilhørte den hans søn Kjeld Brockenhuus til Lerbæk († 1616), men syntes stadig at være en bondegd. Som hovedgd. ejedes den af ovenn. Johan Brockenhuus' enke Sophie Skeel († 1602) og hans svigersøn Otte Krag († barnløs 1611), derefter antagelig af ovenn. Kjeld Brockenhuus' søn, Johan B. til Lerbæk († 1648), der 1622 skal have solgt gden. 1625 tilhørte den (1638: 27½ tdr. hartk.) Hans Lange til Nørholm, der boede på L. fra 1631, og hvis datter Dorte L. bragte den til sin mand Bendix Norby. Deres søn Christen Norbys enke Helle Mormand solgte 1679 m. kgl. bevilling den hendes børn tilfaldne gd. L. (31 tdr. hartk.) m. gods til provstiskriver Peder Nielsen på Kærgd. († o. 1694), som kompletterede den. Hans søn Stephan Pedersen solgte den (1688 nedsat til 17½ tdr. hartk.) m. noget gods til sin svoger Christian Ulrik Schultz (sen. til Brejninggd.) 1695, men 1694 havde en anden svoger, borgm. i Varde Laurids Tordsen, fået indførsel i en part af L. m. gods, som han 1702 skødede til sin svoger rådmd. i Ribe Peder Lauridsen Baggesen († 1707), der fra 1697 nævnes som ejer af gden. Hans søn Peder Pedersen Bagges (sen. til Søgd. i Hind hrd.) skødede 1716 L. m. gods (17½ og 169 tdr. hartk.) for 9387 rdl. til Niels Christensen Tonboe, som 1717 solgte den for 9500 rdl. til Johs. Müller (sen. til Brejninggd.), der 1718 skødede den til sin morbroder Steffen Nielsen til Brejninggd. og Endrupholm, sen. adlet m. navnet Ehrenfeld († 1741), hvis enke ægtede amtmand Chr. Teilmann († 1749) og bragte ham L., Nørholm og Endrupholm. Nørholm og L. tilfaldt ved skiftet 1749 og ved skøde fra de øvr. arvinger 1777 hans søn amtmand Andreas Charles de Teilmann, der 2/2 1790 oprettede stamhuset Nørholm, hvori L. indlemmedes Efter stamhusets overgang til fri ejd. 1922 udparcelleredes L., og hpcl. solgtes 1925 for 120.000 kr. til hotelejer Søren Christensen i Varde, der 1926 solgte den til L. Stenum, af hvem O. N. Pedersen købte den (1936: 8 tdr. hartk.) 1929. 1938 købtes den af kammerjunker C. Steenbach og 1950 af konsul T. Lykke Thomsen for 220.000 kr. Skoven tilkøbtes 1932. HL
Litt.: Sigurd Kristensen. Hoverikontrakt for Lunderup, AarbRibe. 1940-43. 1-17. C. Lindberg Nielsen i DSIHerreg. Ny S. III. 1946.475-79. DLandbr. VIII. 1936. 286-87.

Gården ligger lavt ud til engene ned mod Varde å, i udkanten af en lille lund. Hovedbygningen var på Pont.Atlas' tid (1769) ”af liden og maadelig Bygning, nye opsat 1746”, men det nuv. anlæg er dog først opført af amtmand, etatsråd Andr. Charles de Teilmann 1785. Det lille, meget fine bygningsværk (fredet i kl. B), der er opført af gule mursten i én etage over høj, hvælvet kælder m. sokkel af granitkvadre, er udformet i nært slægtskab m. det væsentligt større Nørholm, hvis grundplan i forenklet udgave gentages her, hvilket forhold dog p.gr.af en hensynsløs ombygning o. 1950 nu er forvansket. Medens havefacaden er helt enkel, domineres gårdfacaden af den rustikfugede midterrisalit, der har hjørnepilastre og er ført op i en høj segmentfronton; om indgangen, hvortil fører en høj, tresidig stentrappe, er en kraftig profileret sandstensportal, hvorover indskriften ”Sic vos non vobis” (således (arbejder) I ikke for jer selv) samt bygherrens navn og årst. 1785. I frontonen og på s.gavlen er solure m. sandstensskive og årstal. Om de to kældernedgange i det yderste fag ved gavlene på gårdfacaden er ligesom om kældervinduerne murede rammer, og under og over etagens vinduer er solbænke af sandsten. Gavlene er halvt afvalmede.

Den fredede, af A. C. de Teilmann o. 1768 opførte trefløjede ladegård var ligesom Nørholms af storslået rumvirkning og opført i gulstensmur m. stråtag; efter brande opførtes det nuv., rødpudsede, kamtakkede anlæg 1952 (arkt. Aa. Beldringe). Ladegård og hovedbygn. forbindes af lave mure.

Den store have går i ét m. den lille lund ø.f. gården. FlJ


J.C.B. la Cour: Danske Gaarde, I. Samling, I. Bind (1906-1908) s. 1252:
Lunderup i Varde Landsogn, Vester-Horne H., Ribe A. Postforb., og nærmeste St.: Varde, hvortil der er ½ Mil. Gaarden hører under Stamhuset Nørholm. Dens nuv. Besidderinde er Frk. J K. Rosenørn-Teilmann, som overtog den 1879.
Matr.-Nr. 1 a m. fl. af Lunderup. Hartk.: 16 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. 3/4 Alb. Tiendefri Hovedgaardsjord. Ejendomsskylden er 90,000 Kr., Brandassurance for Hovedbygning 20,400 Kr., for Avlsbygninger 41,900 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat 99 Kr. Bidrag til Amtsrepf. Kr. 236,80. Bygningerne er forsikrede i ”Den alm. Brandf. f. Landb.”. Det samlede Areal udgør 340 Tdr. Ld., deraf Ager 240 og Eng 100 Tdr. Ld. Avlsgaarden er bortforpagtet til Hr. Hans Anthoniesen, der er født i Vilslev v. Græstedbro 1867. Forpagtningen, der er 7-aarig, omfatter hele Gaardens Areal. Agermarken drives i en 7 Marksdrift med: 1. Halvbrak, 2. Roer eller Blandsæd, 3. Havre, 4. Rug, 5. Havre, 6. og 7. Kløver og Græs. C. 60 Tdr. Ld. er vedvarende Græsgang. Staldg. anvendes til Roer, Blandsæd og Udlæg. Til Rug gives dels Staldg., dels Kunstg. Besætn. bestaar f. T. af c. 70 Fedekreaturer, 12 Heste, 14 Plage og Føl samt 20 Faar. Mælken sælges til Varde. Det norm. Folkehold er 2 Fodermestre, 1 Forkarl, 4 Karle, 2 Piger og om Sommeren 4 Mand ekstra.
Gaardens faste Maskiner drives ved Vindmotor.
Lunderup teglhængte Hovedbygning er opført af gule Mursten i 1 Stokværk. Den rummer en Lejlighed paa 7 Værelser i Stueetagen. Alle Avlslænger er af Grundmur med Straatage. Lunderup er ombygget c. 1780. Lunderup ejedes i det 17. Aarh.s Beg. af Otte Krag og derpaa af Joh. Brockenhuus, Hans Lange, Bendix Norby, Christen Norby, Peder Nielsen, Stefan Pedersen til 1695, Ulr. Chr. Schultz, Laur. Toerdsen, Peder Lauridsen, Peder Pedersen Baggis til 1716, Niels Christensen Tonbo til 1717, Joh. Møller til 1718 og Steffen Nielsen, der blev adlet under Navnet Ehrenfeld. Dennes Enke ægtede Amtmand Chr. Teilmann, efter hvis Død Gaarden 1749 gik over til Sønnen, Amtmand Andr. Charles Teilmann, som 1790 oprettede Stamhuset Nørholm, i hvilket Lunderup indlemmedes. Den nuv. Ejerinde overtog Gaarden efter Kammerherre Rosenørn-Teilmann.

Til Slægtsforskning