|
|
Bendix Norby til Urup [3044]
(ansl 1595-Efter 1665) |
|
Bendix Norby til Urup [3044] 1 2 3
- Født: ansl 1595
- Ægteskab (1): Dorte Hansdatter Lange til Lunderup [3047]
- Død: Efter 1665 1
- Begravet: Grindsted kirke 1
Notater:
Ullas tip-8-oldefar.
Bendix Norby var landsforvist i 3 år på grund af falsk vidneforklaring og måtte betale en stor sum for at kunne vende tilbage. Under Karl Gustav-krigene blev herregården Urup besat af svenskerne og senere brandenburgerne, og Bendix Norby flygtede til Lunderup. Urup brændte ned. 1 4
Begravelsesnotater:
Begravet i kirkens kor.
Begivenheder i hans liv:
1. Ejendom: Fik herregården efter sin far: "Urup", Grindsted sg. 1
2. Ejendom: Fik herregården ved giftermålet med Dorte Hansdatter: "Lunderup", Varde sg. 1
3. Ejendom: Ejer af herregården, 1610-1641, "Skovgaarde", Søby sg, Båg hd. 1 5
4. Ejendom: Købt en gård samt en part i en gård af søsteren Maren, 1627, Eg, Grindsted sg. 6 7
5. Ejendom: Søsteren Maren skødede gården til Bendix Norby, 28 Okt. 1629, "Risbøl", Hejnsvig sg. 7 8
6. Ejendom: Tilskødet herregården fra søsteren Maren, 28 Okt. 1629, "Donslund", Hejnsvig sg. 1 7 Tillige Donslund mølle, fire hedehuse samt et gadehus i Hejnsvig.
7. Ejendom: Søsteren Maren skødede en gård til Bendix Norby, 28 Okt. 1629, "Baldersbæk", Hejnsvig sg. 7 9
8. Diverse: Landsforvist, 1642-1645. 1 Landsforvist i 20 år men fik 1645 tilladelse til at vende tilbage mod at give 2000 Rdl. til et børnehus i Viborg,
9. Ejendom: Pantsatte to gårde til Børnehuset i Viborg, 1652, Nr. Urup, Grindsted sg. 1 10
10. Ejendom: Pantsatte gården til Børnehuset i Viborg, 1652, "Risbøl", Hejnsvig sg. 8
11. Ejendom: Pantsatte gården til Børnehuset i Viborg, 1652, "Hesselvig", Skarrild sg. 1
12. Ejendom: Pantsatte gården til Børnehuset i Viborg, 1652, "Gilbjerg", Hejnsvig sg. 1
13. Ejendom: Pantsatte gården til Børnehuset i Viborg, 1652, "Trøllund", Hejnsvig sg. 1
14. Ejendom: Afstod gården til børnene Peder, Christen og Dorthe, 15 Sep. 1660, "Baldersbæk", Hejnsvig sg. 9 11 Tillige med Donslund Hovedgaard, Donslund Mølle, Søgaard, Lundgaard, Mosgaard m. m.
15. Ejendom: Jordebog, 1661. 1
I sin Jordebog, som han indgav efter Krigen, opgiver han sit Gods saaledes: "Først min Hovedgaard Urup, som jeg i Søskendeskifte har taget for 16 Tdr. Hartkorn, nok fire Byggesteder eller Bol paa Gaardens Mark, 1 kaldes Kjærhus, 1 kaldes Dyels Recke, 1 kaldes Lamborg, 1 kaldes Vandbol, tilsammen 6 Td. Htk., deraf 1½ Bol øde og ubesat; 1 Gaard kaldes Nørre Urup, 3 Gaarde i Eg By, hvoraf 1 øde, Eg Mølle, yder 8 Tdr. Mel, Dal By 2½ Gaarde, deraf 2 øde og ubesatte, 1 Gaard kaldes Gilbjerg, ganske øde og ubesat, 1 Gaard kaldes Trølund, de 3 Parter øde og ubesatte, 1 Gaard i Vorbasse Sogn, kaldes Risbøl, ganske øde og ubesat, 1 Gaard i Tyrild Herred kaldes Langlund, 1 Gaard i Skarild Sogn, kaldes Hesselvig, ialt 77 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn Bøndergods."
16. Ejendom: Skødede møllen til Enevold Munch Pedersen og hans datter Dorthe Munch, 21 Maj 1663, Eg mølle, Grindsted sg. 6
17. Ejendom: Afstod hovedgaarden m. m. til Christen Norby til Lunderup, Peder Norby til Donslund og Enevold Munch til Urup, 24 Sep. 1663, "Urup", Grindsted sg. 1
Bendix blev gift med Dorte Hansdatter Lange til Lunderup [3047] [MRIN: 1014], datter af Hans Lange til Lunderup [3065] og Karen Clausdatter Strangesen [3066]. (Dorte Hansdatter Lange til Lunderup [3047] blev født ansl 1600 og døde før 1643 12.)
Ægteskabsnotater:
Link til siden om Grindsted sogn.
Link til siden om Hejnsvig sogn.
Link til siden om Varde.
Link til siden om Søby sogn (Båg herred).
|
Kilder
1
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.40-43.
...
Peder Norbys Børn vare: Oluf, Bendix og Maren. Oluf Norby, som ejede Skovgaarde, kjøbte 1600 Turup Mølle og en Anpart i Skovgaarde af Oluf Bager i Odense [note: Engelstoft, Odense, 2. Udg., S. 207, Note.]. Han levede ugift og døde 1637. Bendix Norby, som fik Urup, var gift med Dorthe Lange, Datter af Hans Lange til Lunderup, hvilken Gaard Norby ogsaa kom til at eje - han nævnes 1655 til Lunderup [note: Suhm, Saml. t. den danske Hist. II, 2, 151] -, ligesom han ogsaa i mange Aar ejede Herregaarden Donslund. 1610 trættede han sammen med sin Broder Oluf mod deres Stiffader Christen Munk, skrev sig da til Skovgaarde, taxeredes 1625 selvfjerde til 314 Td. Htk., men 1638 af Urup og Donslund alene til 144½ Td. Htk. [note: Adelsaarb. 1906, S. 321]. … I Præstens Indberetn. 1638 hedder det: "En stor Miill vester fraa Grensted Kierche ligger en Herregaardt y forne: [Grenstedt] Sogen, som kaldis Wrup, hører Welb. Bendix Norby till." … 26/1 1642 var Bendix Norby blandt de 12 Adelsmænd, som paa Viborg Landsting svore Niels Arenfeldt til Ullerup fri i Anledning af den Sag, hans Frue havde anlagt imod ham, fordi han havde villet forgive hende. Da det befandtes, at Arenfeldt var skyldig, bleve de tolv landsforviste paa 20 Aar [note: Arenfeldt blev dømt til at rømme Landet, men blev 1648 benaadet og kom tilbage (Adelsaarb, 1893, S. 21 f.). Norby maatte saa bort fra sit Hjem og sine Børn - hans Hustru var død; men 1645 fik han Tilladelse til at vende tilbage mod at give 2000 Rdl. til et Børnehus i Viborg. 10/12 1652 gav han Børnehuset Gjældsbrev paa 1400 enkende Rdl. til Mowritj 1653 at betale, og pantsatte derfor: 1 G. i Risbøl, 2 G. i Nør Urup, 1 G. i Skarrild, kaldet Hesselvig, 1 G. i Gilbjerg, 1 G. i Trølund. Betaltes Pengene ikke, maatte Børnehuset lade annamme Godset. I Hr. Haagens Indberetn. 1766 hedder det saaledes: "Der forefaldt en Sag med en Herremand Galth ved Navn, som blev beskyldt for at have aflivet sin Frue. Der gik 12 andre Herremænd i Kaution for denne Galth, men Sagen ved Herredagen blev tabt for Galth, og de andre 12 Herremænd maatte rømme Riget, siden de ikke kunde betale, en for alle og alle for en, den Summa, de bleve tildømte til. Bendix Norrenbye var rømt med de andre, men han fik Forlov at komme ind igjen og skulde give en svar Summa Penge. Han solgte dertil Nørholm og en Del af Urupgaards Gods og Dunslundgaards Bøndergods, som blev lagt til Wiborg Hospital, hvorfra det siden i min Tid er solgt; men Bendix Norrenbye havde dog reserveret Urupgaards Eyere Reluitionsrettighed til alt Godset, ifald de vilde have løst det; men Monsr. Jens Pedersen - - - kunde ikke løse det for den høje Summa, det var udlagt for; ved denne Maade ere disse Gaarde først bleven inkomplette." Om sine Trængsler under Krigen 1657 - 59 skrev Bendix Norby 11/10 1660 fra Urup: ... "maa jeg gamle Mand med største Sorg udi al Sandhed give tilkjende, at min Nød og Elendighed udi disse 3 Aar har været alt for stor og udgivet og fra mig taget, hvis jeg havde; thi først kom Fjenderne og overfaldt mig, og maatte være dem undergivne et Aar og 10 Uger, maatte give dem mer end et halv tusind Rdl. i Penge, desforuden tog de bort alt mit Korn og Hø og det bortførte til Lejren med meget mer af mit Gods. Der jeg da blev dem kvit, og de blev jagne af Jylland, kom til mig Brandenborgere, som var mig haarde og ubarmhjertige Gjæster, af hvad Regiment de var, det véd jeg ikke, de samme bandt og pinte mig uden al Naade, for jeg skulde give og vise de Penge og Sølv, hvilke jeg da ikke havde, hvorfor jeg da om Nattetide tilfods maatte rømme min Gaard og til Varde og maatte lade blive tilbage alt det jeg havde, saa tog de bort af min Gaard alt det jeg havde, Heste og Faar og alt levende Kvæg, Korn og alt andet Gods og alt Boskab deri. Og eftersom jeg da havde intet i Gaarden og ikke heller der kunde holde Hus, for det var øde og nedbrudt, maatte jeg da være paa andre Steder meget mer end et ganske Aar, saa jeg nu har ikke fanget en Kjærv Korn enten Sæd eller Høst, siden Fjenderne kom i Landet, eftersom meste Part af mit Gods stander øde og de faa, som sidder med Gaarde, er forarmede, saa jeg ingen Hjælp kan faa af mine Tjenere i nogen Maade." Han fortæller dog ikke, at Urup blev afbrændt; i Præstens Indberetning 4/6 1766 hedder det, at Urupgaard i Fjendetid blev rent afbrændt. I sin Jordebog, som han indgav efter Krigen, opgiver han sit Gods saaledes: "Først min Hovedgaard Urup, som jeg i Søskendeskifte har taget for 16 Tdr. Hartkorn, nok fire Byggesteder eller Bol paa Gaardens Mark, 1 kaldes Kjærhus, 1 kaldes Dyels Recke, 1 kaldes Lamborg, 1 kaldes Vandbol, tilsammen 6 Td. Htk., deraf 1½ Bol øde og ubesat; 1 Gaard kaldes Nørre Urup, 3 Gaarde i Eg By, hvoraf 1 øde, Eg Mølle, yder 8 Tdr. Mel, Dal By 2½ Gaarde, deraf 2 øde og ubesatte, 1 Gaard kaldes Gilbjerg, ganske øde og ubesat, 1 Gaard kaldes Trølund, de 3 Parter øde og ubesatte, 1 Gaard i Vorbasse Sogn, kaldes Risbøl, ganske øde og ubesat, 1 Gaard i Tyrild Herred kaldes Langlund, 1 Gaard i Skarild Sogn, kaldes Hesselvig, ialt 77 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn Bøndergods [note: Nielsen S. 27 f.]."
15/9 1660 havde Bendix Norby afstaaet Donslund m.m. (se under Donslund), og 24/9 1663 afstod han Hovedgaarden Urup m. m. til Christen Norby til Lunderup, Peder Norby til Donslund og Enevold Munch til Urup [note: Landstingets Skj.- og Panteprotok.] - Bendix Norby, som levede endnu 1665, blev begravet i Grindsted Kirkes Kor i en Urup tilhørende muret Begravelse, hvor han endnu ca. 1769 laa "heel i sin Kiste" [note: D. Atl. V. 974. Jvf. Jydske Saml. III, 415].
2
O. Nielsen, Historiske Efterretninger om Slavs Herred (Ribe Amt) (Særligt Aftryk af "Danske Samlinger", 3die Binds 4de Hefte. Kjøbenhavn 1868. Genudgivet 1981 af Historisk Samfund for Ribe Amt, ISBN 87-87490-01-3.).
3
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1906. Treogtyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.321-322.
…
1) Peder Norby til Urup, sagsøgte 1593 nogle Bønder, der paa Østerherredsthing havde stræbt ham efter livet (31), dræbte 9 April 1595 i Odense sin egen Karl, blev derfor dømt fra Livet 18 Juli s. A. og 23 Juli henrettet foran Kjøbenhavns Slot (32); g. m. Dorte Bendixdatter Rosenkrantz [se note 1](g. 2. m. Christen Munk til Ørnhoved). Børn:
a) Oluf Norby til Skovgaarde, ...
b) Bendix Norby til Urup (Slavs H.), trættede 1610 sammen med sin fornævnte Broder mod deres Stiffader Christen Munk (35), skrev sig da til Skovgaarde, taxeredes 1625 selvfjerde til 314 Td. Hk., men 1638 af Urup og Donslund (Slavs H.) alene til 144½ Td. Hk., var 1642 en af Giftblanderen Niels Arenfeldts Mededsmænd, blev derfor tiltalt og landsforvist, men fik 1643 Tilladelse at vende tilbage til Danmark, mod at give 2000 Dlr. til Børnehuset i Viborg (36), nævnes 1655 ved Hyldingen, blev ganske ruineret under Krigen 1657-59 (37), boede endnu 1678 på Donslund, skjønt han da havde solgt denne Gaard, var død 1688 (38) [se note 2]; g. m. Dorte Hansdatter Lange (1 Rose) til Lunderup (V. Horne H.), var død 1643. Børn:
(1 Peder Norby til Donslund …
(2 Christen Norby til Lunderup, som han solgte 1679, boede alt 1678 i Tange (Ø. Horne H.), 1682 med to Døtre på Agerskrog, 1687-89 paa Silkeborg (Slavs H.) og 1713 paa en Gaard ved Horsens; g. m. Helle Christoffersdatter Mormand. Børn:
...
(3 Dorte til Urup, ...
(4 Margrethe, ...
c) Maren til Donslund og Egsgaard, ...
…
Note 1: Rettelse i DAA 1923 s. 553: Peder N. blev vist g. 1588, thi hans Morgengavebrev, hvorved han pantsætter Fru Dorte Urupgaard, er af 1588 (D. Kanc. Indk. Breve 29 Marts 1609).
Note 2: Rettelse i DAA 1915 s. 609: Bendix N., det var ikke ham, men hans Søn Peder N., der 1678 beboede Donslund og var død 1688.
4
Wikipedia, Karl Gustav-krigene.
5
Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Skovgaarde.
6
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.29-30.
... 1627 solgte Maren Norby 1 G. i Eg til sin Broder Bendix Norby. 1651 var Eg 3 G. 1664: Eigs 3 G., de 2 tilh. Chr. Norby til Lunderup - Halvparten af den ene øde -, den ene tilh. Peder Norby til Donslund. 1688: Eegs By 3 G., deraf tilh. 1½ Fru Helle Mormand, 1 Chr. Krabbe. 21/5 1663 skjødede Bendix Norby til Enevold Munch Pedersen og hans kjære Datter Dorthe Munch Egs Mølle. ...
7
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.140.
... 1627 skjødede [Maren Norby] til sin Broder Bendix Norby 1 G. og en Part i en G. i Eg; 28/10 1629 skjødede hun til samme Dunzlund Hovedgaard, Dunslund møle, et gadehus i Heinsvig, Dunslund hiede huse fire, Bollersbæk og Risbøl; ...
8
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.132.
...
Risbøl. 1564 fik Gjertrud Krabbe ved Mageskifte med Kronen Gaarden Risbøl [note: Bøttiger, Æbeltoft og Omegn, S. 328. Jvf. Vejle Amts Aarb, 1908, S. 8]. 1591 nævnes "Christen Juell til Ryssboldgaard" [note: Rosenvinge, Gl. danske Domme IV, 269]. 1629 skjødede Maren Norby Risbøl til Bendix Norby, der 1651 nævnes som Ejer deraf, men 1652 pantsatte Gaarden til Børnehuset i Viborg. ...
9
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.132.
...
Boldersbæk; kaldes i daglig Tale Bollesbæk; skrives stundom Baldersbæk. Faaet Navnet efter Bækken, hvis Navn minder om Guden Balder [note: O. Nielsen (Blandinger I, 267)]. 1651: Boldersbech 1 G., tilh. Bendix Norby til Urup. 1664: Boldersbæk 1 G., tilh. Chr. Norby til Lunderup. 1688: Bollersbech, tilh. Christopher Norby, beboet af Clemend Iffuersen. I Markbogen hedder det: Boldersbæk, Fæstegaard. Tilhører Peder Norby, beboet af Clemend Ifversen.
28/10 1629 skjødede Maren Norby Bollersbæk til Bendix Norby, som 1660 afstod Gaarden til sine Børn: Peder, Christen og Dorthe. 22/11 1666 pantsatte Chr. Norby for 200 Rdl. Bollersbek til Clemend lffuersen, som nok en kort Tid blev Ejer deraf. 1695 kaldes Christen Nielsen i Bollersbech Tjener til Christopher Norby i Frankrige. 1709 siges Boldersbæk at tilhøre velb. Christoffer Norby [note: Tingbogen].
...
10
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.34-35.
...
Bendix Norby pantsatte 1652 til Børnehuset i Viborg 2 G. i Nør Urup. Disse Gaarde (5-6-3-1), som ikke bleve indløste, kjøbte Claus Svitzer 1740.
...
Note: Viborg Bys fattiges Kasse, som ejede Hesselvig (6-5-2-1), Nørre Urup (5-6-3-1), Gilbjerg (4-6-.-.) og Trøllund (6-2-2-.), fik 21/8 1739 kgl. Bevill. til at sælge dette Gods: "i nogle Aar ikke nydt enten hel eller halv Landgilde og nu næsten intet formedelst ingen Tilsyn uden alt for stor Bekostning dermed kan haves, saa at samme Godses ganske Ruin befrygtes." Ved Auktion 4/2 1740 kjøbtes Godset for 30 Rdl. pr. Td. Htk. til Postmester Jens Riis i Kolding, men ved en ny Auktion 28/4 s. A. kjøbtes det af Claus Svitzer til Jullingsholm for 27 Rdl. pr. Td; del sidste blev kgl. approberet 23/6.
11
John M. Møller, Historiske Oplysninger om Slaugs Herred (Kolding, Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1914.), s.141.
...
Bendix Norby, som 1629 blev Ejer af Donslund, solgte nok denne Gaard til Bendix Breide, som 1648 kaldes Ejer deraf [note: Trap]. Denne Mand, som hørte til en holstensk Adelsslægt, var 1642 bleven landsforvist tilligemed 11 andre Adelsmænd - deriblandt Bendix Norby - fordi de havde aflagt falsk Vidnesbyrd i Niels Arenfeldts Giftmordssag. Men Bendix Norby fik atter Gaarden, som hvis Ejer han nævnes 1651. Bertel Hansen havde den da i Forpagtning. 15/9 1660 skjødede Bendix Norby fra Lunderup til Peder Norby til Urup, Christen Norby til Lunderup og Jomfru Dorthe Norby til Urup . . . Donslund Hovedgaard, Donslund Mølle, Søgaard, Lundgaard, Boldersbek, Mosgaard m. m.
...
12
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.222.
...
3. Hans Lange til Lunderup (V. Horne H.), kom 1587 i Sorø Skole (21), blev 1601 immatr. ved Universitetet i Leyden (22), solgte 1608 Brandholm (Nørvang H.), til Bendix Rantzow (23), blev 1625 sammen med en Borger i Viborg taxeret til 600 Td. Hk., men 1638 alene til 2002 Td. (!) (24), pantsatte 1625 Nørholm til Christen Krag og Lunderup til Iver og Christen Lange, solgte 1631 Nørholm til Iver Vind (25), var død 25 Mai 1649 (26); g. m. Karen Clausdatter Strangesen (Bild) til Nørholm (Ø. Horne H.) og Brandholm (Nørvang H.), der "skikkede sig ilde", død 14 April 1607. Børn:
a. Iver Lange, f. 1604, kom 1614 i Sorø Skole (27), flygtede af Landet 1627, fordi han havde bedrevet Blodskam med sin efternævnte Søster. [Rettelse ved DAA 1915 s.606 er inkluderet]
b. Ellen, f. 1605, avlede Børn med sin Broder før 1626, blev derfor 1627 arresteret (28), dømt fra Livet og halshugget 14 Jan. 1628 i Kjøbenhavn. [Tilføjelse DAA 1937 s.174: Ellen synes at have været meget svagt begavet, nærmest aandssvag. Hun stod 16 Aar gl. i Forhold til sin 17aarige Broder Iver og samtidig til en Skytte. Hun fik i Haderslev et navnløst Barn, hvis Skæbne ikke omtales i Dommen. 1627 havde hun et Forhold til sin Faders Tjenestedreng, var igen gravid og blev af en Tjenestepige kraftigt opfordret til Selvmord. Hendes Fader Hans Lange synes ret ligegyldig overfor det hele, og hun virker underlig afstumpet. Hun slap for Baalet og blev benaadet med Henrettelse med Sværd. (Hd. Db. XXXII, f. 292 b.) (F.)]
c. Dorte til Lunderup, var død 1643; g. m. Bendix Norby til Urup, levede 1661.
...