Horbelev sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 29.11.2020

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 4. Deel s. 479: Horbelev Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 3. Bind s. 298: Horbelev Sogn (Project Runeberg)

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Horbelev kirke

Position:
- Legacy: N: 544940.4 Ø: 0120328.4
- GST: 696413 6079927
- Google Earth: 54 49' 40.4"N, 012 03' 28.4"E
Forklaring

Adresse: Bønnetvej 1, 4871 Horbelev.

Kirken er opført o. 1200.

Sidsel Ulfstand til Bønnet fik 1565 kaldsretten til kirken. Alterkalken og disken bærer to våbenskjolde for Gyldenstjerne og Ulfstand, og kalken har bl.a. graveret Fro Sedselle Ulfstand til Bonet har lat geort denne kalck anno 1570. Også degnestolen bærer våbenskjolde for Gyldenstjerne og Ulfstand.

Mere om kirken:

Bønnet

Position:
- Legacy: N: 544909,0 Ø: 0120559,3
- GST: 699148 6079073
- Google Earth: 54 49' 09.0"N, 012 05' 59.3"E
Forklaring

Adresse: Slotsvej 4B, 4871 Horbelev.

Bønnet var oprindeligt en borg, senere et slot og nu en ruin. Sidsel Ulfstand (1500 - 1575) arvede slottet fra sine barnløse brødre Arvid og Gert.

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Maribo amt. Bind IV, 3 (1955). Side 989:
Hoveggden Bønnet tilhørte 1364 væbn. Per Lang. I beg. af 1500t. erhvervedes den af hr. Oluf Holgersen Ulfstand, formentlig gennem hans ægteskab m. Anne Fikkesen Johansdatter (g. før 1488). På skiftet efter dem 1529 tilfaldt B. hr. Olufs to brodersønner Arvid og Gert Jensen Ulfstand, der begge døde uden børn. Den gik da over til søsteren Sidsel Ulfstand, g.m. Knud Gyldenstierne, hvis søn Peder G. til Tim 1585 mageskiftede B. til kronen mod gods i Jylland. Sen. dannedes af B. og Torkilstrup (se s. 929) et len, der 1594-95 indehavdes af Johan Barnekow til Nielstrup og 1595-96 af Peder Grubbe, hvorefter B. lagdes til dronning Sophies livgeding. 1658-59 ødelagdes B. af svenskerne, men genopbyggedes. 1687 blev der givet kgl. ordre til dets nedrivning, men endnu 1699 omtales det som et kgl. jagtslot. N.å. brændte det, bøndergodset bortfæstedes og herlighedsrettighederne bortsolgtes. Kongerne boede ofte på B., og mange kongebreve er udstedt herfra. SJ

Links:

Til Slægtsforskning