Ridder Niels Gundesen Lange til Lydum og Hennegård [3167]
(Omkr 1440-1511)
Anne Nielsdatter Rosenkrantz til Tange [3168]
(1443-1535)
Christen Spend [3173]
(Omkr 1445-Efter 1483)
Edel Lagesdatter Saltensee til Stårupgaard [3174]
(Omkr 1460-Efter 1535)
Hans Nielsen Lange til Lydum og Kærgård [3160]
(Omkr 1470-Mellem 1535/1535)
Maren Christensdatter Spend [3161]
(Omkr 1480-Før 1562)

Ridder Niels Hansen Lange til Kærgård [3155]
(Omkr 1500-1565)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

2. Abel Sørensdatter Skeel til Faddersbøl [3162]

Ridder Niels Hansen Lange til Kærgård [3155] 2 3 4

  • Født: Omkr 1500 5
  • Parforhold (1): Ukendt
  • Ægteskab (2): Abel Sørensdatter Skeel til Faddersbøl [3162] den 3 Okt. 1535 i "Nr. Holmgård", Møborg sg 1 2
  • Død: 11 Jun. 1565 i en alder af ca. 65 år 2
  • Begravet: Hunderup kirke 2
Billede

  Notater:

Ullas tip-11-oldefar.

Billedet øverst viser gravmonumentet for Niels Lange og hans hustru Abel Sørensdatter Skeel i Hunderup kirke. Foto ved Blæsberg-Knudsen, findes på Wikimedia.

Link til siden om Hunderup sogn.

Link til siden om Bøvling sogn.

Uddrag af DAA 1901:
Hr. Niels Lange til Kjærgaard og Faddersbøl (Hundborg H.), som han antagelig giftede sig til, var 1532 af Biskop Iver Munk forlehnet med Bøvling og fra 1539 til sin Død med Visselbjerg, 1535-38 (?) Lehnsmand paa Nyborg, fik 1539 Dueholm i Pant, deltog 1548 i Brudetoget til Meissen, var 1552 Rigsraad, ledsagede 1554 Dronningen til Wismar, tilbyttede sig s. A. af Mariager Kloster Darumgaard (Gjørding H.) for Bonderup (Rinds H.) (110) og sluttede Forlig med Ribe Kapitel om de Gaver, som Thomes Lange, Hr. Niels Gundesen og Mester Gunde Lange havde givet dertil (111), 1554-58 Lehnsmand paa Trøjborg, 1559-65 paa Riberhus, 1559 Ridder, 1562-64 Lehnsmand paa Møgeltønder, 1562-65 paa Hundsbæk, fik desuden 1564 Lundenæs i Pant, † 11 Juni 1565 ...

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Kærgård", Hunderup sg. 2

2. Ejendom: Han giftede sig til godset, 1535, "Faddersbøl", Hundborg sg. 4

3. Titel: Rigsråd, 1552. 2


Billede

Niels havde et forhold til ukendt.


Billede

Niels blev derefter gift med Abel Sørensdatter Skeel til Faddersbøl [3162] [MRIN: 1072], datter af Søren Albretsen Skeel til Holmgård [3163] og Kirsten Juel [3164], den 3 Okt. 1535 i "Nr. Holmgård", Møborg sg.1 2 (Abel Sørensdatter Skeel til Faddersbøl [3162] blev født omkring 1510,6 døde den 7 Feb. 1585 1 og blev begravet i Hunderup kirke 1.)


Billede

Kilder


1 Louis Bobé og Albert Fabritius, Danmarks Adels Aarbog. 1943. Tresindstyvende Aargang. (København. A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel.), s.96-99.
Skeel.
Den adelige Slægt. - Den grevelige Linie Scheel.

Femte Slægtled.
I.
Albret Skeels Børn
(se Nr. 20):
af første Ægteskab med Else Jensdatter Frost:
29. a. Kirsten
af andet Ægteskab med Abel Lauridsdatter Dan:
30. b. Anders Skeel til Hegnet (Harre Hrd.) (1506 og 52), Raastrup (Hundborg Hrd.) (oprettet 1537) og Jungetgaard (Nr. Lyng Hrd.) (1538) …
31. c. Lars til Jungetgaard (Nr. Lyng Hrd.) (1513) …
32. d. Søren til Holmgaard (Skodborg Hrd.) - nævnes 1511 med sine Søskende og 1517 med Brødrene Anders og Lars † 1524, bgr. Møborg K.; g. m. Kirsten Juel (F.: Malte Juel til Holmgaard og Marine Bomøve (Munk)), holdt 1548 Skifte med sin Svoger Jens Thomesen Sehested efter sine Forældre (D.A.A. 1927, 15). - 1 Datter: Sjette Slægtled II, Nr. 43.
33. e. Niels
34. f. Anne til Øls (Hindsted Hrd.) …

Sjette Slægtled.
II.
Søren Skeels Datter med Kirsten Juel
(se Nr. 32):
43. Abel til Faddersbøl (Hundborg Hrd.) (1568), havde i sin Enkestand til sin Død Lundenæs og Dueholm † 7 Febr. 1585; g. 3 Okt. 1535 paa Holmgaard m. D.R.R. Hr. Niels Lange til Kærgaard og Faddersbøl (F.: Hans Nielsen (Lange) til Lydum og Kærgaard og Maren Christensdatter Spend), nævnes 1532 † 11 Juni 1565, begge bgr. Hunderup K., hvor Resterne af deres kostbare Monument fra 1569 med liggende Portrætfigurer endnu findes.

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1901. Attende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.249-250.
Lange - Munk.
(Frost - Bomøve - Friis).

(5 Hans Nielsen til Lydum og Kjærgaard, var 1504 og 1518 af sin Frænde Bisp Iver Munk forlehnet med Trøiborg, † mellem 10 og 17 Febr. 1535 (107); g. m. Maren Christensdatter Spend, boede 1552 paa Partbo ved Varde; Skifte efter hende holdtes 1562 (108). Børn:
(a Niels Lange, † lille.
(b Hr. Niels Lange til Kjærgaard og Faddersbøl (Hundborg H.) (109), som han antagelig giftede sig til, var 1532 af Biskop Iver Munk forlehnet med Bøvling og fra 1539 til sin Død med Visselbjerg, 1535-38 (?) Lehnsmand paa Nyborg, fik 1539 Dueholm i Pant, deltog 1548 i Brudetoget til Meissen, var 1552 Rigsraad, ledsagede 1554 Dronningen til Wismar, tilbyttede sig s. A. af Mariager Kloster Darumgaard (Gjørding H.) for Bonderup (Rinds H.) (110) og sluttede Forlig med Ribe Kapitel om de Gaver, som Thomes Lange, Hr. Niels Gundesen og Mester Gunde Lange havde givet dertil (111), 1554-58 Lehnsmand paa Trøjborg, 1559-65 paa Riberhus, 1559 Ridder, 1562-64 Lehnsmand paa Møgeltønder, 1562-65 paa Hundsbæk, fik desuden 1564 Lundenæs i Pant, † 11 Juni 1565; g. 3 Okt. 1535 paa Holmgaard (112) m. Abel Sørensdatter Skeel, der til sin Død beholdt Lundenæs og Dueholm, † 7 Febr. 1585, begge begr. i Hunderup Kirke. Han efterlod sig kun en uægte Søn Christen Nielsen Lange, der blev adlet og Stamfader til de Lange'r med een Rose i Vaabnet.
(c Gunde Lange, † lille.
(d Christen Lange, † lille.
(e Christoffer Lange, † lille.
(f Claus Lange, † lille.
(g Jørgen Lange, † lille.
(h Gunde Lange, jvf. den nyere Slægt (S. 261).
(i Christen Lange, † lille.
(k Bege
(l Ide
(m Karen
(n Margrethe, † lille.

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.220.
Lange
med een Rose.

Christen Lange, en uægte søn af Hr. Niels Lange til Kjærgaard (jvf. D. A. A. XVII. 250) erholdt 17 Juni 1572 adelig Frihed med følgende Skjold og Hjelm: en rød Rose i Sølv Felt og samme Mærke paa Hjelmen mellem to af rødt og Sølv delte Vesselhorn. Den uddøde vistnok paa Mandslinien 1697.

Christen Lange til Bramminge (Gjørding H.), som han oprettede til Hovedgaard, studerede i Wittenberg, siden i Paris, var 1561 Sekretær i Kancelliet, s. A. Kannik i Ribe, 1565 Kantor, 1569 Stiftsskriver i Ribe Stift, adlet 17 Juni 1572, † 3 Juni 1604 i Ribe; g. 5 Nov. 1570 m. Barbara Iversdatter Vind, † 4 Dec. 1609. Børn: ...

4 lex.dk, Friis, Astrid: Niels Lange (rigsråd) i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 11. april 2021.
Niels Lange, d. 11.6.1565, rigsråd. Begravet i Hunderup k. L., hvis slægt hørte hjemme i Ribe stift blev ligesom sin far biskoppelig lensmand. Han havde 1532 Bøvling og 1536 tillige Visselbjerg som han allerede 1531 havde fået ventebrev på. Dette sidste beholdt han også som kronlen efter reformationen. Han har sikkert hurtigt sluttet sig til hertug Christian (Chr. III) - ellers havde han næppe allerede ved årsskiftet 1535-36 siddet som vicelensmand på Nyborg i Christoffer Huitfeldts forfald. Han blev den virkelige styrer heraf efter dennes afrejse til Norge foråret 1537 indtil det i slutningen af 1538 overdroges til Mikkel Brockenhuus. N.å. fik L. Dueholm kloster som pantelen (pantesummen forhøjedes efterhånden til 2500 dl.). Hans offentlige hverv i 40erne var få, men han var dog 1548 med i brudetoget til Sachsen. Hans voksende rigdom og indflydelse i hans egen landsdel skaffede ham imidlertid 1552 plads i rigsrådet. Han ledsagede 1554 dronning Dorothea til Mecklenburg og forlenedes s.å. med Trøjborg som han dog atter afgav 1558; men han gjorde et godt bytte idet han n.å. forlenedes med det langt vigtigere Riberhus (med Segeberg). 1557 var han blandt de tilforordnede råder der repræsenterede kongen på landdagen i Flensborg, 1559 befuldmægtigedes han ligesom Holger Rosenkrantz til at forhandle med jyske adelsmænd om lån til kronen. S.å. blev han ridder. - L.s lokalkendskab har utvivlsomt gjort ham til en særdeles habil, om end måske ikke særlig behagelig lensmand på Riberhus. Sin fædrene ejendom Kærgård som lå i Ribes umiddelbare nærhed har han utvivlsomt afrundet til en anselig ejendom. Han erhvervede 1559 birkeretten til godsets sogn Hunderup. Efter sin farbror Gunde L. arvede han 1547 Tornumgård; endvidere kom han gennem sin hustru i besiddelse af Faddersbøl i Thy. Likvide midler synes han altid at have haft til sin rådighed hvilket i hans sidste leveår skaffede ham anselige bekvemt beliggende pantelen, således 1562 Møgeltønder (for 8258 dl.) og Hundsbæk som han indløste fra de tidligere panthavere. Alligevel var han ved syvårskrigens udbrud i stand til at låne kronen 4000 dl. hvormed pantet i Møgeltønder forhøjedes. 1564 afgav han Møgeltønder, og hans pant heri overflyttedes til Lundenæs hvori han desuden overtog et tidligere pant på 5000 dl. Hans enke beholdt dette og Dueholm kloster til sin død.

Familie
Forældre: Hans Nielsen L. til Lydum og Kærgård (død 1535) og Maren Christensdatter Spend (død mellem 1552 og 1562). Gift 3.10.1535 på Holmgård med Abel Skeel, død 7.2.1585, begr. i Hunderup k., d. af Søren S. til Holmgård (død 1524) og Kirsten Maltesdatter Juel (død tidligst 1548).

Ikonografi
Liggende marmorfigur, noget molesteret, af Cornelis Floris, 1569, på epitafium (Hunderup k.).

Bibliografi
Kilder. Danske kancelliregistranter 1535-50, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881-82. Kancelliets brevbøger 1551-70, 1885-96. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I-II, 1959-69.

Lit. Danm.s adels årbog XVIII, 1901 249f 411; XXXV, 1918 424. J. Kinch: Ribe bys hist. I-II, 1869-84. O. Nielsen: Hist.-top. efterretn. om Hjerm og Ginding herreder, 1895 174f. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Lange, Niels (ca 1500 - 1565).

6 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Skeel), Abele Sørensdatter (ca 1510 - 1585).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Apr. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk