Peder Axelsen Thott til Herlev og Børsholm [3930]
(Omkr 1340-1375)
Juliane Pedersdatter Grubbe [3931]
(Omkr 1340-Før 1398)
Ifver Nilsson [3932]
(Omkr 1350-1417)
MargaretaTordsdatter Bonde [3933]
(-1401)
Axel Pedersen Thott til Härlöv [3924]
(Omkr 1370-Før 1447)
Ingeborg Ifversdotter Nilsson [3925]
(Omkr 1395-Før 1466)

Ridder Iver Axelsen Thott til Lillö [3282]
(Omkr 1420-1487)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Margrethe Poulsdatter Laxmand til Knabstrup [3283]

2. Maren Torbernsdatter Bille [3926]
  • Iversdatter Thott [5944]
3. Magdalene Karlsdotter Bonde [3927]
  • Margrethe Iversdatter Thott [5945]

Ridder Iver Axelsen Thott til Lillö [3282] 2 4

  • Født: Omkr 1420, "Varberg", Hallands län 2 5
  • Ægteskab (1): Margrethe Poulsdatter Laxmand til Knabstrup [3283] 1 2
  • Ægteskab (2): Maren Torbernsdatter Bille [3926] 2 3
  • Ægteskab (3): Magdalene Karlsdotter Bonde [3927] den 22 Sep. 1466 på "Nyköping", Södermanland, Sverige 2 4
  • Død: 1 Okt. 1487, Gotland, Sverige i en alder af ca. 67 år 2
Billede

  Notater:

Ullas tip-14-oldefar.

Link til siden om Norra Åsums socken.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af borgen: "Lillö", N. Åsums socken, Gärds härad, Skåne. 2

2. Ejendom: Ejer af borgen: "Härlöv", N. Åsums socken, Gärds härad, Skåne. 2
Kong Karl brændte borgen ned 1452.


Billede

Iver blev gift med Margrethe Poulsdatter Laxmand til Knabstrup [3283] [MRIN: 1135], datter af Poul Laxmand til Valden og Knabstrup [3934] og Elisabet Eriksdatter Krummedige [3935].1 2 (Margrethe Poulsdatter Laxmand til Knabstrup [3283] blev født omkring 1420 6 og døde før 1464 6 7.)


Billede

Iver blev derefter gift med Maren Torbernsdatter Bille [3926] [MRIN: 1438], datter af Ridder Torbern Bille til Allindemagle og Svanholm [3887] og Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede og Nielstrup [3888].2 3 (Maren Torbernsdatter Bille [3926] blev født omkring 1440,8 døde før 1465 7 8 og blev begravet i Prædikebrødre klostret i Kalmar, Sverige.)


Billede

Iver blev derefter gift med Magdalene Karlsdotter Bonde [3927] [MRIN: 1439], datter af Kong Karl Knutsson af Sverige og Norge [4121] og Katarina Karlsdotter Gumsehuvud [5946], den 22 Sep. 1466 på "Nyköping", Södermanland, Sverige.2 4 (Magdalene Karlsdotter Bonde [3927] blev født omkring 1440 9 og døde den 24 Aug. 1495 i "Bosgård" ved Söderköping, Östergötlands län 2.)

  Begivenheder i deres ægteskab:



1. Diverse: Dobbetportræt af parret, findes på Frederiksborg slot.
Eget foto, kan frit kopieres. Billedtekster:
Øverst: Hr. Iver Axelsen (Thott) til Lillø, † 1487 og hans Hustru Magdalene Bonde, † 1495, den svenske Kong Karl Knutsons Datter.
Nederst: Ivar Thott og Kone.
Flere fotos på Wikimedia Commons.


Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.227-228.
Laxmand †

4) Poul Laxmand (af 1 Ægteskab) til Valden og Knabstrup (Merløse H.), var 1423 Hofsinde og ledsagede da Kong Erik af Pommern udenlands, solgte 1433 til Peder Oxe Gods i Slagelse Herred, som han havde arvet efter sin Morfader Gotskalk Degn (15), var 1434 Rigsraad og skulde have været en af de 4 Raader, til hvem Stridighederne mellem Rigerne skulde voldgives paa Mødet i Stockholm, men kom dog ikke til at udføre dette Hverv, var 1435 Forlover for Kong Erik ved Forliget i Vordingborg (16), beseglede 1439 Opsigelsen til Kongen (17), kaldes af Fru Lisbet Bryske, "rige Poul L."; g. m. Lisbet Eriksdatter Krummedige. Børn:
a) Peder Laxmand
b) Else
c) Anne
d) Margrethe til Knabstrup, levede 1467; g. m. Rigsraad Hr. Iver Axelsen (Thott) til Lillø, f. ca. 1420 † 1 Okt. 1487 paa Gulland (g. 2' m. Maren Torbernsdatter Bille, 3' 22 Sept. 1466 m. Magdalene Karlsdatter Bonde, † 24 Aug. 1495.
….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Linket henviser til bogen på Project Runeberg. Den findes endvidere på Open Library)), s.416-431.
Thott.

2) Hr. Axel Pedersen til Herlev og Lillø, gav 1390 Gods i Skalkendrup til Dominikanerne i Odense(129), var 1395 Forlover ved Forliget paa Lindholm (25), gjorde 1396 paa Hr. Jep Mus's Børns Vegne Mageskifte med Mogens Munk om Gods i Skaane (130), beseglede s. A. et Pantebrev fra Søsteren Fru Kirsten til Svogeren Niels Svendsen (131), beseglede i Juli 1397 som Ridder Kongevalgsakten i Kalmar (26), overlod s. A. med sine Svogre til Hr. Johan Olsen (Bjørn) al deres Arv efter deres Mormoder Fru Ingeborg Saxesdatter af Skullerup (132), beseglede 1401 Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente (30), var vel da alt Rigsraad, beseglede 1409 til Vitterlighed med sin Husfrues Moder Fru Catharina Eriksdatter (133), havde 1410-30 Elleholm i Pant af Erkebispen (134), fik 1413 Ordrup og Nyrup i Pant af Jep Jensen (Godov) og hans Husfrue, Jens Grubbe's Enke, bl. A. som Vederlag for hans Arv efter sin Mormoder (135), var 1114 Høvedsmand paa Helsingborg (136), 1415 paa Varbjerg (137), afkjøbte 1417 Anders Jepsen Stygge al hans Ret i Jens Eskildsen Falks Gods (Vallø) (138), var s. A. Voldgiftsmand i Striden mellem Kongen og Bispen om Kjøbenhavn (139), var 1419 Høvedsmand paa Varbjerg, Falkenbjerg, Skanør og Falsterbo (140), fik s. A. halv Vallø i Pant af Hr. Henning Podebusk (141), trættede 1421 med Jørgen Rud og Hr. Anders Jepsen Lunge, der fik Indførsel i Ordrup (142), holdt s. A. Skifte med Hr. Oluf Stigsen, Fru Merete Truidsdatter paa hendes Børns, Hr. Axels Sønnebørns Vegne, Hr. Peder, Oluf, Aage og Kjeld Axelsen efter deres Moders Forældre Axel Kjeldsen og Fru Catharina Eriksdatter(143), skiftede s. A. paa sin Søn Olufs Vegne med Hr. Henning Podebusk om Vallø (144), beseglede 1423 Forbundet med Hansestæderne (145), ledsagede s. A. Kongen udenlands, benyttedes til Sendelser til Keiseren (146), var 1424 med Hofmesteren og Kansleren Kongens Sagførere i Flensborg mod Hertugdømmerne (147), trættede 1425 med Hr. Anders Jepsen Lunge om Ordrup (148), førte 1426 Processen om det bekjendte Sandbarn (149), førte 1428 en Flaade mod Hansestæderne, var 1430 med Kongen i Sverig, forhandlede 1433 i Kalundborg med engelske Gesandter (150), erhvervede s .A. og 1435 Andele i Ordrup (151), overgav 1434 Varbjerg til Engelbrecht mod at faae den halve Indtægt (152), deltog 1435 i Forhandlingerne i Halmstad med de Svenske og var med Kongen i Stockholm, var s. A. nærværende ved Forliget i Vordingborg (153) og 1436 ved Mødet i Kalmar(154), opsagde først 1441 Kong Erik Huldskab og Troskab, fik s. A. Livsbrev paa Varbjerg m. m.(155), sluttede 1442 med sine ni Sønner en Overenskomst om Varbjerg (90), var 1443 sammen med Hr. Eggert Frille Høvedsmand paa Kjøbenhavn (150), var 31 Dec. 1445 nærværende paa Kongens Retterthing i Kjøbenhavn(157), levede 24 Nov. 1446, men var † 25 Jan. 1447 (158), begr. i Gammelby Kirke; siges at have efterladt sig Slegfred-afkom, der førte Thott-Vaabnet, men Sort og Hvidt; g. (1) m. Cathrine Axelsdatter (Krognos) til Hjulebjerg (Aarstad H.), levede 1409, (2) før 26 Marts 1419 m. Ingeborg Iversdatter (Rød el. Hak), skiftede 3 Marts 1447 med sine Stifbørn Hr. Peder, Hr. Oluf, Aage og Kjeld Axelsen, Stig Olsen samt sine Børn Hr. Erik, Hr. Iver, Anders, Philip og Laurens Axelsen (90), levede 18 Aug. 1457, men var † 26 Juli 1466 (39). Børn

af 1. Ægteskab:
a) Hr. Peder Axelsen
b) Hr. Oluf Axelsen til Vallø …
c) Hr. Aage Axelsen til Hjulebjerg …
d) Hr.Kjeld Axelsen til Grubbeordrup …
e) Ellen
f) Karen
g) Beate

af 2. Ægteskab:
h) Hr. Erik Axelsen til Lagnø (Nyköpings Lehn) …
i) Hr. Iver Axelsen til Lillø, f. ca. 1420 paa Varbjerg, nævnes ved Skifterne 1442 og 1447, var 1444 Ridder, skrev sig 1447 i Herlev (255), var 1449 Rigsraad (256), havde paa sin Hustrus Vegne stor Trætte med Erkebisp Tue om Arven efter Erkebisp Johannes Laxmand (90), men da Kong Karl 1452 faldt ind i Skaane og bl. A. afbrændte Herlev, sluttede Hr. Iver strax Fred med Erkebispen og de kæmpede saa i Forening tappert mod de Svenske (257), forhandlede 1453 som Sendebud sammen med Hr. Claus Rønnow i Vadstena og Stockholm med Kong Karl, 1454 atter Sendebud til et Møde i Rønneby (258), solgte 1457 sin Part i Grubbeordrup til Hr. Philip Axelsen (249), forpagtede 1458 Ellinge af Fru Karine Claus Nielsens (259), deltog 1459 i Arvetrætten efter Hr. Kjeld Axelsen (181), trættede 1460 med Erkebisp Tue om Aasum Lehn, som hans "Forældre" gav til Domkirken (260), overtog 1464 Gulland efter Hr. Philip Axelsens Død, var 1465 nærværende i Kjøbenhavn ved Forhandlingerne mellem Kongen og Erkebisp Jøns (41), 1466 dansk Sendebud til et Møde i Kalmar, skiftede s. A. i Lund mod sin Broder Hr. Aage efter deres Fader (261), var 1467 dansk Sendebud til et Møde med de Svenske i Nyköping (262), opsagde s. A. Kong Christiern Huldskab og Troskab, dels af Forbitrelse over Inddragelsen af Hr. Philip Axelsens Børns Lehn, dels ogsaa under Indflydelse af sit anseelige svenske Svogerskab, gjorde fra Gulland Indfald i Sverig og undsatte sin paa Stockholm beleirede Broder Hr. Erik, hvorimod Kongen i Sept. indtog hans Lehn Sølvitsborg og beleirede Lillø, som Hr. Iver 1468 undsatte efter at have slaaet en af Hr. Johan Oxe og Hr. Oluf Ged anført dansk Hær, sluttede derefter i Tofte et Forlig med Anførerne for Beleiringshæren Hr. Ture Turesson og Hr. Mogens Gren, hvilket dog ikke blev godkjendt af Kongen (263); ved et Møde i Halmstad vedtoges, at Hr. Iver skulde opgive Gulland og pleie Kongen Ret, fik s. A. Tilsagn om at blive Sverigs Rigsforstander efter Kong Karls Død, hvorimod Kong Christiern beslaglagde hans danske Gods, var da svensk Rigsraad og havde det Hverv at beleire de i Kong Christierns Magt værende Slotte, men denne undsatte dem. 1471 rustede Kongen sig til Gullandstog, et Møde i Djurshamn mellem Kongen, Hr. Iver, Hr. Aage og Hr. Laurens Axelsen bestemtes, men først paa Kalmar-Mødet 1472 kom det til en Art Forlig, hvor Hr. Iver fik Løfte om at beholde Villands og Gærs Herreder og Væ, hvorimod 24 Mænd skulde dømme om Varbjerg, Sølvitsborg og Tranekjær (264), fik dog s. A. Stekeborg og Gods paa Øland i Forlehning af Hr. Sten Sture (265), var 1473 svensk Sendebud til Mødet i Kalmar, hvor Kongen bød sig i Rette med de Axelsønner (266), trættede 1474 med Hr. Ture Turesson om det 1468 sluttede Forlig (267), var kort efter atter Sendebud til et Møde i Kalmar (268), krigede 1471-74 mod de liflandske Ordensherrer (269), paa et Møde i Aahus i Jan. 1476 med Kongen forpligtede Hr. Iver sig med Hr. Gustaf Karlsen at holde Visborg til Kongens Haand, var i Aug. s. A. endnu svensk Fuldmægtig paa et Kalmar-Møde og et Møde i Rønneby (270), men sluttede sig ellers nu til Kong Christiern, trættede 1479 angaaende Fru Birgitte af Hammerstads falske Breve (271), blev 1481 uenig med Hr. Sten Sture om Finland, som han havde overtaget efter Hr. Erik Axelsens Død, var dog 1482-83 svensk Sendebud til Kalmar-Møder (272), forligtes ogsaa 1483 ved et personligt Møde paa Gulland med Hr. Sten Sture, der forlenede ham med Rasaborg Slot og Lehn samt Borgholm paa Øland m. m., mod at Hr. Iver afstod sine finske Slotte (273); men Venskabet varede paa Grund af Hr. Ivers Sørøverier kun kort, var vel endnu 1484 svensk Fuldmægtig ved et Kalmar-Møde (274), men efter at det danske Rigsraad 1483 og 1485 havde afæsket ham Slotsloven paa Gulland (275) oplod han 1486 Øen til Danmark mod at faae alt sit Gods i Danmark tilbage (2 76), blev 1487 beleiret paa Borgholm af Hr. Sten Sture, men undslap, overladende Borgholms Forsvar til sin Frue, skikkede fra Gulland Bud efter Kong Hans, som saa med en Flaade satte sig i Besiddelse af Gulland og seilede til Øland, hvor Kongen sluttede Forlig med Hr. Sten Sture bl. A. paa Vilkaar, at Hr. Iver opgav Øland, men fik alle sine Godser i Skaane (277), † 1 Okt. s. A. paa Gulland (278) (efter Andre paa Lillø eller først † 1495 paa Haraldskjær); g. (1) m. Margrethe Poulsdatter Laxmand til Knabstrup (Merløse H.), (2) m. Maren Torbernsdatter Bille, (3) 22 Sept. 1466 i Nyköping m. Kong Karls Datter Magdalene (Bonde), der 1469 blev fangen i Vadstena af nogle dansksindede svenske Herremænd, men snart kom løs (279), 1479 fik Livsbrev paa Svartsjö Lehn og 1481 paa Åkerbo Herred, † 24 Aug. 1495 paa Bosgaard ved Söderköping [note: Originalmalerierne til Hr. Ivers og Fru Magdalenes hosstaaende Billeder findes paa Gaunø]. Børn
af 1. Ægteskab:
(1 Oluf Iversen, † lille.
(2 Ingeborg, † 1464 af Pest.
(3 Lisbet, † 1464 af Pest.
(4 Beate til Lillø (var efter Otto Brahes Ahner af 2. Ægteskab), † 4 Dec. 1487 i Effrid i Trøid Sogn af Pest, begr. i Lund Domkirke; g. (1) med Hr. Truid Pedersen (Galen) til Alverslev, levede 1458, (2) 22 Sept. 1466 i Nyköping m. Sverigs Riges Raad, Hr. Arvid Trolle til Bergqvara, sluttede 9 April 1488 Forlig med Hr. Poul Laxmand om dennes fædrene Arv, som Hr. Iver Axelsen i sin Tid havde taget til sig med sin første Hustru, gav 1495 Hr. Oluf Stigsen (Krognos) Fuldmagt at indkræve al Hr. Ivers Arv efter sin Datter, han fik med Fru Marine, Hr. Torbern Billes Datter(280), † 19-20 Febr. 1505 paa Lillø (g. (1) ca. 1460 m. Christina Johansdattcr Gädda til Fånö, (3) 25 Sept. 1488 m. Birgitte Turesdatter (sv. Bielke), † 5 Aug. 1515).
af 2. Ægteskab :
(5 En Datter, † før 1495.
af 3. Ægteskab :
(6 Margrethe, † 10 Nov. 1473.

k) Anders Axelsen
l) Hr. Philip Axelsen
m) Hr. Laurens Axelsen til Næsbyholm (Tybjerg TI), Djursholm (Stockholms Lehn), Edeby (Sødermanland), Traneberga og Årstad ….

3 Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s.499-504.
BILLE.

LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE

Femte slægtled

II
Bent Jonsen Billes sønner med Inger Tornbernsdatter Galen (se nr. 15):
20 a. Hr. Erik Bille til Solbjerg ...
21 b. Hr. Torbern Bille til Allindemagle og Svanholm (Horns h., Sjæll.) - nævnes 1423 samt 1434 på skiftet med faderen og brødrene, var 1440 tilstede i Kolding ved hertug Adolphs forlening m. Sønderjylland, var 1442 ridder og skrives da til Allinde, fik 1446 af sin frues morbroder hr. Steen Basse skøde på hans købe- og pantegods på Sjælland og Fyn, deriblandt Søholm (Stevns h.), Skullerupholm (Volborg h.), hvorimod han skal have forpligtet sig til at opkalde en søn efter hr. Steen, fik 1447 af sin svigerfader skøde på al dennes ret i (Grubbe-) Ordrup, var 1448 rigsråd, deltog 1450 i forhandlingerne i Halmstad m. svenskerne, købte 1452-1454 Svanholm, havde 1453 og til sin død Abrahamstrup som pantelen, gav 1464 godt til opbyggelse af et kloster i Nyborg, var en særdeles driftig godssamler og bestræbte sig som en af de første på at samle strøgods til mere afrundede godskomplekser, † 25. nov. 1465, begr. i Antvorskov kloster. - G. (1) m. Beate Axelsdatter Thott (F.: Axel Pedersen T. og Cathrine Krognos), † i første barselsseng (DAA 1900,416f., 426). (2) m. Sidsel Ovesdatter Lunge til Egede (Fakse h.) og Nielstrup (Musse h.) (F.: Ove Jakobsen L. og Maren Tygesdatter Basse), der 1469 m. sine sønner oplod kongen deres rettighed i Abrahamstrup, var 1490 og 1496 hofmesterrinde hos dronning Christine, † 1503. - 14 børn: Sjette slægtled III, nr. 46-59.
22 c. Peder Lykke eller Bille af Solbjerg og Kelleklintegård (Ars h.) …

Sjette slægtled

III.
Hr. Torbern Billes børn (se nr. 21)
af første ægteskab med Beate Axeldatter Thott:
46 a. Tvilling - † spæd sammen m. moderen.
47 b. Tvilling - † spæd sammen m. moderen.
af andet ægteskab med Sidsel Ovesdatter Lunge:
48 c. Hr. Bent Bille
49 d. Erik Bille
50 e. Peder Bille til Svanholm og Kærsgård …
51 f. Hr. Steen Basse Bille til Allinde og Lyngsgård …
52 g. Inger Bille til Nielstrup …
53 h. Maren Bille - G. m. hr. Iver Axelsen Thott til Lillø (F.: Axel Pedersen T. og Ingeborg Iversdatter (Rød eller Hak)), † 1495 (DAA 1900,418,426f.), ( g. (2) (?) m. Margrethe Poulsdatter Laxmand (DAA 1902,228). (3) 1465 m. Magdalene Carlsdatter Bonde). (Portræt DAA 1902).
54 i. Dorthe Bille ...
55 j. Christine Bille
56 k. Else Bille
57 l. Beate Bille
58 m. Regitze Bille
59 n. Lisbet Bille ….

4 lex.dk, Jexlev, Thelma; Fabricius, Knud: Iver Axelsen Thott i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 15. juni 2020.
Iver Axelsen Thott, 1420-1.10.1487, rigsråd. T. nævnes første gang som ridder 1444 og skriver sig da til Knabstrup (Merløse hrd.) som han måske har fået med sin første hustru. Men i øvrigt var han knyttet til Østskåne hvor han ved faderens død arvede slægtens gamle stamgods Härlöv skønt han kun var nr. seks i rækken af sønnerne. Et andet vidnesbyrd om hans betydning er at han sammen med den ældre halvbror Aage overtog styrelsen af Varberg len de seks år som lensbrevet gav ret til. I den følgende tid ses T. navnlig i kong Christoffers omgivelser, og da der efter tronskiftet 1448 udbrød fejde mellem Danmark og Sverige var han blandt dem der ved kong Karls indfald i Skåne 1452 led tunge tab. Også hos den nye konge Christian I nød T. tillid. I 1450erne sendtes han oftere til Sverige som gesandt sammen med ældre prøvede mænd som broderen Aage og marsken Claus Rønnow. Her havde han lejlighed til at træffe sin bror Erik der var helt indlevet i svenske forhold. Det nøje sammenhold som altid udmærkede alle ni Axelsønner blev måske mest udpræget mellem disse to. T. trådte foreløbig i anden række bag Erik, men hans medfødte overlegenhed lod snart vægtskålen synke til hans fordel. Ved Oluf Axelsen Thotts død 1464 blev pantelenet Gotland ledigt, og T. overtog dette. Han opnåede herved en både i økonomisk og politisk henseende betydningsfuld stilling. Samtidig var han for anden gang blevet enkemand og bejlede til den afsatte kong Karl Knutssons datter Magdalena. Der er intet tegn på at denne forbindelse fra begyndelsen har været Christian I ubehagelig; Karl Knutsson var på denne tid politisk betydningsløs. Brylluppet mellem T. og Magdalena fandt sted 22.9 i Nyköping, og ved denne lejlighed bevægede han de tilstedeværende rådsherrer til en beslutning om at de der i sin tid havde købt Karl Knutssons konfiskerede godser af kong Christian nu skulle have erstatning for salgssummen hos denne. Da derpå Erik Axelsen Thotts udnævnelse til rigsforstander i Sverige havde udskudt kong Christians antagelse til svensk konge på ubestemt tid fulgte i foråret 1467 to skelsættende begivenheder. Christian I inddrog pantelenet Tranekær fra Philippus Axelsen Thotts enke og børn, og T. opsagde kongen huldskab og troskab. Man ser af det følgende års landstingsvidner at opsigelsen var motiveret med tre grunde: at kongen havde taget breve af landekisten til skade for adelen; at han havde krænket den hellige kirkes og gode mænds frihed; og at han havde gjort riddersmandsmænd vold på gods, personer og ejendele. På alle tre punkter havde Thotterne bevisligt årsag til at føle sig krænkede, men inddragningen af Tranekær synes ikke at falde ind under dem. T. stod nu midt i de storpolitiske begivenheders strøm, og han kom hurtigt til at vise sine evner. Da hans bror Erik, der nu helt havde sluttet sig til kong Karls parti, blev belejret i Stockholm kom T. 1467 til hjælp fra Gotland, slog en fjendtlig svensk hær i Närke og danskerne på Kungsholmen hvorpå han ophævede den danske belejring af hovedstaden. Kort efter undsatte han sin belejrede borg Lillö i Skåne. Følgen blev at hans svigerfar kunne vende tilbage som svensk konge for tredje gang, og 1468 fik T. ret til at overtage rigsforstanderskabet ved Karl Knutssons død. Sverige og Gotland var trådt i en slags personal-union.

T. holdt i de følgende år stadig en dør åben til forsoning med Christian I. Grunden var vel nærmest de uhyre tab som slægten havde lidt ved konfiskationen af dens ejendomme på dansk grund for landsforræderi, og som han håbede at få tilbagekaldt. At dette mådehold var betimeligt skulle snart vise sig. Den store yndest T. havde vundet i Sverige rokkedes da han i marts 1469 led nederlag over for kong Christian personlig ved Herrljunga i Västergötland, og da hans rival Sten Sture n.å. havde vundet en sejr over danskerne blev det ham som blev rigsforstander ved kong Karls død. I slaget på Brunkeberg 1471 deltog T. lige så lidt som sine brødre. Følgen var at der ingen politisk plads blev for ham i det nye Sverige.

Han fandt virkefelter nok andre steder. Igennem sin første hustru, Margrete Laxmand, havde han ret til arv efter hendes farbror, ærkebispen Hans Laxmand, og heriblandt fandtes også erstatningskrav på den hollandske regering. Da disse ikke blev opfyldt af hollænderne begyndte T. i 1470erne ud fra Gotland at opbringe hollandske skibe i Østersøen. Allerede 1474 måtte hollænderne bøje sig idet to repræsentanter fra Holland-Zeeland i Kalmar udbetalte ham den forlangte pengesum. Men hermed indtraf der ikke ro på havet idet T. påstod at have fået løfte om at to hollandske skibe årligt skulle anløbe Visby. Kaperiernt fortsattes derfor lige til 1479 da der ved svensk mægling sluttedes fred mellem T. og hollænderne som bl.a. opgav alle krav på erstatning for kaperierne.

Også på den modsatte bred af Østersøen spillede T. i disse år en betydelig rolle. I Livland var der i 1470erne strid om stillingen som ordensmester, og T. stillede sig sammen med Erik på den ene prætendents side, kaprede handelsskibe der fredeligt søgte til Livland, og gjorde landgang i Estland hvor de plyndrede og tog fanger. Men det gik her ligesom med hollænderne, fra 1474 optrådte Sten Sture som mægler i striden, opnåede at få svenske besætninger indlagte i Reval (Tallinn) og Narva, men undlod konsekvent alt kaperi. Fra nu af drev Sten Sture en politik der ganske udelukkede Axelsønnerne. Endnu i 1470erne var dog forholdet mellem Sten Sture og T. officielt uden rivninger. 1472 havde rigsforstanderen forlenet ham med en del af Öland og med det betydningsfulde Stakeborgs len i Östergötland, og den godsmængde som T. havde arvet efter sin svigerfar kong Karl var så stor at den måtte sikre ham imod at blive skudt helt til side. Den årlige indtægt af dette gods var ca. 1000 mark, mens hans årlige skatteindtægt af Gotland var mindst 3800 mark. Lægges hertil de ekstraordinære indkomster af øen, indtægterne af de svenske len og udbyttet af kaperierne kommer man op på en samlet sum af 5\endash 10000 mark. Til belysning heraf kan nævnes at kong Hans' indtægter af hele Danmark nogle år senere ikke oversteg 50 000 mark. Lige fra 1470ernes begyndelse arbejdede T. på at komme til en forsoning med Christian I. Her havde han den fordel at de svenske gesandter på alle fredsmøder opstillede forsoningen med de landflygtige Axelsønner som ufravigelig betingelse for kongens antagelse til unionskonge, måske fordi de gik ud fra at denne betingelse ikke ville blive opfyldt. Imidlertid opnåede T. forholdsvis hurtigt Knabstrups og Härlövs tilbagegivelse; om han genvandt pantelenene er usikkert. 1476 erklærede T. at han holdt Gotland til kongen af Danmarks hånd og altid havde betragtet sig som dennes undersåt. Et forlig med Danmark syntes nu at ligge nær, men til gengæld måtte erklæringen fjerne T. yderligere fra Sverige.

Endnu 1480 var Sturerne og Axelsønnerne dog i en vis politisk balance i Østersølandene. Ved siden af T. var hans bror Erik herre over den største del af Finland som lensmand af Sverige. Både T. og Erik var ganske vist sønneløse, men en yngre bror Laurens syntes i påkommende tilfælde at kunne tage arv efter dem begge. I begyndelsen af 1481 døde Erik, og da Laurens meddelte det svenske rigsråd dette tilføjede han at hans bror før sin død havde overdraget de finske slotte til ham og T. Med usædvanlig forsigtighed ville Sten Sture ikke spænde buen for højt; han besvarede Laurens' brev med et forlene T. med Akerbo hrd. i Sverige. Selv påstod han senere at T. til gengæld for denne forlening havde lovet at opgive de finske len hvad T. dog benægtede. Da han kendte den revne som fandtes mellem rigsforstanderen og rigsrådet erklærede han kun at ville udlevere Viborg slot til rådet. Resultatløse forhandlingsmøder fulgte efter, og Axelsønnerne syntes at sidde last i sadlen. Men da ramtes T. af det hårde slag at Laurens pludselig døde i foråret 1482. Hermed var spørg smålet løst; T. havde ikke længere nogen interesse i at skabe et familievælde i østen.

Ved et forlig i 1483 på Gotland opgav T. Finland, på nær Raseborg slot. Til gengæld opnåede han det længe ønskede Borgholm med hele Öland. Hans tanker vendte sig nu mod Danmark. Året i forvejen havde han på familiens vegne af kong Hans fået udbetalt pantesummen for Tranekær. Men endnu i en række år vægrede han sig ved at opgive sin fyrstelige stilling som herre på Gotland og Sveriges østkyst hvilket udskød udsigten til kong Hans' antagelse til svensk konge da svenskerne ved Kalmarrecessen 1483 havde opstillet den betingelse at Gotlands samhørighed med Sverige forinden skulle være bragt i orden. Forholdet til Sten Sture blev stadig køligere. T. gjorde i 1480'erne et mislykket forsøg på at få sin svigersøn Arvid Trolle valgt til rigsforstander, og til gengæld stillede Sten Sture sig atter velvilligt over for hollænderne efter at T. igen havde begyndt en udbytterig kaperkrig både mod dem og mod hansestæderne. Bruddet kom dog først da T. nægtede at holde slotslovene som han havde modtaget 1483 til Sten Stures hånd og forbeholdt dem for sine arvinger. Sten Sture begyndte nu 1487 en belejring af Stakeborg og Borgholm, men det lykkedes T. at flygte over havet i en åben båd til Gotland. En svensk belejring af Visby truede, men før denne kunne begynde greb Danmark ind. Kong Hans kom med en dansk flåde til Gotland og stillet mellem disse to farer foretrak T. at overgive øen til kong Hans. T. trak sig tilbage til sine skånske godser hvor han døde s.å.

Med T. forsvandt den sidste af Axelsønnerne fra Nordens historie hvor de havde spillet en så fremskudt rolle. T. står som et nordisk eksempel på tidens aristokratiske type af uafhængige lensmænd. Han var som de "større som hærfører end som kriger, og mere diplomat end hærfører", men han havde tillige sans for sin tids kultur. Hans uafhængighed byggede dog på balancen mellem to overlegne magter, og han måtte falde da han fandt sin overmand i repræsentanten for det nye Sverige.

Familie
Forældre: Axel Pedersen T. (død ca. 1446) og Ingeborg (død mellem 1457 og 1466). Gift 1. gang med Margrete Laxmand. Gift 2. gang med Marine Bille, begr. i Kalmar dominikanerkloster. Gift 3. gang 22.9.1466 i Nvköping med Magdalena Karlsdotter Bonde, død 24.8.1495 på Bosgård ved Söderköping, d. af kong Karl Knutsson (1409\endash 70, gift l. gang med Birgitta Turesdotter Bielke) og Katarina Karlsdotter (Gumshufvud) (død 1450). \endash Bror til Erik Axelsen T. og Philippus Axelsen T. Halvbror til Oluf Axelsen T., Peder Axelsen T. og Aage Axelsen T.

Ikonografi
Mal. (Gavnø) og tvivlsomt mal. (Fr.borg). Kopier fra 1700-tallet af begge (Gavnø).

Bibliografi
Missiver fra kongerne Chr. I og Hans' tid, udg. Will. Christensen I-II, 1912\endash 14. Repertorium diplomaticum 2.r.I-IX, 1928\endash 39. \endash C. G. Styffe: Bidrag till Skandinaviens hist. III-IV, Sth. 1870\endash 75. P. v. Möller: Bidrag til Hallands hist. I, Lund 1874 127f. Alexandra Skoglund: De yngre Axelssönernas förbindelser med Sverige 1441\endash 87, Upps. 1903. Kn. Fabricius i Hist. t. XXIV, Sth. 1904 199\endash 254 273\endash 300. S. Kraft sst. LX, 1940 89\endash 132. Karin Hagnell sst. 300\endash 05. Kn. Fabricius i Antikvarisk t. för Sverige XVII, Sth. 1905 nr. 5 (også som særtryk med titlen: Gotlandske forhold under I. A. T.). B. Hildebrand i Personhist. t. XXXI, Sth. 1930 219.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Thott), Iver Axelsen (ca 1420 - 1487).

6 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Laxmand, Margrethe Poulsdatter (ca 1420 - før 1464).

7 Dansk biografisk Leksikon (1. udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C.F. Bricka. Digitaliseret ved Project Runeberg.), XVII. Bind s.326.
... Men vist er det, at der i Okt. 1465 udfærdigedes en pavelig Dispensation for I. A. - der da maa have været Enkemand, og det ikke blot efter Margrethe Laxmand, men ogsaa efter en senere Hustru, Marine, Datter af Torbern Bille ...

8 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Bille, Marine Torbernsdatter (ca 1440 - senest 1464).

9 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Bonde, Magdalena Karlsdotter (caca 1440 - 1495).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 18 Jun. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk