Blot-Sven [4995]
(Omkr 1040-Omkr 1087)
Jedvard [4917]
(Omkr 1050-Efter 1075)
Cecilia Svensdotter [4918]
(Omkr 1060-Efter 1075)

Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423]
(ansl 1075-1160)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424]

2. Kristina Bjørnsdatter [4919]
  • Kong Knut Eriksson af Sverige [4921]
  • Filip Eriksson [4922]
  • Katarina Eriksdotter [4923]
  • Margareta Eriksdotter [4924]

Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423] 2 3 4

  • Født: ansl 1075, Sverige
  • Ægteskab (1): Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424] ansl 1100 i Sverige 1 2
  • Ægteskab (2): Kristina Bjørnsdatter [4919] før 1158 2
  • Død: 18 Maj 1160, Helga Trefaldighetskyrkan i Östra Aros i en alder af ca. 85 år 5 6
  • Begravet: Gamla Uppsala kyrka 5

   Dødsårsag: Myrdet.5

   Et andet navn for Erik var Erik den helige.

Billede

  Notater:

Claus' tip-23-oldefar. Ullas tip-24-oldefar.

Link til siden om Uppsala.

Historiske kendsgerninger om Erik Jedvardsson er yderst beskedne, og ingen svenske kilder nævner tilsyneladende hans ægteskab med Cæcilia. Han kaldes også Erik den Hellige og blev iflg. legenden myrdet efter en messe, muligvis af den danske adelsmand Magnus Henriksson, og der udsprang en kilde, hvor hans blod ramte jorden. Sønnen Knut søgte at få ham helgenkåret, og han blev da også helgendyrket i nogen grad, men han blev aldrig erklæret for officiel helgen af paven.

Foto øverst: Stockholms tredje byvåben kendt fra 1376 med billede af den kronede Erik den Hellige. Foto fra Wikimedia. 5

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Konge i (dele af) Sverige, Mellem 1156 og 1160. 5 6
Forgængeren Sverker Karlsson den Ældre blev myrdet i 1056. Erik blev herefter af flere anerkendt som konge, i det mindste var han konge i Västergötland omkring 1158.

2. Diverse: Korstog, 1150 eller 1157, Finland. 5

3. Diverse: Relikvieskrinet blev ført fra den daværende domkirke i Gamla Uppsala til domkirkebyggeriet i Östra Aros, den nuværende domkirke, 1273, Uppsala domkyrka. 6


Billede

Erik blev gift med Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424] [MRIN: 1191], datter af Kong Knud IV. den Hellige af Danmark [4380] og Adela af Flandern [4381], ansl 1100 i Sverige.1 2 (Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424] blev født mellem 1080 og 1086 i Danmark 2 og døde mellem 1131 og 1158 1.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: "Haraldsted Kongsgård". 1


  Ægteskabsnotater:

Da Erik og Cecilie efter giftermålet vendte tilbage til Danmark, blev Erik gjort til Jarl af Falster, og de bosatte sig på gården Haraldsted. Under et besøg af Knud Lavard i 1131, advarede de ham forgæves forud for hans fatale møde med fætteren Magnus. 7

Billede

Erik blev derefter gift med Kristina Bjørnsdatter [4919] [MRIN: 1935], datter af Bjørn Jernside [4920] og Katarina Ingesdotter [4925], før 1158.2 (Kristina Bjørnsdatter [4919] blev født omkring 1125 8 og døde omkring 1170 8.)


Billede

Kilder


1 Dansk biografisk Leksikon (1. udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C.F. Bricka. Digitaliseret ved Project Runeberg.), Bind 4 s.124, Cæcilia.

2 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Kongeslægten: Erik Edvardsen & Domicella Cecilie.

3 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Hvideslægten: Asser Rig & Inge Eriksdatter.

4 Svenskt biografiskt lexikon, Erik den helige (art av Sture Bolin med bidrag (om E. i kulten och liturgien) av Bengt Hildebrand.), hämtad 2020-04-08.

5 Wikipedia, Erik den helige.

6 Wikipedia, Uppsala domkyrka.

7 Saxo Grammaticus, Danmarks Riges Krønike (Fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, illustreret af Gudmund Hentze. Udgivet af Forlaget Danmark, 1924. Bianco Lunos Bogtrykkeri, København.), Bind 9 s.117-121.

De sammensvorne maatte nu paa ny love ubrødelig Tavshed, Krigs-Folket blev lagt paa Lur i en Tykning, hvor ingen kunde se dem, og en af Medviderne, en tydsk Sanger, blev sendt over Marken op til Erik Falstrings i Harrested, hvor Knud var til Herberge, med det Bud, at Mogens holdt nede ved Skoven og vilde gjerne tale med ham under fire øjne. Knud, som aldrig drømte om, at der var Forræderi i Gjærde, tog ikke mer end to af sine Hofmænd og to Stald-Drenge med sig; ja saa stor var hans Tryghed, at han ikke engang tog sit Sværd paa, men vilde sat sig aldeles vaabenløs til Hest. Det var ogsaa kun med Nød og næppe, at en af hans Tjenere endelig formaaede ham til at spænde Sværdet paa; thi da bemeldte Tjener had ham dog for Guds Skyld ikke at glemme Sværdet hjemme, svarede han: jeg gaar jo ikke med mit Liv i min Haand, hvortil da Sværd? Da tror man Freden vel, naar man takker Sværdet af og det var Tilfældet her, saa Knud troede, at i Selskab med Mogens var han vel forvaret.
Sangeren, som vidste, hvilken særdeles Kjærlighed Knud havde til alt hvad der var tydsk, vilde imidlertid gjerne frelst hans Liv, men turde for sin Eds Skyld ikke gaa aabenbart til Værks og søgte derfor, uden at man kunde beskylde ham for at have sagt noget, paa en forblommet Maade at vare Knud om hans Skade. Han gav sig altsaa til, med Eftertryk, at synge en dejlig Kæmpe-Vise om Fru Grimhilds noksom bekjendte Troløshed mod sine Brødre, og tænkte, at dette mærkværdige Exempel paa Frænde-Svig skulde slaaet ham med Frygt for noget lignende; men Knud var altfor sikker i sin Sag til at blive tvivlraadig ved mørke Taler, eller havde dog i alt Fald saa megen Agtelse for Mogens, at han vilde hellere vove sit Liv end vise Mistanke til hans Ærlighed mod Slægt og Venner. Da Sangeren nu saae, at Knud vilde ikke forstaa en halvkvæden Vise, gik han et Skridt nærmere til Meningen og lod ham skimte Harnisket, han bar under Kappen, men skjøndt det vel maatte falde Knud mistænkeligt for, var han dog altfor kjæk til at lade sig skræmme, og det var da kun spildt Umage, Hinkeren gjorde sig, for hverken at bryde med Gud eller Fanden.
Knud var nu kommet til en Udkant af Skoven, hvor Mogens sad paa Stubben af en Vind-Fælde, tog flux imod ham med den sødeste Falskhed og havde nær kvalt ham med Kys og Kjærtegn; men under Omfavnelsen blev Knud dog opmærksom paa, at han var jærnklædt, og spurgte med Eftertryk hvad det skulde sige? Mogens, som endnu vilde skjule Skalken, hittede strax paa en Grund og sagde: der var en Graalaar der i Nærheden, som han havde en Høne at plukke med, og hos hvem han derfor vilde gjøre ryddeligt. Aa nej! sagde Knud, (den Guds Mand, som baade afskyede Tingen i sig selv, og dobbelt i Betragtning af Tiden, da det var just om hellig Trekonger-Dag); lad dog ikke din Vrede førføre dig til at vanhellige den gode Højtid! Jo, bandte Mogens, Hævn vil jeg have, det faar ingen mig fra, og Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig. Velan, sagde Knud, saa vil jeg da sige god for Manden, at han skal bøde, som ved bør.
I det samme hørte Knud Vaabengny af Krigs-Folket, som brød nu frem af Bagholdet, saae sig om og spurgte Mogens, hvad han vilde med de Krigsfolk? Jeg vil, sagde Mogens, dog nu engang have det afgjort, hvem der skal være Konge, naar min Fader dør. I, svarede Knud, er det, nu Tid at tale om sligt? gid din Fader maa leve fuldmangen god Dag, lyksalig og glad i sin Højhed!
Ved disse Ord sprang Mogens op og røg, som en Slags-Broder, lige i Haaret paa Knud, der nu, endelig mærkede Uraad og foer med Haanden til sit Sværd, men fik det knap halvt af Skeden, før Issen var flakt, og han segnede død til Jorden. Enhver af de sammensvorne stak nu sit Spyd igjennem hans Lig; men af Blodet oprandt en Lægedoms-Kilde, til Folkets Trøst i de følgende Tider!
….

8 Wikipedia, Kristina Björnsdotter.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10 Apr. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk