Kong Svend II Estridsen af Danmark [4382]
(1018-1076)
Grev Robert I af Flandern [4387]
(Omkr 1030-1093)
Gertrud Billung af Sachsen [4388]
(Omkr 1030-1113)
Kong Knud IV. den Hellige af Danmark [4380]
(Omkr 1042-1086)
Adele af Flandern [4381]
(Omkr 1064-1115)
Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424]
(Mellem 1080/1086-Mellem 1131/1158)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423]

Cæcilia Knudsdatter af Danmark [3424] 2 3

  • Født: Mellem 1080 og 1086, Danmark 2
  • Ægteskab (1): Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423] ansl 1100 i Sverige 1 2
  • Død: Mellem 1131 og 1158 1
Billede

  Notater:

Claus' tip-23-oldemor. Ullas tip-24-oldemor.

Efter faderen Knud den Helliges død i 1086 blev Cecilie og søsteren Ingerd vistnok sat i pleje hos deres onkel Erik Ejegod og fru Bodil. De tog formentlig pigerne med til Sverige, hvor Cæcilia blev gift med Jarl Erik. 1 4


Billede

Cæcilia blev gift med Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423] [MRIN: 1191], søn af Jedvard [4917] og Cecilia Svensdotter [4918], ansl 1100 i Sverige.1 2 (Jarl Erik Jedvardsson af Västergötland og Falster [3423] blev født ansl 1075 i Sverige, døde den 18 Maj 1160 i Helga Trefaldighetskyrkan i Östra Aros 5 6 og blev begravet i Gamla Uppsala kyrka 5.). Årsagen til hans død var Myrdet.

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: "Haraldsted Kongsgård". 1


  Ægteskabsnotater:

Da Erik og Cecilie efter giftermålet vendte tilbage til Danmark, blev Erik gjort til Jarl af Falster, og de bosatte sig på gården Haraldsted. Under et besøg af Knud Lavard i 1131, advarede de ham forgæves forud for hans fatale møde med fætteren Magnus. 7

Billede

Kilder


1 Dansk biografisk Leksikon (1. udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C.F. Bricka. Digitaliseret ved Project Runeberg.), Bind 4 s.124, Cæcilia.

2 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Kongeslægten: Erik Edvardsen & Domicella Cecilie.

3 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Hvideslægten: Asser Rig & Inge Eriksdatter.

4 Saxo Grammaticus, Danmarks Riges Krønike (Fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, illustreret af Gudmund Hentze. Udgivet af Forlaget Danmark, 1924. Bianco Lunos Bogtrykkeri, København.), Bind 9 s.13.

SAASNART Dronning Edle fik spurgt, hvor ynkelig hendes kongelige Hosbond var kommet af Dage, tyede hun hjem til Flandern, med samt sin umyndige Søn, men lod dog begge sine Døtre blive her. Den ene af disse Konge-Døtre, Ingerd, blev siden gift med Folke, en af de ypperste svenske Herrer, og avlede med ham tvende Sønner: Bent og Knud, og blev altsaa Far-Moder til den endnu levende Hertug Børge i Sverrig og hans Brødre; den anden: Sidsel, fik Erik, som var Statholder i Gotland, og havde med ham to Sønner: Knud og Karl: Stamfædre til en glimrende og talrig Adel-Slægt.
….

5 Wikipedia, Erik den helige.

6 Wikipedia, Uppsala domkyrka.

7 Saxo Grammaticus, Danmarks Riges Krønike (Fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, illustreret af Gudmund Hentze. Udgivet af Forlaget Danmark, 1924. Bianco Lunos Bogtrykkeri, København.), Bind 9 s.117-121.

De sammensvorne maatte nu paa ny love ubrødelig Tavshed, Krigs-Folket blev lagt paa Lur i en Tykning, hvor ingen kunde se dem, og en af Medviderne, en tydsk Sanger, blev sendt over Marken op til Erik Falstrings i Harrested, hvor Knud var til Herberge, med det Bud, at Mogens holdt nede ved Skoven og vilde gjerne tale med ham under fire øjne. Knud, som aldrig drømte om, at der var Forræderi i Gjærde, tog ikke mer end to af sine Hofmænd og to Stald-Drenge med sig; ja saa stor var hans Tryghed, at han ikke engang tog sit Sværd paa, men vilde sat sig aldeles vaabenløs til Hest. Det var ogsaa kun med Nød og næppe, at en af hans Tjenere endelig formaaede ham til at spænde Sværdet paa; thi da bemeldte Tjener had ham dog for Guds Skyld ikke at glemme Sværdet hjemme, svarede han: jeg gaar jo ikke med mit Liv i min Haand, hvortil da Sværd? Da tror man Freden vel, naar man takker Sværdet af og det var Tilfældet her, saa Knud troede, at i Selskab med Mogens var han vel forvaret.
Sangeren, som vidste, hvilken særdeles Kjærlighed Knud havde til alt hvad der var tydsk, vilde imidlertid gjerne frelst hans Liv, men turde for sin Eds Skyld ikke gaa aabenbart til Værks og søgte derfor, uden at man kunde beskylde ham for at have sagt noget, paa en forblommet Maade at vare Knud om hans Skade. Han gav sig altsaa til, med Eftertryk, at synge en dejlig Kæmpe-Vise om Fru Grimhilds noksom bekjendte Troløshed mod sine Brødre, og tænkte, at dette mærkværdige Exempel paa Frænde-Svig skulde slaaet ham med Frygt for noget lignende; men Knud var altfor sikker i sin Sag til at blive tvivlraadig ved mørke Taler, eller havde dog i alt Fald saa megen Agtelse for Mogens, at han vilde hellere vove sit Liv end vise Mistanke til hans Ærlighed mod Slægt og Venner. Da Sangeren nu saae, at Knud vilde ikke forstaa en halvkvæden Vise, gik han et Skridt nærmere til Meningen og lod ham skimte Harnisket, han bar under Kappen, men skjøndt det vel maatte falde Knud mistænkeligt for, var han dog altfor kjæk til at lade sig skræmme, og det var da kun spildt Umage, Hinkeren gjorde sig, for hverken at bryde med Gud eller Fanden.
Knud var nu kommet til en Udkant af Skoven, hvor Mogens sad paa Stubben af en Vind-Fælde, tog flux imod ham med den sødeste Falskhed og havde nær kvalt ham med Kys og Kjærtegn; men under Omfavnelsen blev Knud dog opmærksom paa, at han var jærnklædt, og spurgte med Eftertryk hvad det skulde sige? Mogens, som endnu vilde skjule Skalken, hittede strax paa en Grund og sagde: der var en Graalaar der i Nærheden, som han havde en Høne at plukke med, og hos hvem han derfor vilde gjøre ryddeligt. Aa nej! sagde Knud, (den Guds Mand, som baade afskyede Tingen i sig selv, og dobbelt i Betragtning af Tiden, da det var just om hellig Trekonger-Dag); lad dog ikke din Vrede førføre dig til at vanhellige den gode Højtid! Jo, bandte Mogens, Hævn vil jeg have, det faar ingen mig fra, og Tiden er lige lang, men ikke lige nyttig. Velan, sagde Knud, saa vil jeg da sige god for Manden, at han skal bøde, som ved bør.
I det samme hørte Knud Vaabengny af Krigs-Folket, som brød nu frem af Bagholdet, saae sig om og spurgte Mogens, hvad han vilde med de Krigsfolk? Jeg vil, sagde Mogens, dog nu engang have det afgjort, hvem der skal være Konge, naar min Fader dør. I, svarede Knud, er det, nu Tid at tale om sligt? gid din Fader maa leve fuldmangen god Dag, lyksalig og glad i sin Højhed!
Ved disse Ord sprang Mogens op og røg, som en Slags-Broder, lige i Haaret paa Knud, der nu, endelig mærkede Uraad og foer med Haanden til sit Sværd, men fik det knap halvt af Skeden, før Issen var flakt, og han segnede død til Jorden. Enhver af de sammensvorne stak nu sit Spyd igjennem hans Lig; men af Blodet oprandt en Lægedoms-Kilde, til Folkets Trøst i de følgende Tider!
….


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 28 Jun. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk