Hans von Parsberg zu Parsberg [4148]
(Omkr 1350-1398)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Margaretha von Aichberg [4149]

Hans von Parsberg zu Parsberg [4148] 1 2 3 4

  • Født: Omkr 1350 4
  • Ægteskab (1): Margaretha von Aichberg [4149]
  • Død: 1398 i en alder af ca. 48 år 2 3

   Et andet navn for Hans var Hans Parsberg.1

Billede

  Notater:

Ullas tip-15-oldefar.

  Forskningsnotater:

Den anførte kilde henviser til en stamtavle, der giver et bud på yderligere 4 slægtled bagud: Dietrich (1344), Heinrich (1305), Chunrad (1275) og Heinrich von Bartisperi (1224), 5

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af borgen: "Parsberg", Oberpfalz, Bayern. 3 Om borgen m.m.: Artikel Parsberg, Herrschaft i Historische Lexikon Bayerns.

2. Ejendom: Hans fik borgen, købstaden og grevskabet i pant af Pfalzgreve Johann, 1395, Lupburg, Oberpfalz, Bayern. 3


Billede

Hans blev gift med Margaretha von Aichberg [4149] [MRIN: 1543]. (Margaretha von Aichberg [4149] døde efter 1398 2.)


  Ægteskabsnotater:

Parret fik 12 børn. 2 3

Billede

Kilder


1 W. Haxthausen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1940. Syv og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.77-79.
Parsberg. †
Slægten Parsbergs Stamsæde, efter hvilket den har taget Navn, er beliggende i Øvre Pfalz, nu Bezirksamt Parsberg, ved Floden Laber nær Regensburg, og nævnes allerede 1205. Den statelige, højt knejsende Borg blev til Dels ødelagt af Svenskerne i Trediveaarskrigen, men for største Delen atter genopbygget. Rester af den middelalderlige Bygning er endnu bevaret, og dens nederste Rum tjener nu til Kontorer for den stedlige Domstol (Amtsgericht Parsberg). Andre Besiddelser i Ættens Hjemstavn var Lupburg, Flügelberg og Stierberg ved Nürnberg; om dens Rigdom og Anseelse vidner forskellige endnu bevarede Gravminder. Friedrich von Parsberg var 1237-46 Biskop i Eichstedt. En stadigt som Hovedkilde til Oplysning om Slægtens genealogiske Forhold citeret Stamtavle skyldes Wiglev Hund; Bayrisch Stamm Buch, Ingolstadt 1598, II, suppleret med Oversigter i Verhandlungen des hist. Vereins für den Regenkreis I (1831), 195 og Verhandlungen des hist. Vereins für Oberpfalz und Regensburg XXIII (1865), 274 ff. Hunds Stamtavle ligger til Grund for de Optegnelser, betitlet "De Parsbergers Genealogi, blev indsendt af Lante Bayren til Danmark til Manderup Parsberg Anno 1603", afskrevet i Sophie Belows Slægtebog og efter en anden Kopi kritikløst aftrykt i Aarbogen for 1907, S. 349-354. Slægtens Stamrække i Hovedlinjen, der her kommer i Betragtning, kan nu for det 15. Aarhundredes Vedkommende opstilles med Sikkerhed ved Hjælp af Indskrifterne paa de i Værket "Kunstdenkmäler der Oberpfalz u. Regensburg IV" (München 1906) afbildede Gravmæler.
Ætten Parsberg sluttede i sit Hjemland 1730 med Johan Wolf von Parsberg, medens den, med Kong Christoffer af Bayern til Danmark udplantede Gren formentlig uddøde i Mandsstammen netop samme Aar med Johan Rantzow Parsberg.
Slægtsvaabenet, som det sees paa de førnævnte Gravmæler og uforandret herfra førtes af den danske Gren, viser et tværdelt Skjold, 1. Felt Rødt, 2. Felt delt af Sort og Sølv; Hjelmen er prydet med et Sølv Taarn (Spidshat), der bærer en Krone, hvoraf opstaar en sort Strudsfjer mellem to Sølv Strudsfjer, saa to sorte og yderst to røde.

Den danske Linje af Slægten kan føres tilbage til:
Hr. Hans Parsberg, Panteherre til Lupburg † 1408; g. m. Margrethe von Eichberg. Deres Sønner var:
1. Hans
2. Christoffer
3. Verner, fra 1442 Byfoged (Schultheiss) i Nürnberg, var 1430 Høvedsmand i Rigskontingentet under Kampene med Hussitterne, 1443 Høvedsmand i Nürnbergernes Fejde med Herrerne af Waldenfels † 2 Nov. 1455. Til hans Minde er i Koret i St. Lorenz Kirke i Nürnberg ophængt et prægtigt, ottekantet Ligskjold med hans Vaaben, omkring hvilket læses hans Navn, Dødsaar og Datum (her afb. efter Beretning for Germanisches Nationalmuseum 1936-39, S. 90 [118]). Hans Søn Hr. Verner til Stierberg († 1487) er Stamfader til den danske Linje og fader til:
Hr. Tønne, Rigsraad og Lensmand paa Visborg † 1522, hvis Søn var Hr. Verner til Harrested † 1567, Fader til A-C.
A. Niels til Harrested …
B. Christoffer til Jernit og Hagesholm …
C. Valdemar til Jernit ….

2 Web, Stadt Parsberg: Parsberger Chronik (af Alfred Spitzner, 1950) s.17-18.
1379 siegelt Hans von Parsberg, Vogt zu Hersbruck für Konrad Baumgartner, Bürger zu Hersbruck. 1384 klagt Hans der Parsberger gegen Stephan von Wolfstein. 1385 klagt Dietrich von Parsberg gegen das Kloster Waldsassen wegen des von seinem Vorfahren 1297 an dasselbe verkauften Schlosses Liebenstein und beansprucht Entschädigung wurde jedoch mit seiner Klage abgewiesen. 1388 sagte Hans von Parsberg, den die Herzöge von Bayern zu ihrem Pfleger der Feste Luppurg gemacht hatten, der Stadt Regensburg ab und fügte derselben im Bunde mit vielen Rittern großen Schaden zu, namentlich den Kaufleuten, denen sie auf allen Straßen ihre Habe wegnahmen. Das ist einer der wenigen Fälle von Raubrittertum, die uns von den noblen Parsbergern bekannt sind. Der Dank für die Ergebenheit den Herzögen gegenüber folgte auf dem Fuße. Am 19. Juni 1390 bestätigten die Herzöge Stephan, Friedrich und Johann dem Ritter Hans von Parsberg, ihrem Helfer im Kriege gegen die Städte alle zu seiner Feste und Herrschaft gehörigen Rechte, insbesondere das Halsgericht, Geleit und Jagdrecht auf eine Meile Weges um das Schloss. Am 21. Juni desselben Jahres vereinigt sich Ulricht der Judmann mit seinem Oheim Hans von Parsberg wegen der Feste Rohrenfels und wegen des Geschäftes, das sein Vetter Hans der Judmann sei, mit demselben geschlossen, dahin, daß Rohrenfels und Inshofen nach seinem Tode an Hans von Parsberg und dessen Erben fallen sollen. 1393 erschienen fünf Parsberger beim Turnier in Regensburg (schon früher hatten sich Parsberger auf Turnieren zu Regensburg eingefunden, so bereits auf dem ersten dortselbst im Jahre 1284 ein Georg von Parsberg). 1394 tritt Hans von Parsberg als Pfleger von Hemau auf (dies bestätigt auch das Datum der Tötung der Äbtissin Anna zu Regensburg 1394). Am 25. Juni 1395 verschreibt Johann, Herzog in Bayern, die Grafschaft, Feste und den Markt Lupburg „mit aller zugehör" dem Ritter Hansen dem Parsberger zu Parsberg für 5000 neue ungarische Gulden in Gold wegen geleisteter Dienste im Kriege gegen die Städte und für die ihm und Herzog Friedrich geleisteten Zahlungen. Die Lupburger leisteten Huldigung. Der Krieg und die Wegnahme der Regensburger Güter hatte demnach dem Parsberger ein schönes Stück Geld eingetragen. Nachdem Hans auch einige Zeit das Amt eines Oberpropstes des Klosters Obermünster versehen hatte, starb er im Jahre 1398. Am 18. November 1398 entscheidet der Landrichter zu Lengenfeld, Altmann Kemenater, einen Streit des Ulrich von Buchfeld mit Margaretha, der Witwe des Hans von Parsberg dahin, daß das Dorf Häcerkofen (Hackenhofen) mit Zehenten, Gericht und Scharwerk zur Feste Parsberg gehören soll.
Von seiner Gemahlin Margaretha von Aichberg hatte Hans, der allgemein der „alte Hans" genannt wird, zwölf Kinder, sieben Söhne und fünf Töchter: F r i e d r i c h (4), W e r n e r (1), Ha n s (2), .C h r i s t o p h (1), K o n r a d (4), G e o r g (1), H e i n r i c h (4), M a r g a r e t h e , P r a x e d i s , E l s b e t h , A n n a und Ve r o n i k a bzw. Osanna.

3 Web, Dr. Xaver Luderböck: Die Parsberger zu Lupburg. Linie Werner(1) s.1.
Werner (1) von Parsberg zu Lupburg
Hans (2) und Christoph (1) sowie Werner (1) waren die Söhne von Hans (1) von und zu Parsberg. Sie hatten noch neun weitere Geschwister.
1395 verpfändete Pfalzgraf Johann die Grafschaft und den Markt Lupburg an Hans (1) von Parsberg. Nach dem Tod von Hans (1) 1398 übernahm Hans (2) die Herrschaft Parsberg und Lupburg. Werner (1) und Christoph (1) waren zu diesem Zeitpunkt vermutlich noch nicht volljährig.
Werner (1) war mit Margarete Schenk von Reicheneck vermählt und hatte mit ihr vier Söhne und drei Töchter.
Deren Sohn Werner (2) ging 1438 zusammen mit seinem Onkel Christoph (1) nach Dänemark und trat dort in den Dienst des zum dänischen König berufenen Pfalzgrafen Christoph von Neumarkt (Christoffer von Bayern, 1416 bis 1448). Während Christoph (1) nach dem Tod Christoffers wieder in die Oberpfalz zurückkehrte, blieb Werner (2), heiratete 1443 Anne Tönnesdatter Rönnow und begründete damit das Geschlecht der Parsberger in Dänemark.

4 Wikipedia, Parsberg (Adelsgeschlecht).

5 Web, Stadt Parsberg: Parsberger Chronik (af Alfred Spitzner, 1950) s.134.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 25 Aug. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk