Thomas Jul [4161]
(-Efter 1315)
Segebod Krummedige til Mehlbek og Løgismose [3878]
(Omkr 1320-Før 1397)
Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877]
(Omkr 1320-Efter 1397)
Væbner Peder Jul [4154]
(Omkr 1330-Før 1388)
Mette Segebodsdatter Krummedige [4155]
(Omkr 1345-Før 1400)
Væbner Iver Pedersen Jul [4152]
(Omkr 1365-Efter 1421)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Berte Timmesdatter Limbek [4153]

Væbner Iver Pedersen Jul [4152] 1

  • Født: Omkr 1365 3
  • Ægteskab (1): Berte Timmesdatter Limbek [4153] før 1388 1 2
  • Død: Efter 1421 1
Billede

  Notater:

Ullas tip-16-oldefar.

Uddrag af DAA 1947:
1. Iver (Ywer Petersen, de Juwl geheten is) fik i 1400 af Raadmand i Flensborg Henrik Frese og dennes Hustru Elzebe overladt det Gods, der er tilfaldet dem efter afdøde Eler Jul i og udenfor Flensborg; fik i 1401 af Thomas Jul og af Detlev (Detmar) Gathmer kaldet Blaa og af dennes Hustru Kerstine Afkaldsbrev på førnævnte Gods; erholdt 1405, da han kaldes Lægmand af Ribe Stift, af Paven Tilladelse til at vælge sin egen Skriftefader; medbeseglede 1421 (4. Aug.) Jydernes Vidnesbyrd om Slesvigs Forhold til den danske Krone (Ywer Jul). Gift før 1388 m. Birte Limbek (F.: Timme Limbek), der 1388 skødede en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe. (D.A.A. 1902, 270).

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Solgt godset, som hans mor havde arvet efter sine forældre, til Jens Pedersen (Panter), 22 Nov. 1401, "Løgismose", Hårby sg. 4 5 6 7 8

2. Titel: Han efterfulgte formodentlig sin far som borgmester for St. Marien sogn: Flensborg. 9 10

3. Ejendom: Solgte en del af Eddebo til Donning Margrethe, Omkr 25 Okt. 1412. 11 12 13


Billede

Iver blev gift med Berte Timmesdatter Limbek [4153] [MRIN: 1545], datter af Timme Limbek [4156] og Ukendt, før 1388.1 2 (Berte Timmesdatter Limbek [4153] blev født omkring 1370 14 og døde efter 1412 14.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Ejendom: Parret solgte en del af Eddebo, Ivers fars gård, til Donning Margrethe, Omkr 25 Okt. 1412, Flensborg. 11 12 13 (Skødet angives i DAA 1902 at være fra 1388)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Flensborg.

Billede

Kilder


1 Louis Bobé og Albert Fabritius, Danmarks Adels Aarbog. 1947. Fire og tresindstyvende Aargang. (København. A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel. 1947.), s.6-7.
Jul af Sønderjylland. †

Første Slægtled.
Peder Jul, gift med Mette Krummendiek (Krummedige) (F.: Segebod K. til Melbeck og Løgismose og Cecilie Pedersdatter Skram til Runtoft); hun var i 2. Ægteskab gift med Hartvig Sested, der 1388 kvitterer Erik Krummendiek på dennes Broder Segebods Vegne for Modtagelse af sin Hustrus Medgift. (D.A.A. 1900, 226; 1940, 107). - Børn:

Andet Slægtled.

1. Iver (Ywer Petersen, de Juwl geheten is) fik i 1400 af Raadmand i Flensborg Henrik Frese og dennes Hustru Elzebe overladt det Gods, der er tilfaldet dem efter afdøde Eler Jul i og udenfor Flensborg; fik i 1401 af Thomas Jul og af Detlev (Detmar) Gathmer kaldet Blaa og af dennes Hustru Kerstine Afkaldsbrev på førnævnte Gods; erholdt 1405, da han kaldes Lægmand af Ribe Stift, af Paven Tilladelse til at vælge sin egen Skriftefader; medbeseglede 1421 (4. Aug.) Jydernes Vidnesbyrd om Slesvigs Forhold til den danske Krone (Ywer Jul). Gift før 1388 m. Birte Limbek (F.: Timme Limbek), der 1388 skødede en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe. (D.A.A. 1902, 270). - Børn: Tredje Slægtled.
2. Thomas (Tammes Peterson de Jul gheheyten is) …
3. Elsabe, g. m. Borgmester i Flensborg Henrik Vrese (Friis).
4. Elsif Pedersdatter
5. Kirstine
6. Troels
7. Datter …

Tredje Slægtled.
Iver Juels Børn med Birte Limbek:
1. Anne
2. Beate bortlejede 1453 til Hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) sin Aalegaard i Klakring og gav 1472 sin Søsterdatters Ægtefælle Bent Bille afkald på Skifte mellem sig og Hr. Eggert Frille, til hvem hun i 1447 sammen med sin Ægtefælle Hr. Niels Manderup solgte al den efter Thomas Juel dem tilfaldne Arvedel, levede 1484. Gift m. Hr. Niels Manderup til Barritskov † 1444 (D.A.A. 1903, 314).

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.270.
Limbek
...
h. Timme Limbek, nævnes 1335 sammen med Brødrene, var 1357 Forlover for Broderen Otte Limbek og nævnes 1365 med sine Brødre Emmeke og Otte blandt Grevernes Forlovere ved Forliget i Kolding. Børn:
1) Sivert Limbek, beseglede 1381 til Vitterlighed med Fru Anne, Eler Stampes, og med Drosten Hr. Johan von Thienen, 1388 sammen med sin Søster og Svoger, stod 1404 i Grev Henriks Tjeneste og fik Grevens Forskrift til Borgermester og Raad i Kiel, hvor han da var bosat og var gift, nævnes 1408 til Hertuginde Elisabeths og Greve Henriks tro Haand i disses Orfeide med de Meinstrup'er (90), beseglede 1411 og 1412 paa Hertugindens Side Forligene med Kongen, levede 1416 og var da Forlover for Hr. Reimer Sested til Fru Abel Gert van der Harberges (91).
2) Claus Limbek
3) Otte Limbek
4) Markvard Limbek
5) Berte; g. m. Iver Juel (med skraadelt Skjold); de skjødede 1388 en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe og beseglede da med dem hendes ovennævnte fire Brødre samt Claus Limbek, Lyder Limbek og Gotskalk Godendorp (93).

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Jul, Iver Pedersen (ca 1365 - 1421 -).

4 Trap Danmark (Project Runeberg), 3. Udgave 3. Bind s.553-555 (om Løgismose).

5 Diplomatarium Danicum, Nr. 14010203001, 3/2 1401.
(Troels Jul giver sin broder Ivar Jul fuldmagt til at forhandle med Jens Pedersen om godset i Løgismose.).

6 Diplomatarium Danicum, Nr. 14010502001, 2/5 1401.
(Forlig mellem Ivar Jul og Jens Pedersen angående Løgismose.).

7 Diplomatarium Danicum, Nr. 14011122001, 22/11 1401.
(Sivert Krog, borgmester i Flensborg, m.fl. skøder deres rettigheder i Løgismose til Iver Jul.).

8 Diplomatarium Danicum, Nr. 14011122002, o. 25/10 1412.
(Iver Jul skøder Jens Pedersen al den ret i Løgismose, som hans moder fru Mette havde arvet efter sin fader og moder).

9 Wikipedia, Liste der Stadtoberhäupter von Flensburg.

10 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.63.
Borgersamfund og gildevæsen
Flensborg var en borgerby, kun med et forholdsvis ringe gejstligt islæt i modsætning til stiftsstaden Slesvig og kapitelsbyen Haderslev. Den ejede kun eet kloster, det store i det sydlige kvarter beliggende Franciskanerkloster, der til gengæld spillede en ikke ringe rolle i byens historie. Af adelige var der, i det mindste ifølge jordebogen af 1436, kun få, der var bosiddende inden for byen og som følge heraf underkastede byens lov og tynge. 1508 nævnes overhovedet ingen adelige grundejere. Dog kunne der blive lejlighed til samkvem med omegnens adelige i gilderne, i Kalenden og især i Købmandsgildet, som talte medlemmer både af den gamle sønderjyske adel og, navnlig i tiden efter 1440'erne, det holstenske ridderskab; et modsætningsforhold mellem disse og borgerne, således som det senere gav sig udslag gennem brutal og voldsom adfærd fra adelens side, hører vi intet om. Hjemmehørende inden for byen var den adelige juelske slægt, hvis besiddelser lå umiddelbart uden for murene på slotsbjerget, og som gennem sin ivrige medvirken i det kommunale styre indtog en stilling i lighed med f. eks. købstadadelen i Odense. Borgmester Ivar Juel deltog i kampen mod holstenerne på dronning Margretes og kong Eriks side, hvorfor han blev taget til fange og hans gods beslaglagt. Da Erik i 1421 afkrævede landstingene vidnesbyrd om hertugdømmets stilling, mødte Ivar Juel sammen med prælater, adelige og befuldmægtigede for stæderne fra både Nørre- og Sønderjylland i Ribe for at bevidne Sønderjyllands samhørighed med riget under den danske krone. Gennem sin mormoder Cecilie Skram til Runtoft og sin hustru Birthe Limbek fik han, der ligesom de øvrige Juel'er kun benævnes væbner, forbindelse med anselige danske adelsslægter. De hermed følgende arverettigheder til gods i Angel og på Fyn afhændedes dog af ham og hans arvinger, og den juelske slægt uddøde på mandssiden eller opsugedes af borgerstanden ved det 15. årh.s midte.
….

11 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.132.
Byens marker

Men også mod vest er der sket betydelige udvidelser i middelalderen, som i hovedsagen er kommet Marie sogn til gode. Sagnet fortæller, at der på Flensborg bymark i gammel tid skal have ligget fem adelige borge, som senere er blevet indlemmet i bymarken. Sagnet har noget hold i virkeligheden, idet den ene af disse herregårde, Eddebo, omtales flere gange i middelalderen. Ydermere kan der i Marieskovens sydvestlige del, den såkaldte Junkerplads, endnu påvises rester af voldgrave og murfundamenter, som formentlig stammer fra det gamle Eddebo. Gennem bevarede dokumenter oplyses det desuden, at Eddebo fra 14. årh. i flere slægtled har været i slægten Juels besiddelse, en slægt, der har spillet en betydelig rolle i det middelalderlige Flensborg. Under Eddebo må langt den overvejende del af Mariemarken have ligget. Besiddelserne strakte sig helt ind til Mariebjerget, hvor Juelslægten havde et "aftægtshus" med tilhørende æble- og kålhave, der omkring 1410 solgtes til dronning Margrete, som byggede den stærke Duborg fæstning her. Ved overgangen til kronen blev slotsbanken henlagt under Vis herreds jurisdiktion og blev således en enklave inden for Flensborgs bymark og retsområde. Det øvrige Eddebo, der bl. a. også omfattede Marieskoven, var ved pantsættelse i 15. årh. kommet ind under Helligåndshuset, og herfra er Marieskoven senere gået over i Mariekirkens besiddelse, medens de øvrige jorder, der henlå som udyrket overdrev og på denne tid næppe har haft nogen synderlig værdi, er blevet overtaget af Marie kommune til græsning for borgernes kreaturer og heste.
….

12 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.87-88. Borgmestre og råd

En yderligere udbygning af rådsstyret betød dannelsen af borgmesterstillingen, som ved det 14. årh.s midte dukkede op i de danske byer, sikkert under tysk påvirkning; også uden denne ville dog trangen til at få en formand for rådet utvivlsomt have gjort sig gældende. Borgmestrene valgtes naturligvis altid blandt rådmændene selv og, som det synes, inden for en snæver kreds af de mest ansete familier. Den første flensborgske borgmester, om hvem vi ved mere end navnet, var Peder Juel, som medvirkede ved udstedelsen af en skrå for Gertrudsgildet 1379; han har dog efter al sandsynlighed haft i det mindste een forgænger ved navn Tord Tordis. Peder Juel, som var af den adelige juelske slægt, boede på den gård, som hans søn Ivar solgte til dronning Margrete, og som antagelig blev grundlaget for Duborg slot. Såvel Ivar som en svigersøn Sivert Krog blev begge borgmestre, og en anden svigersøn, Henrik Fris, rådmand. Også af slægten Attrup, der ligesom Juel'erne hørte til dronning Margretes og kong Eriks ivrigste tilhængere, finder vi flere borgmestre i det 15. årh.s første menneskealder. Efter erobringen 1431 gik magten i bystyret over til hertug Adolfs partigængere, hvorved det tyske element styrkedes; dog blev det, i det mindste efter navnene at dømme, ikke enerådende blandt borgmestre og rådmænd.
….

13 Diplomatarium Danicum, Nr. 14121025002, o. 25/10 1412.
(Iver Jul (væbner) og hans hustru Berta, datter af Timme Limbek, skøder og afhænder deres gård nord for Flensborg by til dronning Margrete).

14 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Limbek, Berte Timmesdatter (ca 1370 - ca 1412 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 25 Sep. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk