Thomas Jul [4161]
(-Efter 1315)
Væbner Peder Jul [4154]
(Omkr 1330-Før 1388)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Mette Segebodsdatter Krummedige [4155]

Væbner Peder Jul [4154] 1

  • Født: Omkr 1330 3
  • Ægteskab (1): Mette Segebodsdatter Krummedige [4155] 1 2
  • Død: Før 1388 3
Billede

  Notater:

Ullas tip-16-oldefar.

  Forskningsnotater:

Steen Thomsen er af den opfattelse, at Peder Juls far var Thomas Jul, kendt 1315. Den køber jeg!

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Borgmester, Omkr 1379, Flensborg. 4 5 Borgmester i St. Marien sogn.

2. Diverse: Han medvirkede ved udstedelsen af en skrå for Gertrudsgildet, 1379, Flensborg. 5

3. Ejendom: Ejer af borgen Eddebo. 6


Billede

Peder blev gift med Mette Segebodsdatter Krummedige [4155] [MRIN: 1546], datter af Segebod Krummedige til Mehlbek og Løgismose [3878] og Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877].1 2 (Mette Segebodsdatter Krummedige [4155] blev født omkring 1345 7 og døde før 1400 7.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: Flensborg. 8 En gård nord for Flensborg, som sønnen Iver og hans hustru senere solgte til Dronning Margrete.


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Flensborg.

Billede

Kilder


1 Louis Bobé og Albert Fabritius, Danmarks Adels Aarbog. 1947. Fire og tresindstyvende Aargang. (København. A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel. 1947.), s.6-7.
Jul af Sønderjylland. †

Første Slægtled.
Peder Jul, gift med Mette Krummendiek (Krummedige) (F.: Segebod K. til Melbeck og Løgismose og Cecilie Pedersdatter Skram til Runtoft); hun var i 2. Ægteskab gift med Hartvig Sested, der 1388 kvitterer Erik Krummendiek på dennes Broder Segebods Vegne for Modtagelse af sin Hustrus Medgift. (D.A.A. 1900, 226; 1940, 107). - Børn:

Andet Slægtled.

1. Iver (Ywer Petersen, de Juwl geheten is) fik i 1400 af Raadmand i Flensborg Henrik Frese og dennes Hustru Elzebe overladt det Gods, der er tilfaldet dem efter afdøde Eler Jul i og udenfor Flensborg; fik i 1401 af Thomas Jul og af Detlev (Detmar) Gathmer kaldet Blaa og af dennes Hustru Kerstine Afkaldsbrev på førnævnte Gods; erholdt 1405, da han kaldes Lægmand af Ribe Stift, af Paven Tilladelse til at vælge sin egen Skriftefader; medbeseglede 1421 (4. Aug.) Jydernes Vidnesbyrd om Slesvigs Forhold til den danske Krone (Ywer Jul). Gift før 1388 m. Birte Limbek (F.: Timme Limbek), der 1388 skødede en Gaard i Flensborg til Dronning Margrethe. (D.A.A. 1902, 270). - Børn: Tredje Slægtled.
2. Thomas (Tammes Peterson de Jul gheheyten is) …
3. Elsabe, g. m. Borgmester i Flensborg Henrik Vrese (Friis).
4. Elsif Pedersdatter
5. Kirstine
6. Troels
7. Datter ….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Linket henviser til bogen på Project Runeberg. Den findes endvidere på Open Library)), s.225-226.
Krummedige.

(1 Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), fik alt 1340 Gods i Jordløse i Fyn i Pant af Fru Ingeborg, Hr. Jens Slets (89), kaldes 1360 "Farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige (49), beseglede 1364 sammen med sin Broder Erik Forliget mellem Greve Claus og Hr. Henrik Reventlows Arvinger(16), fik 1377 Gods i Tranebüttel i Forpagtning af Domkapitlet i Slesvig (90), kjøbte 1380 Gods i Vedsted osv. af sine "Fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "Fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et Vidne om, at han i sin Tid med Ære udløste sig af dansk Fangenskab (91); g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397. Børn:
(a Hr. Erik Krummedige, jvf. den danske Linie (S. 235).
(b Mette; g. (1) m. N. N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter) (92), (2) m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift (49).
(c Anne
(d En Søn …
….

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Jul, Peder (caca 1330 - før 1388).

4 Wikipedia, Liste der Stadtoberhäupter von Flensburg.

5 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.87-88. Borgmestre og råd

En yderligere udbygning af rådsstyret betød dannelsen af borgmesterstillingen, som ved det 14. årh.s midte dukkede op i de danske byer, sikkert under tysk påvirkning; også uden denne ville dog trangen til at få en formand for rådet utvivlsomt have gjort sig gældende. Borgmestrene valgtes naturligvis altid blandt rådmændene selv og, som det synes, inden for en snæver kreds af de mest ansete familier. Den første flensborgske borgmester, om hvem vi ved mere end navnet, var Peder Juel, som medvirkede ved udstedelsen af en skrå for Gertrudsgildet 1379; han har dog efter al sandsynlighed haft i det mindste een forgænger ved navn Tord Tordis. Peder Juel, som var af den adelige juelske slægt, boede på den gård, som hans søn Ivar solgte til dronning Margrete, og som antagelig blev grundlaget for Duborg slot. Såvel Ivar som en svigersøn Sivert Krog blev begge borgmestre, og en anden svigersøn, Henrik Fris, rådmand. Også af slægten Attrup, der ligesom Juel'erne hørte til dronning Margretes og kong Eriks ivrigste tilhængere, finder vi flere borgmestre i det 15. årh.s første menneskealder. Efter erobringen 1431 gik magten i bystyret over til hertug Adolfs partigængere, hvorved det tyske element styrkedes; dog blev det, i det mindste efter navnene at dømme, ikke enerådende blandt borgmestre og rådmænd.
….

6 Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt, Knud Kretzschmer, Flensborg bys historie, 1. bind (Udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, København, 1953.), s.132.
Byens marker

Men også mod vest er der sket betydelige udvidelser i middelalderen, som i hovedsagen er kommet Marie sogn til gode. Sagnet fortæller, at der på Flensborg bymark i gammel tid skal have ligget fem adelige borge, som senere er blevet indlemmet i bymarken. Sagnet har noget hold i virkeligheden, idet den ene af disse herregårde, Eddebo, omtales flere gange i middelalderen. Ydermere kan der i Marieskovens sydvestlige del, den såkaldte Junkerplads, endnu påvises rester af voldgrave og murfundamenter, som formentlig stammer fra det gamle Eddebo. Gennem bevarede dokumenter oplyses det desuden, at Eddebo fra 14. årh. i flere slægtled har været i slægten Juels besiddelse, en slægt, der har spillet en betydelig rolle i det middelalderlige Flensborg. Under Eddebo må langt den overvejende del af Mariemarken have ligget. Besiddelserne strakte sig helt ind til Mariebjerget, hvor Juelslægten havde et "aftægtshus" med tilhørende æble- og kålhave, der omkring 1410 solgtes til dronning Margrete, som byggede den stærke Duborg fæstning her. Ved overgangen til kronen blev slotsbanken henlagt under Vis herreds jurisdiktion og blev således en enklave inden for Flensborgs bymark og retsområde. Det øvrige Eddebo, der bl. a. også omfattede Marieskoven, var ved pantsættelse i 15. årh. kommet ind under Helligåndshuset, og herfra er Marieskoven senere gået over i Mariekirkens besiddelse, medens de øvrige jorder, der henlå som udyrket overdrev og på denne tid næppe har haft nogen synderlig værdi, er blevet overtaget af Marie kommune til græsning for borgernes kreaturer og heste.
….

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Krummedige, Mette Segebodsdatter (ca 1345 - før 1400).

8 Diplomatarium Danicum, Nr. 14121025002, o. 25/10 1412.
(Iver Jul (væbner) og hans hustru Berta, datter af Timme Limbek, skøder og afhænder deres gård nord for Flensborg by til dronning Margrete).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 25 Sep. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk