En nu lukket krypt under koret, formentlig fra 1689, tilhørte Brandholms ejere. Dorte Clausdatter Daa (1530 - 1600) og hendes anden ægtemand Ove Juel (1543 - 1599) blev begravet fra kirken. Prædikestolen fra o. 1600 er en prægtig gave fra parret. De har vel boet på og måske også ejet Brandholm deres sidste leveår. Det venstre vægfag bærer Dorte Daas våben, mens Ove Juels våben på det højre fag blev kasseret i 1939 og erstattet med en indskrift til minde om restaureringen samme år:
De forreste stolegavle er fra Brandholms herskabsstole for Hans Lange og Karen Clausdatter, der ejede gården 1596 - 1608.
Alterbordets forside er fra 1624, altertavlen fra o. 1635. Af malerierne er nadverbilledet og opstandelsen th. herfor oprindelige.
Våbenhuset.
Syddøren.
På den romanske fod står en kumme fra 1939.
Det er sandsynligvis den oprindelige kumme, der står uden for kirken.
J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Vejle amt. Bind VIII,3 (1964). Side 1076-1077: Brandholm skal Peder Terkelsen Væbner have fået m. sin hustru Else Juul. Han døde 1587 som sin slægts sidste mand, og B. arvedes af hans fættersøn Claus Strangesen til Nørholm († 1596), der også var sidste mand af sin slægt. Hans svigersøn Hans Lange til Lunderup solgte B. for 14.000 dlr, til Bendix Rantzau († o. 1616), der skrives til gden 1608-09. 1608 dræbte hans svigerfar Albert Skeel fogden på B., hvorfor han henrettedes 1609; hans datter Kirsten Skeel, sen. g. m. Peder Bille til Lindved, havde 1610 part i B. Gden kom til Jørgen Below til Hastrup († 1628 uden børn), hvis søster Sophie Below († 1641) 1631 solgte den til sin svigersøn Otte Gøye, som straks mageskiftede den til sin bror Eskil Gøye for dennes part i Tureby. 1638 var gden på 24 tdr. hartk. og tilhørte endnu 1639 Eskil Gøye, men 1641 Herluf Mormand, der 1647 måtte pantsætte den til hans børn Henrik, Sibylle og Birgitte Gøye. Sidstn.s mand Henning Quitzow og de to førstn. fik 1661 af Claus Sparre til St. Tanggd. m. fl. tilskødet B. (36 tdr. hartk.), der var blevet afbrudt og øde under krigen. Henrik Gøye døde ugift 1668; Henning Quitzow fradømtes gden p.gr.af skatterestancer, men fik den 1670 tilbage af kongen, og hans enke udlagde den 1682 til sin søster Sibylle Gøye og hendes mand Conrad v. Hövelen, hvem den også blev fradømt, men 1687 fik de den tilbage og afstod den straks til deres svigersøn Niels Parsberg († 1710), hvis søn Preben Parsberg havde den endnu 1717. 1731 testamenterede Karen Christensdatter B. (13 og 24 tdr. hartk.) til sine søstersønner Christen Nielsen af Assersbøl og Jens Nielsen Skjærlund; de skødede den s.å. for 920 rdl. til kbmd. i Horsens Claus Cordtsen († 1740).1741 købte præsterne Johan Arensberg i Hvejsel og Jens Risom i Brande den (13 og 16 tdr. hartk.) for 1321 rdl. på auktion i J. N. Skjærlunds dødsbo; de lod 1743 opføre ny bindingsværksbygn. og skødede 1745 gden til Søren Bornernann (Endorf), som 1747 solgte den for 2250 rdl. til Christen Handrup († 1755). Dennes enke Cathrine Marie Ahler skødede 1756 B. for 2500 rdl. til forp. Niels Pedersen Hvidberg († 1765), som 1758 skødede den (13 og 16 tdr. hartk.) for 2300 rdl. til Laurids Jensen Brande (el. Brandt) († 1761), hvis enke Maren Kiersgaard († 1787) 1772 solgte B. for 2900 rdl. til sin bror hosekræmmer Niels Jensen Kiersgaard († 1795)· Hans enke Karen Skaarup († 1815) skødede 1799 gden til sin svigersøn Otte Arrevad († 1835), der året før havde fået tilladelse til at udparcellere den. 1831 skødede han den (7½ tdr. hartk.) til sin svigersøn Th. Chr. Christensen, der ejede den endnu 1860. - Godsarkiv i NLA. Carl Jørgensen, adjunkt, Viborg
Mere om Brandholm: