Asser Rig [3410]
(Omkr 1090-Omkr 1148)
Inge Eriksdatter [3411]
(Omkr 1105-Efter 1157)
Jarl Guttorm Austmannsson [3412]
(Omkr 1130-Efter 1167)
Ingrid Guttormsdatter på Rein [3421]
(1135-Efter 1150)
Ridder Esbern Snare til Sæbygård [3399]
(Omkr 1127-1204)
Helena Guttormsdatter [3400]
(Omkr 1170-Efter 1211)

Ingeborg Esbernsdatter [3392]
(Omkr 1185-1267)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ridder Peder Strangesen [3391]

  • Helene Pedersdatter [3407]
  • Ingeborg Pedersdatter [3405]
  • Magga Pedersdatter [3401]
  • Andreas Pedersen [3404]
  • Marina Pedersdatter [3402]
  • Elisabeth Pedersdatter [3388]+

Ingeborg Esbernsdatter [3392] 1 2 4

  • Født: Omkr 1185, "Sæbygård", Holbæk amt 4 5
  • Ægteskab (1): Ridder Peder Strangesen [3391] omkring 1206 i Danmark 1 2 3
  • Død: 1267, Hedeby i en alder af ca. 82 år 1 4

   Et andet navn for Ingeborg var Ingeborg Esbernsdatter Hvide.

Billede

  Notater:

Claus' tip-20-oldemor.

Uddrag af DAA 2009-2011:
9. Ingeborg, † 1267 i Slesvig. - Skænkede 1250 Sorø Kloster gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup S., Ringsted H.). - Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med Sorø Kloster i begyndelsen af 1230'erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262. I Gavebogen og Gravkataloget kaldt "af Kalundborg". - Gift med Peder Strangesen, † 1233 eller 1241, kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220'erne og formentlig forlenet med Kalundborg, † senest 1241 (se note). Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Det sidste er tilfældet sent i 13. årh. og har formentlig også været det før. - Børnene Ingeborg, Marina, Elisabeth, Magga, Margrethe, Andreas og måske Elene. Sønnerne Andreas og Johannes er med sikkerhed søn af både Ingeborg og Peder. Datteren Elene er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. De øvrige døtre er kun med sikkerhed Ingeborgs. Sønnen Johannes kendes kun fra Gravkataloget og benævnes her Peders og Ingeborgs søn. Han medtages her trods usikkerheden i overleveringen. - 8 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 16-23.
---
Foto: Kalkmaleri i Gørlev kirke. Fra Wikimedia ved Hideko Bondesen, link.

Billede

  Begivenheder i hendes liv:

1. Diverse: Skænkede klostret gods mhp at lade klosterkirken overhvælve efter en brand i 1247, 1250, Sorø kloster. 6

2. Diverse: Bevidnede et mirakel i Kalundborg, Omkr 1260, Kalundborg. 7
En kvinde i Kalundborg fødte en dødfødt dreng. Da hun havde aflagt det løfte, at drengen skulde blive kaldt Erik og tjene Hellig Erik, levede han op. Vidne om dette er fru Ingeborg og de øvrige, som var tilstede ved barnets fødsel og dåb.

3. Diverse: Fordrevet fra borgen af Enkedronning Margrete, der var formynder for drengen Erik Klipping, 1262, "Kalundborg". 8 (Ingeborg blev antagelig fordrevet fordi hun var mistænkt for at sympatisere med Abels sønner)


Billede

Ingeborg blev gift med Ridder Peder Strangesen [3391] [MRIN: 1178], søn af Strange den unge [3398] og Ukendt, omkring 1206 i Danmark.1 2 3 (Ridder Peder Strangesen [3391] blev født omkring 1160 9 og døde i 1241 i Ribe 1 4 10.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: "Kalundborg". 3

2. Diverse: Parret har formentlig ladet kirken opføre, Omkr 1225, Kalundborg Vor Frue kirke. 11

3. Diverse: Parret har formentlig ladet kirken opføre, Omkr 1200, Gørlev kirke. 12


Billede

Kilder


1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.565-571.
Skjalm Hvides efterslægt

I
Asser-linjen


Andet (tredje) slægtled

Asser Rigs børn med Inge (se nr. 1)
:
2. Esbern Snare, * før 1130 (se note), † 1204, begr. i Sorø Klosterk. foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans (se note). - Da flere af børnene har gods i Bringstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup S., Ringsted H.), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i hhv. Bromme (Bromme S., Alsted H.) og Munke Bjergby (Munke Bjergby S., Alsted H.). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i Ovre (Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre S., Sokkelund H.) til Sorø Kloster. Den rolle Stenmagle-komplekset spillede i Sorø Klosters kamp mod Esberns arvinger sandsynliggør, at han også selv havde besiddet dette gods. En datter kaldtes "til Tersløse". Dermed tegner der sig et billede af en næsten sammenhængende godsbræmme nord om Peder Torstensens (se under Cecilie) med storgods i det centrale og vestlige Alsted H. Mageskiftede sammen med sin bror Absalon ¾ bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og ¼ bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) for 1 ¾ bol i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) og Slagelse St. Mikkel sogn (Slagelse H.), som de straks gav videre til Sorø Kloster. Fik ved broderen Absalons død 1201 dennes besiddelser i Kirke Fjenneslev. Om Esberns tilknytning til Tissø, se indledning. - Tilnavnet svarer til det nudanske substantiv snare. Nævnt første gang i sidste fase af borgerkrigen (1154-57). Er nævnt i Næstved Broderliste og må formodes at have været en af klostrets velgørere. Ifølge Ældre Sjællandske Krønikes fremstilling af det skånske oprør fik Esbern embede af sin bror Absalon i Skåne 1177/80 og hørte til kredsen af "fremmede", som skåningerne ønskede ud. 1199 vidne i København på broderens store Sorøgave. 1201 til stede ved udfærdigelse af broderens testamente, hvori han bl.a. tildeltes deres fars bæger og endnu et sølvbæger "lavet af Hildebrand". Saxo har en lang række beretninger og notitser om Esbern: Var kong Valdemar I den Stores mand og budbringer under borgerkrigen. Før dette formentlig Sven Grates mand. Ledte Valdemars parti, mens denne skjulte sig for Sven og førte ham til Jylland. Var her rådgiver og spejder. Gik efter sejren ved Grate Hede forgæves i forbøn for Riber-Ulf (se V, 2). Indtrådte 1-2 år efter dette sammen med tre andre Hvider i kongens nærmeste råd. Deltog i de fleste af de næste 25 års togter mod venderne, hvor han indgik i hærledelsen og i flere tilfælde udviste stort heltemod. 1162 med kong Valdemar I den Store på besøg hos den tyske kejser nær Dijon, et besøg Esbern selv havde frarådet. Byggede omkring 1166 befæstningen Kalundborg. Desuden, måske i perioder, kystvagt og sørøverjæger. 1170 udsending til den norske konge, Erling Skakke. Karakteriseret ved omtanke og især dristighed og heltemod langt ud over det almindelige. Var 1176 stadig ifølge med Absalon med til at afdække Magnus Eriksens sammensværgelse. Deltog også på togter med den unge kong Knud VI frem til 1186, hvor Saxos beretning slutter. Mod Saxo beskriver Heimskringla, at Esbern snarere var gidsel end udsending hos Erling Skakke (se note). Den helt dominerende rolle i landets ledelse, som Saxo tildeler ham, afspejles ikke i tidens fåtallige officielle dokumenter og kan diskuteres. 1187/88 andetsteds fremstillet som den, der førte ordet ved kongens bord og opfordrede den danske stormandskreds til at deltage i det tredje korstog. Indtrådte på et tidspunkt i Herrisvad Kloster i Skåne. De tilbageblivende rester af borgen i Kalundborg kan ikke dateres tilbage til Esberns tid. Esberns svigersøn, Peder Strangesen, og efter ham dennes enke Ingeborg (s.d.) sad senere på Kalundborg. Det er dog tvivlsomt om borgen tilhørte slægten (se under Ingeborg). Anses traditionelt som bygherre af Kalundborgs særegne kirke (se note). Esbern optræder i flere sagn, hvor han bliver taget af den onde selv. Sagn knytter sig også til bygningen af Kalundborg Kirke og Fjenneslev Kirkes to tårne. I svenske versioner af en skandinavisk folkevise er det Esbern, der får kongens datter. - Gift (1) med Holmfred, † efter 1163. - Gift (2) med Ingeborg, † før 1181. - Gift (3) med Elene, der efter traditionen var datter af den svenske hertug Guttorm (se note). - 5 børn: Niels Mule, Johannes, Absalon Fed (Bælg), Ingeborg og Cecilia. Ingeborg er formodentlig datter af Esberns tredje kone, Niels Mule søn af den første (se note), se tredje (fjerde) slægtled I, nr. 5-9.
3. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 10.
4. Absalon

Tredje (fjerde) slægtled

I

Esbern Snares børn (se nr. 2)
5. Absalon Fed
6. Johannes
7. Cecilie. - Intet kendt gods, men i Gavebogen kaldet "til Tersløse" (Tersløse S., Merløse H.). Gjorde gennem sin ægtefælle Andreas krav på Stenmagle-komplekset efter broderen Absalons død. - Gift med Andreas Grosen, nævnt i kongefamiliens følge 1241-45, nevø til Cecilies svoger, Peder Strangesen, † omkring 1245. - Børnene Absalon, Strange og Ingeborg. Johannes, s.a. Andreas Grosen, er muligt også hendes søn. - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled I, nr. 11-14.
med Holmfred:
8. Niels Mule
med Elena:
9. Ingeborg, † 1267 i Slesvig. - Skænkede 1250 Sorø Kloster gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup S., Ringsted H.). - Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med Sorø Kloster i begyndelsen af 1230'erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262. I Gavebogen og Gravkataloget kaldt "af Kalundborg". - Gift med Peder Strangesen, † 1233 eller 1241, kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220'erne og formentlig forlenet med Kalundborg, † senest 1241 (se note). Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Det sidste er tilfældet sent i 13. årh. og har formentlig også været det før. - Børnene Ingeborg, Marina, Elisabeth, Magga, Margrethe, Andreas og måske Elene. Sønnerne Andreas og Johannes er med sikkerhed søn af både Ingeborg og Peder. Datteren Elene er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. De øvrige døtre er kun med sikkerhed Ingeborgs. Sønnen Johannes kendes kun fra Gravkataloget og benævnes her Peders og Ingeborgs søn. Han medtages her trods usikkerheden i overleveringen. - 8 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 16-23.

II
Ingefred Assersdatters søn med Peder (se nr. 3)
:
10 Aleksander, hærfører ved erobringen af Camin 1185/86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. Vidne to gange 1199 for hhv. Johannes Sunesen og ærkebiskop Absalon og igen 1201 ved Absalons testamente, ved hvilket hans kommentarer til teksten er overleveret sammen med selve testamentet. Betænktes her selv med brynje og hans børn med sølvbægre. Blev i testamentet pålagt at få udført en messehagel. I korstogsberetningen betegnet som rig på ejendom, men nærig. Beretningen lokaliserer ham nærmest til Skåne. Syntes at have stået Absalon nær. - 3 sønner: Fjerde (femte) slægtled IV, nr. 24-26.

Fjerde (femte slægtled)

I
Cecilie Esberndatters børn med Andreas Grosen (se nr. 7):
11. Absalon
12. Strange
13. Ingeborg. En Ingeborg, der i 1246 er arving efter Andreas Grosen og enke efter Absalon Stange kan være denne Ingeborg. Ellers kun kendt fra Genealogien. Absalon Stange kan ikke være Andreas Grosens sønner Absalon eller Strange, da de levede flere årtier efter 1246. Der kan være tale om en fejlskrivning for Peder Strangesen, gift med Andreas Grosens svigerinde Ingeborg og død 1241. Eller Absalon Stange kan være en ellers ukendt Absalon, gift med Ingeborg Andreasdatter, før hun giftedes med Lave Gudmundsen, hvilket er antaget her. Endelig kan han evt. være Andreas Grosens svoger Absalon Bælg, i så fald var Ingeborg fra 1246 en ellers ukendt kone til denne. - Gift med Lave Gudmundsen, nævnt i Abels følge 1240-52, hævdedes at være ansvarlig for mordet på kong Erik IV Plovpenning. - Desuden gift med Absalon Stange (?). - Søn: Femte (sjette) slægtled III, nr. 29.

Andreas Grosens søn (se nr. 7):
14. Johannes

III
Ingeborg Esbernsdatters børn (se nr. 9)

16. Elisabeth - Gift med Niels Erlandsen (se II, 47), her antaget at være den kendte gældker i Skåne. Oplysningen kendes imidlertid kun fra Genealogien, hvor Niels Erlandsen ikke angives med andet end navnet, der kan eventuelt være tale om navnesammenfald med gældkeren. - Børn: se II, 47.
17. Magga
18. Marina
19. Margrethe
20. Ingeborg
21. Andreas
?22. Johannes

Peder Strangesens datter (se nr. 9):
23. Elene

IV
Aleksander Pedersens børn (se nr. 10)
:
24. Aleksander
25. Niels - Evt. den Niels Aleksandersen, der ifølge. Falsterlisten ejede jord i Tingsted (Tingsted S., Falster Nørre H.), men forholdet er helt usikkert. - I Genealogien nævnes børnene Gunhild, Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. 1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen's datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antageligt da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om at Ingefred er Genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i Genealogien. Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels. - 6 børn: Femte (sjette) slægtled nr. 42-47.
26. Absalon ….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1898. Femtende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.225.
Hvide †.
...
a. Esbern Snare, f. 1127, var 1157nærværende ved Overfaldet i Roskilde, kæmpede siden mod Venderne og i Kurland, byggede Borgen ved Kalundborg og Kalundborg Kirke, berømt for sit Mod og Snille, † 1204 paa Sæbygaard, begr. i Sorø Kirke, hvortil han gav meget Gods; g. (1) m. Holmfred, begr. i Sorø, (2) m. Ingeborg, begr. i Sorø, (3) m. Helene, Hertug Guttorms Datter. Børn:
1) Absalon Bælg eller Fed
2) Johannes
3) Niels Mule
4) Cecilie; g. m. Anders Knudsen, kaldet Grosøn, af Tersløse.
5) Ingeborg af Borg (Pedersborg, Alsted H.), † 1267; g. m. Peder Strangesen, † 1241.
b. Absalon
c. Ingefred, levede 1157; g. m. Peder.
...

3 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Peder Strangesen Ulfeldt.

4 Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Hvideslægten: Peder Strangesen & Ingeborg Esbernsdatter.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Hvide), Ingeborg Esbernsdatter (caca 1185 - 1267).

6 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Sorø Kirke s.46.

7 Heimskringla, Jærtegnene ved Erik Plovpennings grav i Ringsted, nr. 15.

8 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Ingeborg, adelsfrue.

9 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Ulfeldt), Peder Strangesen (ca 1160 - 1241).

10 Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Peder Strangesen.

11 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Kalundborg Vor Frue Kirke s.3021-21, 3099-3100.

12 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Gørlev Kirke s.1191-95.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 11 Jan. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk