|
|
Ridder Esbern Snare til Sæbygård [3399]
(Omkr 1127-1204) |
|
Ridder Esbern Snare til Sæbygård [3399] 1 4 5
- Født: Omkr 1127 6
- Ægteskab (1): Holmfred [3413] omkring 1155 1 2 3
- Ægteskab (2): Ingeborg [3417] i 1171 1 2 4
- Ægteskab (3): Helena Guttormsdatter [3400] ansl 1185 1 2
- Død: 1204, "Sæbygård", Holbæk amt i en alder af ca. 77 år 1 4
- Begravet: Sorø kloster 7
Et andet navn for Esbern var Esbern Snare Hvide.
Notater:
Claus' tip-21-oldefar. Ullas tip-22-oldefar.
Uddrag af DAA 2009-11:
2. Esbern Snare, * før 1130, † 1204, begr. i Sorø Klosterk. foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans. - Da flere af børnene har gods i Bringstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup S., Ringsted H.), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i hhv. Bromme (Bromme S., Alsted H.) og Munke Bjergby (Munke Bjergby S., Alsted H.). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i Ovre (Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre S., Sokkelund H.) til Sorø Kloster. Den rolle Stenmagle-komplekset spillede i Sorø Klosters kamp mod Esberns arvinger sandsynliggør, at han også selv havde besiddet dette gods. En datter kaldtes "til Tersløse". Dermed tegner der sig et billede af en næsten sammenhængende godsbræmme nord om Peder Torstensens (se under Cecilie) med storgods i det centrale og vestlige Alsted H. Mageskiftede sammen med sin bror Absalon ¾ bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og ¼ bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) for 1 ¾ bol i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) og Slagelse St. Mikkel sogn (Slagelse H.), som de straks gav videre til Sorø Kloster. Fik ved broderen Absalons død 1201 dennes besiddelser i Kirke Fjenneslev. Om Esberns tilknytning til Tissø, se indledning. - Tilnavnet svarer til det nudanske substantiv snare. Nævnt første gang i sidste fase af borgerkrigen (1154-57). Er nævnt i Næstved Broderliste og må formodes at have været en af klostrets velgørere. Ifølge Ældre Sjællandske Krønikes fremstilling af det skånske oprør fik Esbern embede af sin bror Absalon i Skåne 1177/80 og hørte til kredsen af "fremmede", som skåningerne ønskede ud. 1199 vidne i København på broderens store Sorøgave. 1201 til stede ved udfærdigelse af broderens testamente, hvori han bl.a. tildeltes deres fars bæger og endnu et sølvbæger "lavet af Hildebrand". Saxo har en lang række beretninger og notitser om Esbern: Var kong Valdemar I den Stores mand og budbringer under borgerkrigen. Før dette formentlig Sven Grates mand. Ledte Valdemars parti, mens denne skjulte sig for Sven og førte ham til Jylland. Var her rådgiver og spejder. Gik efter sejren ved Grate Hede forgæves i forbøn for Riber-Ulf (se V, 2). Indtrådte 1-2 år efter dette sammen med tre andre Hvider i kongens nærmeste råd. Deltog i de fleste af de næste 25 års togter mod venderne, hvor han indgik i hærledelsen og i flere tilfælde udviste stort heltemod. 1162 med kong Valdemar I den Store på besøg hos den tyske kejser nær Dijon, et besøg Esbern selv havde frarådet. Byggede omkring 1166 befæstningen Kalundborg. Desuden, måske i perioder, kystvagt og sørøverjæger. 1170 udsending til den norske konge, Erling Skakke. Karakteriseret ved omtanke og især dristighed og heltemod langt ud over det almindelige. Var 1176 stadig ifølge med Absalon med til at afdække Magnus Eriksens sammensværgelse. Deltog også på togter med den unge kong Knud VI frem til 1186, hvor Saxos beretning slutter. Mod Saxo beskriver Heimskringla, at Esbern snarere var gidsel end udsending hos Erling Skakke. Den helt dominerende rolle i landets ledelse, som Saxo tildeler ham, afspejles ikke i tidens fåtallige officielle dokumenter og kan diskuteres. 1187/88 andetsteds fremstillet som den, der førte ordet ved kongens bord og opfordrede den danske stormandskreds til at deltage i det tredje korstog. Indtrådte på et tidspunkt i Herrisvad Kloster i Skåne. De tilbageblivende rester af borgen i Kalundborg kan ikke dateres tilbage til Esberns tid. Esberns svigersøn, Peder Strangesen, og efter ham dennes enke Ingeborg (s.d.) sad senere på Kalundborg. Det er dog tvivlsomt om borgen tilhørte slægten (se under Ingeborg). Anses traditionelt som bygherre af Kalundborgs særegne kirke. Esbern optræder i flere sagn, hvor han bliver taget af den onde selv. Sagn knytter sig også til bygningen af Kalundborg Kirke og Fjenneslev Kirkes to tårne. I svenske versioner af en skandinavisk folkevise er det Esbern, der får kongens datter. - Gift (1) med Holmfred, † efter 1163. - Gift (2) med Ingeborg, † før 1181. - Gift (3) med Elene, der efter traditionen var datter af den svenske hertug Guttorm (se note). - 5 børn: Niels Mule, Johannes, Absalon Fed (Bælg), Ingeborg og Cecilia. Ingeborg er formodentlig datter af Esberns tredje kone, Niels Mule søn af den første (se note), se tredje (fjerde) slægtled I, nr. 5-9.
---
Foto: Erik Warmings skulptur af Esbern Snare på torvet i Kalundborg, ved Jens Cederskjold. Link.
Begivenheder i hans liv:
1. Bopæl: Kalundborg og Sæbygård. 8
2. Ejendom: Ejer: "Sæbygård", Holbæk amt. 4
3. Ejendom: Opførte borgen: "Kalundborg". 2 4
4. Diverse: Opførte sandsynligvis kirken: Ubby kirke. 9
Esbern blev gift med Holmfred [3413] [MRIN: 1187] omkring 1155.1 2 3 (Holmfred [3413] døde i 1170 4 og blev begravet i Sorø klosterkirke 7.)
Esbern blev derefter gift med Ingeborg [3417] [MRIN: 1188] i 1171.1 2 4 (Ingeborg [3417] blev født omkring 1150,10 døde før 1181 1 og blev begravet i Sorø klosterkirke 7.)
Ægteskabsnotater:
Link til siden om Sorø.
Esbern blev derefter gift med Helena Guttormsdatter [3400] [MRIN: 1180], datter af Jarl Guttorm Austmannsson [3412] og Ingrid Guttormsdatter på Rein [3421], ansl 1185.1 2 (Helena Guttormsdatter [3400] blev født omkring 1170 i Östergötland, Sverige,4 døde efter 1211 i Linköbing, Östergötland, Sverige 11 og blev begravet i Linköbing kirke, Östergötland, Sverige 4.)
|
Kilder
1
Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.564-569.
Skjalm Hvides efterslægt
…
I
ASSER-LINJEN
(se stamrækken nr. 3)
Første (andet) slægtled
1. Asser Rig, † omkring 1150 (se note), begr. ved sin ægtefælle Inges side i koret i Sorø Kirke. - Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.), byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet der knytter Asser til byen. Skænkede Sorø Kloster til stiftelsen og senere: gods i Heglinge (Pedersborg S., Alsted H.) først 1/9 siden halvdelen samt i den tilhørende sø, landsbyen Sorø (Sorø S., Alsted H.) og af skoven nord for byen først 1/9 siden 3/5. 2/5 af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.) samt skov og en fiskeplads kaldet *Wæthlegerdh. - Forestod med broderen Ebbe stiftelsen af Sorø Kloster i 1140'erne. Indtrådte i klostret kort før indvielsen og døde 12 dage efter. Opfostrede ifølge Saxo i en periode kong Valdemar I den Store. Knytlingasaga hævder modsat, at Valdemar voksede op i Rusland (se note). Saxo omtaler i øvrigt Skjalmsønnerne under et som nære venner af Knud Lavard, der efter drabet på ham i 1131 sørgede for hans lig og ønskede ham begr. i Roskilde. Rejste sig herefter med Peder Bodilsen mod kong Niels, og endelig nægtede de i 1136/37 at deltage i Peder Bodilsens og ærkebiskop Eskils oprør mod kong Erik II Emune trods disses trusler. Identificeres normalt med stifteren på Fjenneslev Kirkes stifterbillede. - Gift med Inge, der overlevede ham. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev. - 3 børn: Andet (tredje) slægtled nr-2-4.
Andet (tredje) slægtled
Asser Rigs børn med Inge (se nr. 1):
2. Esbern Snare, * før 1130 (se note), † 1204, begr. i Sorø Klosterk. foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans (se note). - Da flere af børnene har gods i Bringstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup S., Ringsted H.), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i hhv. Bromme (Bromme S., Alsted H.) og Munke Bjergby (Munke Bjergby S., Alsted H.). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i Ovre (Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre S., Sokkelund H.) til Sorø Kloster. Den rolle Stenmagle-komplekset spillede i Sorø Klosters kamp mod Esberns arvinger sandsynliggør, at han også selv havde besiddet dette gods. En datter kaldtes "til Tersløse". Dermed tegner der sig et billede af en næsten sammenhængende godsbræmme nord om Peder Torstensens (se under Cecilie) med storgods i det centrale og vestlige Alsted H. Mageskiftede sammen med sin bror Absalon ¾ bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og ¼ bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) for 1 ¾ bol i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) og Slagelse St. Mikkel sogn (Slagelse H.), som de straks gav videre til Sorø Kloster. Fik ved broderen Absalons død 1201 dennes besiddelser i Kirke Fjenneslev. Om Esberns tilknytning til Tissø, se indledning. - Tilnavnet svarer til det nudanske substantiv snare. Nævnt første gang i sidste fase af borgerkrigen (1154-57). Er nævnt i Næstved Broderliste og må formodes at have været en af klostrets velgørere. Ifølge Ældre Sjællandske Krønikes fremstilling af det skånske oprør fik Esbern embede af sin bror Absalon i Skåne 1177/80 og hørte til kredsen af "fremmede", som skåningerne ønskede ud. 1199 vidne i København på broderens store Sorøgave. 1201 til stede ved udfærdigelse af broderens testamente, hvori han bl.a. tildeltes deres fars bæger og endnu et sølvbæger "lavet af Hildebrand". Saxo har en lang række beretninger og notitser om Esbern: Var kong Valdemar I den Stores mand og budbringer under borgerkrigen. Før dette formentlig Sven Grates mand. Ledte Valdemars parti, mens denne skjulte sig for Sven og førte ham til Jylland. Var her rådgiver og spejder. Gik efter sejren ved Grate Hede forgæves i forbøn for Riber-Ulf (se V, 2). Indtrådte 1-2 år efter dette sammen med tre andre Hvider i kongens nærmeste råd. Deltog i de fleste af de næste 25 års togter mod venderne, hvor han indgik i hærledelsen og i flere tilfælde udviste stort heltemod. 1162 med kong Valdemar I den Store på besøg hos den tyske kejser nær Dijon, et besøg Esbern selv havde frarådet. Byggede omkring 1166 befæstningen Kalundborg. Desuden, måske i perioder, kystvagt og sørøverjæger. 1170 udsending til den norske konge, Erling Skakke. Karakteriseret ved omtanke og især dristighed og heltemod langt ud over det almindelige. Var 1176 stadig ifølge med Absalon med til at afdække Magnus Eriksens sammensværgelse. Deltog også på togter med den unge kong Knud VI frem til 1186, hvor Saxos beretning slutter. Mod Saxo beskriver Heimskringla, at Esbern snarere var gidsel end udsending hos Erling Skakke (se note). Den helt dominerende rolle i landets ledelse, som Saxo tildeler ham, afspejles ikke i tidens fåtallige officielle dokumenter og kan diskuteres. 1187/88 andetsteds fremstillet som den, der førte ordet ved kongens bord og opfordrede den danske stormandskreds til at deltage i det tredje korstog. Indtrådte på et tidspunkt i Herrisvad Kloster i Skåne. De tilbageblivende rester af borgen i Kalundborg kan ikke dateres tilbage til Esberns tid. Esberns svigersøn, Peder Strangesen, og efter ham dennes enke Ingeborg (s.d.) sad senere på Kalundborg. Det er dog tvivlsomt om borgen tilhørte slægten (se under Ingeborg). Anses traditionelt som bygherre af Kalundborgs særegne kirke (se note). Esbern optræder i flere sagn, hvor han bliver taget af den onde selv. Sagn knytter sig også til bygningen af Kalundborg Kirke og Fjenneslev Kirkes to tårne. I svenske versioner af en skandinavisk folkevise er det Esbern, der får kongens datter. - Gift (1) med Holmfred, † efter 1163. - Gift (2) med Ingeborg, † før 1181. - Gift (3) med Elene, der efter traditionen var datter af den svenske hertug Guttorm (se note). - 5 børn: Niels Mule, Johannes, Absalon Fed (Bælg), Ingeborg og Cecilia. Ingeborg er formodentlig datter af Esberns tredje kone, Niels Mule søn af den første (se note), se tredje (fjerde) slægtled I, nr. 5-9.
3. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 10.
4. Absalon …
Tredje (fjerde) slægtled
I
Esbern Snares børn (se nr. 2)
5. Absalon Fed …
6. Johannes …
7. Cecilie. - Intet kendt gods, men i Gavebogen kaldet "til Tersløse" (Tersløse S., Merløse H.). Gjorde gennem sin ægtefælle Andreas krav på Stenmagle-komplekset efter broderen Absalons død. - Gift med Andreas Grosen, nævnt i kongefamiliens følge 1241-45, nevø til Cecilies svoger, Peder Strangesen, † omkring 1245. - Børnene Absalon, Strange og Ingeborg. Johannes, s.a. Andreas Grosen, er muligt også hendes søn. - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled I, nr. 11-14.
med Holmfred:
8. Niels Mule …
med Elena:
9. Ingeborg, † 1267 i Slesvig. - Skænkede 1250 Sorø Kloster gård i Bringstrup samt af Ørslevøster (begge Bringstrup S., Ringsted H.). - Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med S
orø Kloster i begyndelsen af 1230'erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring 1260 et mirakel i Kalundborg relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i 1262. I Gavebogen og Gravkataloget kaldt "af Kalundborg". - Gift med Peder Strangesen, † 1233 eller 1241, kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i 1220'erne og formentlig forlenet med Kalundborg, † senest 1241 (se note). Det er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred. Det sidste er tilfældet sent i 13. årh. og har formentlig også været det før. - Børnene Ingeborg, Marina, Elisabeth, Magga, Margrethe, Andreas og måske Elene. Sønnerne Andreas og Johannes er med sikkerhed søn af både Ingeborg og Peder. Datteren Elene er kun med sikkerhed datter af Peder Strangesen. De øvrige døtre er kun med sikkerhed Ingeborgs. Sønnen Johannes kendes kun fra Gravkataloget og benævnes her Peders og Ingeborgs søn. Han medtages her trods usikkerheden i overleveringen. - 8 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 16-23.
II
Ingefred Assersdatters søn med Peder (se nr. 3):
10 Aleksander, hærfører ved erobringen af Camin 1185/86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. Vidne to gange 1199 for hhv. Johannes Sunesen og ærkebiskop Absalon og igen 1201 ved Absalons testamente, ved hvilket hans kommentarer til teksten er overleveret sammen med selve testamentet. Betænktes her selv med brynje og hans børn med sølvbægre. Blev i testamentet pålagt at få udført en messehagel. I korstogsberetningen betegnet som rig på ejendom, men nærig. Beretningen lokaliserer ham nærmest til Skåne. Syntes at have stået Absalon nær. - 3 sønner: Fjerde (femte) slægtled IV, nr. 24-26.
2
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1898. Femtende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.224-225.
Hvide †.
…
3. Asser Røg, boede i Fjenneslev, gav ligesom sine Brødre meget Gods til Sorø Klosters Stiftelse og gav sig selv ind i dette Kloster, † 1151; g. m. Inger Eriksdatter, Datterdatter af Kong Knud den Hellige, † 1157. Børn:
a. Esbern Snare, f. 1127, var 1157 nærværende ved Overfaldet i Roskilde, kæmpede siden mod Venderne og i Kurland, byggede Borgen ved Kalundborg og Kalundborg Kirke, berømt for sit Mod og Snille, † 1204 paa Sæbygaard, begr. i Sorø Kirke, hvortil han gav meget Gods; g. (1) m. Holmfred, begr. i Sorø, (2) m. Ingeborg, begr. i Sorø, (3) m. Helene, Hertug Guttorms Datter. Børn:
1) Absalon Bælg eller Fed …
2) Johannes …
3) Niels Mule …
4) Cecilie; g. m. Anders Knudsen, kaldet Grosøn, af Tersløse.
5) Ingeborg af Borg (Pedersborg, Alsted H.), † 1267; g. m. Peder Strangesen, † 1241.
b. Absalon …
c. Ingefred, levede 1157; g. m. Peder.
...
3
Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Esbern Snare.
4
Sigvard Mahler Dams Slægtsside, Hvideslægten: Esbern Snare & Helene Guttormsdatter.
5
Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi, Esbern Snare.
6
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Hvide), Esbern Snare (ca 1127 - 1204).
7
Nationalmuseet, Danmarks kirker, Sorø Kirke s.79.
8
Erik Ulsig, Danske adelsgodser i middelalderen (I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København 1968), s.119.
9
Nationalmuseet, Danmarks kirker, Ubby Kirke s.1552.
10
Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Ingeborg ???datter.
11
Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Helena Guttormsdatter.