Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422]

Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422]
(Omkr 1045-Efter 1102)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Sune Skjalmsen [4372]
Toke Skjalmsen [3429]+
Ebbe Skjalmsen [3430]+
Magga Skjalmsdatter [3431]
Asser Rig [3410]+
Cecilie Skjalmsdatter [3432]+

Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422] ¹ ² ³

Født: Omkr 1045 ⁴
Ægteskab (1): Ukendt
Død: Efter 1102, Fjenneslev ¹
Begravet: Fjenneslev kirke ¹

Notater:

Ullas tip-24-oldefar. Claus' tip-23-oldefar.

Uddrag af DAA 2009-2011:
1. Skjalm Hvide, † efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. - Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. - Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende. - 6 børn: Andet slægtled nr. 2-7.

Link til siden om Fjenneslev sogn.

Begravelsesnotater:

Opr. begravet i Fjenneslev kirke. Senere overførte Absalon hans knogler til Sorø klosterkirke. Link til siden om Sorø.

Begivenheder i hans liv:

1. Diverse: Deltog muligvis med Svend Estridsen i slaget ved Niså, 1062. ¹ ⁵ ⁶ ⁷
Slaget var et søslag mellem den danske konge Svend Estridsen og den norske konge Harald Hårderåde. Nordmændene vandt slaget, og det fortælles, at Skjalm Hvide blev taget til fange, men at det senere lykkedes ham at flygte.

2. Udnævnelse: Foged over Sjælland. ¹

3. Diverse: Lod muligvis kirken opføre, Omkr 1100, Jørlunde kirke. ⁸

4. Udnævnelse: Erobrede Rügen og blev af kong Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen, Omkr 1100. ¹

5. Diverse: Kong Erik 1. Ejegod og dronning Bodil overlod til Skjalm Hvide at opdrage sønnen Knud (Lavard), da de drog på pilgrimsrejse til Det hellige Land, 1102. ¹ ⁹

Skjalm blev gift med.

1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.563-564, 579, 625.
Skjalm Hvides efterslægt

STAMRÆKKE
Første slægtled
1. Skjalm Hvide, † efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. - Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. - Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende. - 6 børn: Andet slægtled nr. 2-7.

Andet slægtled
Skjalm Hvides børn (se nr. 1):
2. Magga Skjalmsdatter …
3. Asser Rig, se: I. Asser-linjen.
4. Ebbe, se: II. Ebbe-linjen.
5. Sune, se: III. Sune-linjen.
6. Toke, se: IV. Toke-linjen.
7. Cecilie, se: V. Cecilie-linjen.

I
Asser-linjen
(se Stamrækken nr. 3)

Første (andet) slægtled
1. Asser Rig, † omkring 1150 (se note), begr. ved sin ægtefælle Inges side i koret i Sorø Kirke. - Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.), byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet der knytter Asser til byen. Skænkede Sorø Kloster til stiftelsen og senere: gods i Heglinge (Pedersborg S., Alsted H.) først 1/9 siden halvdelen samt i den tilhørende sø, landsbyen Sorø (Sorø S., Alsted H.) og af skoven nord for byen først 1/9 siden 3/5. 2/5 af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.) samt skov og en fiskeplads kaldet *Wæthlegerdh. - Forestod med broderen Ebbe stiftelsen af Sorø Kloster i 1140'erne. Indtrådte i klostret kort før indvielsen og døde 12 dage efter. Opfostrede ifølge Saxo i en periode kong Valdemar I den Store. Knytlingasaga hævder modsat, at Valdemar voksede op i Rusland (se note). Saxo omtaler i øvrigt Skjalmsønnerne under et som nære venner af Knud Lavard, der efter drabet på ham i 1131 sørgede for hans lig og ønskede ham begr. i Roskilde. Rejste sig herefter med Peder Bodilsen mod kong Niels, og endelig nægtede de i 1136/37 at deltage i Peder Bodilsens og ærkebiskop Eskils oprør mod kong Erik II Emune trods disses trusler. Identificeres normalt med stifteren på Fjenneslev Kirkes stifterbillede. - Gift med Inge, der overlevede ham. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev. - 3 børn: Andet (tredje) slægtled nr-2-4.

II
EBBE-LINJEN
(se Stamrækken nr. 4)

Første (andet) slægtled
Ebbe Skjalmsen, † 1150/51. - Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190'erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udat.). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Gift med Ragnhild. - Gift med Gyde. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrup (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. - I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. - Børnene Gyde med Ragnhild, Toke (se note), Sune og muligvis Fin. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens (jfr. indledning). - 4 børn: Andet (tredje) slægtled nr. 2-5.

V
Cecilie-linjen
(se Stamrækken nr. 7)

Første (andet) slægtled
1. Cecilie Skjalmsdatter, † efter 1160. Begravet i Sorø. - Skænkede Sorø Kloster 2 gårde i Førslev (Førslev S., Ringsted H. eller Førslev S., Øster Flakkebjerg H.) eller Ferslev (Ferslev S., Horns H.). Noget af eller måske hele det gods nord for Sorø, der kendes fra børnebørnene, må formodes at have været Cecilies arv eller medgift. - Boede på borgen i det nuværende Pedersborg nord for Sorø. I Gavebogen kaldt Cecilie af Borg og betegnet som "En meget from kvinde". Efter et helt upålideligt men underholdende sagn eftertragtet af kong Valdemar. - Gift med Peder Torstensen, en af kong Sven III Grates nærmeste rådgivere i perioden 1151-54, fra omkring 1160 i Valdemar I den Stores råd, † efter 1173, Pyen Pedersborg formentlig opkaldt efter ham. - Datter: Andet (tredje) slægtled nr. 2.

2 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.532.
Skjalm Hvide
…
6. Slægtens hovedlinjer og hovedpersoner
Man plejer som nævnt at regne slægtens begyndelse fra Skjalm Hvide, selvom han far, Toke Trulle, egentlig Trold, oftest tolket som "Trylle", der nævnes i Sorø stiftelseshistorie, muligvis er historisk. En farfar, Slau, der skulle have grundlagt Slagelse, må derimod anses for mytisk. [Note: Slau optræder kun i Genealogien, kaldes hedning, der skulle have grundlagt byen Slagløse og være begr. i en høj nær denne by. Toke Trulle nævnes både i Genealogien, Gavebogen og i Sorø stiftelseshistorie, han kaldes den første kristne i slægten. Det er en skønssag, hvor vidt man vil betragte hver af dem som historisk, Toke Trulle er nævnt i kilder der kun er godt 100 år senere end ham selv. Slau er omtalt mere en 200 år efter hans levetid og på en meget mytologiserende facon, bl.a. tanken om at Slagløse skulle være opkaldt efter ham.] Skjalm nævnes hos Saxo i tiden omkring 1100, hvor han kaldes 'hele Sjællands foged', altså en betydende mand. ….

5 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1898. Femtende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.223-225.
Hvide †.
…
Skjalm Hvide, Høvedsmand paa Sjælland, saaret og fanget 1062 i Slaget ved Nisaa, Høvedsmand paa Rügen, Knud Lavards Fosterfader, † ved 1113, begr. i Fjenneslevlille Kirke, men siden af Bisp Absalon henført til Sorø; g. m. Signe. Sønner:
1. Toke Skjalmsen …
2. Ebbe Skjalmsen …
3. Asser Røg …
4. Sune Skjalmsen …
5. Cecilie …
6. Mogga …
7. Margrethe ….

Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422] 1 2 3

Kilder

Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422] ¹ ² ³