Fyrst Jaromar II af Rügen [4193]
(-1260)
Euphemia af Pommern [6192]
(-1270)
Margrete af Rügen [4179]
(Omkr 1247-Mellem 1272/1272)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Hertug Erik I Abelsen af Sønderjylland [4178]

Margrete af Rügen [4179] 2

  • Født: Omkr 1247 3
  • Ægteskab (1): Hertug Erik I Abelsen af Sønderjylland [4178] mellem 1257 og 1260 1 2
  • Død: Mellem 28 Maj 1272 og 31 Dec. 1272 2
Billede

  Notater:

Ullas tip-20-oldemor.


Billede

Margrete blev gift med Hertug Erik I Abelsen af Sønderjylland [4178] [MRIN: 1560], søn af Kong Abel Valdemarsøn af Danmark [4185] og Mechtilde af Holsten [4186], mellem 1257 og 1260.1 2 (Hertug Erik I Abelsen af Sønderjylland [4178] blev født omkring 1241 4 og døde den 27 Maj 1272 1.)


Billede

Kilder


1 lex.dk, Cour, Vilh. la: Erik 1. Abelsen i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 2. maj 2021.
Erik 1. Abelsen, d. 27.5.1272, hertug af Sønderjylland. Da Valdemar Abelsen døde 1257 gjorde Erik krav på hertugdømmet Jylland som hans farbror, kong Christoffer 1., imidlertid nægtede ham. Han sluttede sig derfor til kongens fjender og søgte tilflugt hos fyrst Jarimar af Rügen hvis datter Margrete han ægtede.

Selv tillægger han sig i et brev fra 1264 hovedæren for det angreb på Sjælland som han, fyrst Jarimar og biskop Peder Skjalmsen foretog 1259. 18.4. erobredes Kbh., og 14.6. led det sjællandske opbud et tilintetgørende nederlag ved Næstved. Et par uger tidligere var Christoffer død i Ribe. Hans enke, Margrete Sambiria, gik 1260 ind på at forlene Erik med Sønderjylland, og på dette vilkår sluttedes freden. Den varede dog kun kort. Sandsynligvis er der opstået strid om besiddelsen af hertugdømmets krongods, og ud på sommeren 1261 besatte dronningens hær landet medens Erik flygtede til Holsten hvorfra han vendte tilbage med undsætning. 28.7. sejrede han på Lohede over dronningen og den unge kong Erik Klipping, de fangedes begge, og ligeledes kom ved slaget biskop Niels af Slesvig i Eriks vold.

Først 1262 fik dronning Margrete sin frihed mod at Eriks ret til krongodset sikredes, og han fik overdraget Als som et særligt len, og da disse vilkår var opfyldt løslod han også kong Erik (1264). Biskop Niels havde kun i kort tid siddet fanget. Han kom vistnok på fri fod ved at indgå et mageskifte hvorved Erik kom i besiddelse af bispeborgen Gottorp som nu blev stærkt befæstet. Forholdet mellem Erik og den kongetro bisp vedblev dog at være spændt, og Niels rømte kort efter til kongeriget. Med hans efterfølger biskop Bonde, der stod Jakob Erlandsen nær, havde Erik derimod ingen tvistigheder; Erik gav selv Jakob Erlandsen tilflugt i Slesvig, og byens borgere som havde lidt meget under de forudgående fejder skænkede han 1261 og 1264 værdifulde privilegier. Freden mellem Erik og kongehuset truedes først på ny 1272. Da døde han pludselig, og kong Erik gjorde sig derefter til formynder for hans to mindreårige sønner, Valdemar og Erik.

Familie
Forældre: kong Abel (død 1252) og Mechtilde (død 1288). Gift Margrete, død 1272, d. af fyrst Jarimar II af Rügen (død 1260) og Euphemia af Pommern (død 1270). Far til Erik (død 1310) og Valdemar Eriksen (død 1312). Bror til Valdemar Abelsen og Abel (død 1279).

Bibliografi
Aksel E. Christensen: Kongemagt og aristokrati, 1945 (fot.optr. 1968). Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danm. 1241-90, 1963. Kai Hørby: Status regni Dacie, 1977.

2 Charles Cawley, Pomerania (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), 3. A. FÜRSTEN von RÜGEN [1193]-1325: b) MARGARETA (-1272 after 27 May).

3 Wikipedia, Erich I. (Schleswig).

4 Wikipedia, Erik Abelsøn.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 5 Maj 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk

Opdateret d. 5.5.2021