Ragnhild [4364]
(Før 1110-Omkr 1161)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ebbe Skjalmsen [3430]

Ragnhild [4364] 1 3

  • Født: Før 1110 4
  • Ægteskab (1): Ebbe Skjalmsen [3430] 1 2
  • Død: Omkr 1161 2
  • Begravet: Sorø klosterkirke 2 5
Billede

  Notater:

Ullas tip-23-oldemor. Claus' tip-23-oldemor.

Billede

  Begivenheder i hendes liv:

1. Ejendom: Hun skænkede ved sin død møllen til Sorø kloster, Omkr 1161, Sasserbro mølle. 6


Billede

Ragnhild blev gift med Ebbe Skjalmsen [3430] [MRIN: 1655], søn af Jarl Skjalm Hvide af Sjælland og Rygen [3422] og Ukendt.1 2 (Ebbe Skjalmsen [3430] blev født omkring 1080 i Fjenneslev,7 8 døde i 1151 i Sorø klosterkirke 2 7 og blev begravet i Sorø klosterkirke 5.)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Sorø.

Billede

Kilder


1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.563-566, 579-582, 625.
Skjalm Hvides efterslægt


STAMRÆKKE
Første slægtled

1. Skjalm Hvide, † efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. - Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt. - Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende. - 6 børn: Andet slægtled nr. 2-7.

Andet slægtled
Skjalm Hvides børn (se nr. 1):

2. Magga Skjalmsdatter
3. Asser Rig, se: I. Asser-linjen.
4. Ebbe, se: II. Ebbe-linjen.
5. Sune, se: III. Sune-linjen.
6. Toke, se: IV. Toke-linjen.
7. Cecilie, se: V. Cecilie-linjen.

I
ASSER-LINJEN
(se stamrækken nr. 3)


Første (andet) slægtled
1. Asser Rig, † omkring 1150 (se note), begr. ved sin ægtefælle Inges side i koret i Sorø Kirke. - Besad formentlig gård i Kirke Fjenneslev (Fjenneslev S., Alsted H.), byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet der knytter Asser til byen. Skænkede Sorø Kloster til stiftelsen og senere: gods i Heglinge (Pedersborg S., Alsted H.) først 1/9 siden halvdelen samt i den tilhørende sø, landsbyen Sorø (Sorø S., Alsted H.) og af skoven nord for byen først 1/9 siden 3/5. 2/5 af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.) samt skov og en fiskeplads kaldet *Wæthlegerdh. - Forestod med broderen Ebbe stiftelsen af Sorø Kloster i 1140'erne. Indtrådte i klostret kort før indvielsen og døde 12 dage efter. Opfostrede ifølge Saxo i en periode kong Valdemar I den Store. Knytlingasaga hævder modsat, at Valdemar voksede op i Rusland (se note). Saxo omtaler i øvrigt Skjalmsønnerne under et som nære venner af Knud Lavard, der efter drabet på ham i 1131 sørgede for hans lig og ønskede ham begr. i Roskilde. Rejste sig herefter med Peder Bodilsen mod kong Niels, og endelig nægtede de i 1136/37 at deltage i Peder Bodilsens og ærkebiskop Eskils oprør mod kong Erik II Emune trods disses trusler. Identificeres normalt med stifteren på Fjenneslev Kirkes stifterbillede. - Gift med Inge, der overlevede ham. Hendes ofte hævdede kongelige afstamning kan ikke påvises. - Lod ifølge en fortælling kendt fra 16. årh. Fjenneslev Kirke bygge, mens hustruen satte to tårne på kirken. Der er ingen historisk kerne i fortællingen ud over slægtens tilknytning til Fjenneslev. - 3 børn: Andet (tredje) slægtled nr-2-4.

Andet (tredje) slægtled
Asser Rigs børn med Inge (se nr. 1)
:
2. Esbern Snare, * før 1130 (se note), † 1204, begr. i Sorø Klosterk. foran trinnet til højkoret, det her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans (se note). - Da flere af børnene har gods i Bringstrup og Ørslev under Skoven (begge Bringstrup S., Ringsted H.), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i hhv. Bromme (Bromme S., Alsted H.) og Munke Bjergby (Munke Bjergby S., Alsted H.). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i Ovre (Rødovre og/eller Hvidovre, Hvidovre S., Sokkelund H.) til Sorø Kloster. Den rolle Stenmagle-komplekset spillede i Sorø Klosters kamp mod Esberns arvinger sandsynliggør, at han også selv havde besiddet dette gods. En datter kaldtes "til Tersløse". Dermed tegner der sig et billede af en næsten sammenhængende godsbræmme nord om Peder Torstensens (se under Cecilie) med storgods i det centrale og vestlige Alsted H. Mageskiftede sammen med sin bror Absalon ¾ bol i Ottestrup (Ottestrup S., Slagelse H.) og ¼ bol i Rosted (Sørbymagle S., Vester Flakkebjerg H.) for 1 ¾ bol i Gudum (Gudum S., Slagelse H.) og Slagelse St. Mikkel sogn (Slagelse H.), som de straks gav videre til Sorø Kloster. Fik ved broderen Absalons død 1201 dennes besiddelser i Kirke Fjenneslev. Om Esberns tilknytning til Tissø, se indledning. - Tilnavnet svarer til det nudanske substantiv snare. Nævnt første gang i sidste fase af borgerkrigen (1154-57). Er nævnt i Næstved Broderliste og må formodes at have været en af klostrets velgørere. Ifølge Ældre Sjællandske Krønikes fremstilling af det skånske oprør fik Esbern embede af sin bror Absalon i Skåne 1177/80 og hørte til kredsen af "fremmede", som skåningerne ønskede ud. 1199 vidne i København på broderens store Sorøgave. 1201 til stede ved udfærdigelse af broderens testamente, hvori han bl.a. tildeltes deres fars bæger og endnu et sølvbæger "lavet af Hildebrand". Saxo har en lang række beretninger og notitser om Esbern: Var kong Valdemar I den Stores mand og budbringer under borgerkrigen. Før dette formentlig Sven Grates mand. Ledte Valdemars parti, mens denne skjulte sig for Sven og førte ham til Jylland. Var her rådgiver og spejder. Gik efter sejren ved Grate Hede forgæves i forbøn for Riber-Ulf (se V, 2). Indtrådte 1-2 år efter dette sammen med tre andre Hvider i kongens nærmeste råd. Deltog i de fleste af de næste 25 års togter mod venderne, hvor han indgik i hærledelsen og i flere tilfælde udviste stort heltemod. 1162 med kong Valdemar I den Store på besøg hos den tyske kejser nær Dijon, et besøg Esbern selv havde frarådet. Byggede omkring 1166 befæstningen Kalundborg. Desuden, måske i perioder, kystvagt og sørøverjæger. 1170 udsending til den norske konge, Erling Skakke. Karakteriseret ved omtanke og især dristighed og heltemod langt ud over det almindelige. Var 1176 stadig ifølge med Absalon med til at afdække Magnus Eriksens sammensværgelse. Deltog også på togter med den unge kong Knud VI frem til 1186, hvor Saxos beretning slutter. Mod Saxo beskriver Heimskringla, at Esbern snarere var gidsel end udsending hos Erling Skakke (se note). Den helt dominerende rolle i landets ledelse, som Saxo tildeler ham, afspejles ikke i tidens fåtallige officielle dokumenter og kan diskuteres. 1187/88 andetsteds fremstillet som den, der førte ordet ved kongens bord og opfordrede den danske stormandskreds til at deltage i det tredje korstog. Indtrådte på et tidspunkt i Herrisvad Kloster i Skåne. De tilbageblivende rester af borgen i Kalundborg kan ikke dateres tilbage til Esberns tid. Esberns svigersøn, Peder Strangesen, og efter ham dennes enke Ingeborg (s.d.) sad senere på Kalundborg. Det er dog tvivlsomt om borgen tilhørte slægten (se under Ingeborg). Anses traditionelt som bygherre af Kalundborgs særegne kirke (se note). Esbern optræder i flere sagn, hvor han bliver taget af den onde selv. Sagn knytter sig også til bygningen af Kalundborg Kirke og Fjenneslev Kirkes to tårne. I svenske versioner af en skandinavisk folkevise er det Esbern, der får kongens datter. - Gift (1) med Holmfred, † efter 1163. - Gift (2) med Ingeborg, † før 1181. - Gift (3) med Elene, der efter traditionen var datter af den svenske hertug Guttorm (se note). - 5 børn: Niels Mule, Johannes, Absalon Fed (Bælg), Ingeborg og Cecilia. Ingeborg er formodentlig datter af Esberns tredje kone, Niels Mule søn af den første (se note), se tredje (fjerde) slægtled I, nr. 5-9.
3. Ingefred, den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 10.
4. Absalon

II
EBBE-LINJEN
(se Stamrækken nr. 4)


Første (andet) slægtled
Ebbe Skjalmsen, † 1150/51. - Må have ejet en stor del af Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.), som arvingerne ses at have andele af i 1190'erne. Formodentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han fik bygget en trækirke. Havde hus i Roskilde (Sømme H.). Ægtefællen skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle (Alsted S., Alsted H.). - Vidne for kong Erik III Lam (udat.). Varetog med broderen Asser stiftelsen af Sorø Kloster. Nær og betydende rådgiver for kong Sven III Grate. Ifølge Saxo gjorde Sven intet uden at rådføre sig med Ebbe, hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islandske Knytlingasaga. I borgerkrigens start sat til at vogte Roskilde for Sven og holdt her byen mod kong Knud V Magnusen. Senere brændte Knud hans hus i byen af. - Gift med Ragnhild. - Gift med Gyde. - Identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen er mulig. Ebbes efterkommere ejede en del gods i områder nær Bastrup (se afsnit om gods). Men der kan kun være tale om en antagelse, Ebbe var et almindeligt anvendt navn. - I DAAs stamtavle Hvidelinjen under Galen fra 1893 stamfar til denne. - Børnene Gyde med Ragnhild, Toke (se note), Sune og muligvis Fin. På 1515-frisen nævnes sønnesønnen Peder Pedersen. Både sønnesøn og den heraf afledte søn, Peder, kendes kun fra frisen, hvilket ikke er nok til at sandsynliggøre deres eksistens (jfr. indledning). - 4 børn: Andet (tredje) slægtled nr. 2-5.

Andet (tredje) slægtled
Ebbe Skjalmsens børn (se nr. 1):

2. Fin
3. Gyde, † før 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart. - Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrup (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemage. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147/48 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. - Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte gravkataloget. Alle er medtaget her, selvom især Niels er usikker (se note). Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her, jfr. afsnit om andre stamtavler. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA's stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne. - 5 børn: Tredje (fjerde) slægtled I, nr. 6-10.
4. Sune, † 1186. Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en "vis Torben" særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby S.), til 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) (se note), 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregningerne ud fra de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst måtte udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde (se note). - Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.f.m. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjernede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180'erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I's regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I's nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. I 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver. Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin af Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.f.m. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde fået et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI. - En Cecilie, der i Egerton-Psalteret benævnes "Sunes kone", er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle. - 8 børn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 11-18.
5. Toke, † 1160/80, begr. i Sorø. - Skænkede en halv hovedlod til Sorø Kloster bestående af 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), samt ½ mark sølv skyldjord i Lerelte (Lillerød eller Blovstrød S., Lynge-Frederiksborg H.) (se note). For det eventuelle skjold med en fugl på en baggrund med bjælker, se indledningen. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled III, nr. 19.

V
CECILIE-LINJEN
(se Stamrækken nr. 7)


Første (andet) slægtled
1. Cecilie Skjalmsdatter, † efter 1160. Begravet i Sorø. - Skænkede Sorø Kloster 2 gårde i Førslev (Førslev S., Ringsted H. eller Førslev S., Øster Flakkebjer g H.) eller Ferslev (Ferslev S., Horns H.). Noget af eller måske hele det gods nord for Sorø, der kendes fra børnebørnene, må formodes at have været Cecilies arv eller medgift. - Boede på borgen i det nuværende Pedersborg nord for Sorø. I Gavebogen kaldt Cecilie af Borg og betegnet som "En meget from kvinde". Efter et helt upålideligt men underholdende sagn eftertragtet af kong Valdemar. - Gift med Peder Torstensen, en af kong Sven III Grates nærmeste rådgivere i perioden 1151-54, fra omkring 1160 i Valdemar I den Stores råd, † efter 1173, Pyen Pedersborg formentlig opkaldt efter ham. - Datter: Andet (tredje) slægtled nr. 2.

Andet (tredje) slægtled
Cecilie Skjalmsdatters datter med Peder Torstensen (se nr. 1):

2. Ingerd, formentlig † før 1205. - Har formentlig ejet Pedersborg-godset, som sønnen Johannes mageskiftede med Sorø Kloster 1205. - Gift med Vagn, formentlig jysk stormand, da der ses en del jysk gods i efterslægten, mens tilknytningen til Sorø var svindende. - Børnene Ulf, Skjalm, Peder, Johannes, Niels og Margrethe, formentlig alle med Vagn. Sønnerne Ebbe og Sven er ikke antaget her (se note). Ægtefællen Ulf, der optræder i visse stamtræer, kan ikke entydigt verificeres, men der er visse indicier der understøtter hans eksistens. Sønnerne Ulf og Skjalm ville i så fald være mulige sønner til Ulf (se note). - 6 børn: Tredje (fjerde) slægtled nr. 3-8.

2 lex.dk, Hørby, Kai: Ebbe Skjalmsen i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 9. juni 2020.
Ebbe Skjalmsen, d. .1151, godsejer. Død i Sorø klosterk. S. havde sin gård i Bjernede og her opførte han sammen med sin anden hustru Ragnhild en gårdkirke af træ hvilket bevidnes af en indskriftsten i væggen på den rundkirke i sten som sønnen Sune Ebbesen lod afløse trækirken. S. blev ifølge Saxo Sven Grathes særlig fortrolige rådgiver uden hvem denne intet betydningsfuldt foretog sig; han fik overladt Roskilde at forsvare, men måtte på et tidspunkt opgive den til Knud Magnussen. Sammen med sine brødre Asser Rig og Toke stiftede S. i begyndelsen af 1140'erne benediktinerklosteret i Sorø, den spæde begyndelse til Hvideslægtens mægtige cistercienserstiftelse der særligt voksede under Assers søn Absalons beskyttelse. S. og Ragnhild begravedes i benediktinernes klosterkirke hvorfra de i 1200-tallets slutning førtes til cistercienserkirken.

Familie
Forældre: Skjalm Hvide (død ca. 1113). Gift 1. gang med Gyda. Gift 2. gang med Ragnhild (Rachanild), død ca. 1161. \endash Far til Sune Ebbesen. Bror til Asser Rig og Toke S.

Bibliografi
J. E. Boesen: Skjalm Hvide og hans slægt, 1900 = Sorø akad.s progr. 1900 12\endash 25. Poul Nørlund i Sorø. Klosteret, skolen, akademiet I, 1923\endash 24 53f 66. John Danstrup i Festskr. til Erik Arup, 1946 67\endash 87. Tage E. Christiansen i Det skabende menneske I, 1981.

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1893. Tiende Aargang. (Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).), s. 154-156.
Hvide-Linien

Ebbe Skjalmsen, Hr. Skjalm Hvides Søn, stiftede med sine Brødre Sorø Kloster, † 1150, begr. i Sorø; g.m. Regnild. Sønner:

1. Peder Ebbesen

2. Sune Ebbesen til Knardrup (Ølstykke H.), byggede Bjernede Kirke, † 1186; g.m. Cecilie, begge begr. i Sorø. Sønner:
a. Peder Sunesen
b. Andreas Sunesen
c. Jakob Sunesen af Møen …
d. Torbern Sunesen
e. Laurids Sunesen
f. Ebbe Sunesen af Knardrup …
g. Johannes Sunesen
h. Margrethe, g.m. Herluf. Deres Datter Cecilie er Stammoder for den tredje og talrigste Linie af Galen-Slægten (se S. 158).

3. Fin Ebbesen
4. Gyde
5. Toke Ebbesen ….

4 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Regnhild.

5 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Sorø Kirke s.78.

6 Dansk biografisk Leksikon (1. udgave, 19 bind, 1887-1905, redigeret af C.F. Bricka. Digitaliseret ved Project Runeberg.), Bind 16 s.45.

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Hvide), Ebbe Skjalmsen (ca 1080 - 1151).

8 Norman Madsen's Danish & Swiss Genealogy Page, Databasen: Ebbe Skjalmsen Hvide.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 10 Jun. 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk