Knud Jepsen Buch [903]
(Omkr 1460-Efter 1521)
NN Mogensdatter [917]
(Omkr 1460-)
Jep Knudsen Buch [914]
(ansl 1500-)
Olle Jepsen Buch [912]
(ansl 1540-)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Gunder Jensdatter [913]

Olle Jepsen Buch [912] 1 2

  • Født: ansl 1540, "Nagbølgaard", Skanderup sg, Ribe amt 2
  • Ægteskab (1): Gunder Jensdatter [913] 1

   Et andet navn for Olle var Oluf Jepsen Buch.1

Billede

  Notater:

Claus tip-8-oldefar.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Beskæftigelse: Selvejerbonde: "Nagbølgaard", Skanderup sg, Ribe amt. 3


Billede

Olle blev gift med Gunder Jensdatter [913] [MRIN: 321], datter af Jens Jørgensen [1978] og Ukendt.1 (Gunder Jensdatter [913] blev født ansl 1530 i Ejeseje i Nagbøl, Skanderup sg, Ribe amt 4.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

1. Bopæl: "Nagbølgaard", Skanderup sg, Ribe amt. 1

2. Ejendom: Parret gav arveafkald på Gunders fødegård, 1576, Ejeseje i Nagbøl, Skanderup sg, Ribe amt. 5


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Skanderup sogn.

Billede

Kilder


1 "Buch-puslespillet", Ver. 27/12 2013 s.90.
3-Olle/Oluf Jepsen Buch ~ Gunder Jensdatter fra "Ejeseje" (hendes far var Jens Jørgensen)
Bopæl: Nagbølgård
Nævnt: 1576
Kilde: 429f.

2 Thomas Christensen, Skanderup sogns historie (Udgivet af Lunderskovs Kommunes Lokalhistoriske Forening, 1996), s.56-58.
GAMLE GÅRDE I NAGBØL
GÅRD NR. 4: NAGBØLGAARD

Denne gamle selvejergård har sikkert været beliggende omtrent på samme sted i over 500 år, ja - måske meget længere, og denne gård har også en meget interessant historie. Den var i mange år stedet, hvor BUCH-SLÆGTEN havde deres såkaldte højborg eller centrum.
På RIGSARKIVET findes flere gamle dokumenter, som kan fortælle noget om denne slægts betydning og virksomhed.

JEP BUCH og METTE TERKELSDATTER.
De havde gården omkring 1440-1450, og de er de første, vi kender navne på af den gamle Buch-slægt på denne gård. JEP BUCH nævnes bl.a. som Tingsvidne på Andst Herredsting 1. juni 1468.
METTE TERKELSDATTER nævnes i et brev fra 1541, som den daværende JEP BUCHs oldemor skriver, og af dette brev fremgår, at hun var fra Bølling. (NB: dengang benævntes bedstemødre gerne som oldemødre).

KNUD BUCH
var sikkert søn af Mette og Jep Buch, og han nævnes adskillige gange sidst i 1400-tallet og først i 1500 tallet, og af de gamle papirer fremgår, at gården brændte i 1509, og sammen med den brændte frihedsbreve fra kongerne: CHRISTOFFER, CHRISTIAN og HANS.
Ligeledes fremgår det af "Skanderup Sogn", at KNUD og ANKER BUCH i 1480 skænker jord til sognepræsten i Skanderup. Anker Buch var formentlig bror til Knud Buch, og han nævnes bl.a. som Tingsvidne ved Herredstinget i 1487, og han bosatte sig vist i Andst.
Omtrent samtidigt nævnes TULLI BUCH, der muligvis var bror til dem og nævnes adskillige gange.

JEP BUCH
der fulgte som ejer af gården, er omtalt adskillige steder, og han og hans hustru og deres 2 børn får bl.a. et såkaldt BENAADNINGSBREV fra DRONNING DOROTHEA den 5. juli 1560, og af dette fremgår, at de også havde en gård i Dollerup, og de blev fritaget for ægt og arbejde m.m. fra disse gårde.

OLUF JEPSEN BUCH og GUNDER JENSDATTER.
Jep Buchs søn OLUF overtog gården, og han blev gift med datteren af JENS JØRGENSENs på nabogården nr. 2, og på Herredstinget 1576 frasagde Oluf Buch på sin hustrus vegne arveretten til denne gård, og de havde derefter Nagbølgaard i mange år.

JEP OLUFSEN BUCH
- førnævntes søn - fik skøde på gården på Andst Herredsting den 27. august 1618 fra POUL HANSEN i Nebel. Om dennes rettigheder i gården vides intet.
Jep O. Buch havde flere børn. bl.a.:
OLUF JEPSEN BUCH, som blev gift og bosatte sig i Kolding,
IVER JEPSEN BUCH. som senere havde en gård i Leierskov,
HANS JEPSEN BUCH, som også havde en gård i Leirskov sogn (Højrup),
GUNDER JEPSDATIER BUCH, som muligvis kom til Skanderup?
Hun nævnes i et skøde på Herredstinget den 7. juli 1653, hvor broderen bliver tilskødet fødegården i Nagbøl.

JEP JEPSEN BUCH
var så vidt, det kan skønnes, gift 1. gang med METTE CHRISTENSDATTER, og de skænker en ny kirkedør til Skanderup kirke anno 1661 (ifølge Danmarks Kirker), og hun er formodentlig moder til CHRISTEN JEPSEN BUCH, som senere overtog gården, men hun er død på et tidligt tidspunkt, og han er så blevet gift med SARA NISDATTER, som vist nok var mor til de fleste børn.
Gården led stor overlast under Svenskekrigene, og i Tingbogen fra 1664 står følgende om gården:
"JEP BUCH, selvejer. 16 Fags Salshus er brøstfældigt baade paa Stolper, Lægter, Vægløsbolte og Tag m.m. noget gammelt forraadnet Træ, den nordre Lade 13 Fag er ved Magt, et lident Hus østen i Gaarden 9 Fag brøstfældigt, og et Bulshus 6 Fag mangler Fodstykker m.m., et Hus 7 Fag ved Magt."

Ved Syn paa Ryttergods 1686 er gårdens bygninger blevet udvidet og stuehuset i syd beskrives kun som 12 fag, men de 3 andre længer er på hver 16 fag, og der er en besætning på:
6 Heste,
6 Køer,
2 Stude,
6 Ungkvæg,
10 Faar, og
2 Svin.

Der var 4 sønner:
CHRISTEN, der overtog fødegården,
JEP, som siden overtog nabogården Elmegaarden nr. la,
JACOB, som senere fik. Dollerupgaard nr. 7 samt
MADS, som fik gård nr. 9 i Gelballe.

CHRISTEN JEPSEN BUCH og BODIL ERICHSDATTER
fra Seest fik den 22. juli 1692 skøde på gården, og det havde de til Christen Buchs død i 1703 - kun 48 år gammel. De havde forinden fået 5 børn, hvoraf 1 var dødfødt.
Sønnen JEP kom senere til Rugsted.
ELSE var gift med OLUF EBBESEN på nabogården nr. 3, og
SARA blev gift med HANS L. BUCH, som fik Hjarupgaard.
Sønnen ERICHs videre skæbne kendes ikke.

Ved Christen Buchs død kom der et brud på BUCHSLÆGTENS mangeårige besiddelse af gården. Enken giftede sig i 1704 med NIELS EBBESEN, som så vidt, det kan skønnes, var fra Bastrup og søn af EBBE ANDERSEN, der bl.a. en tid var forvalter på Østerbygaard. Bodil og Niels Ebbesen fik 2 børn sammen - nemlig sønnen CHRISTEN og datteren KIRSTEN.
I Niels Ebbesens tid brændte gården tillige med de 2 nabogårde i 1714. Ialt brændte 6 huse, der dengang hørte til gården på ialt 76 fag samt 9 bistokke.
Niels Ebbesen led et stort tab, selvom han fik nogen erstatning.
Efter branden 1714 fik han 71 rigsdaler af regimentskassen til hjælp ved gårdens genopbygning, samt 3 års frihed for afgifter m.v.
Så vidt, det kan skønnes, havde sønnen CHRISTEN NIELSEN gården en ganske kort tid, men det blev søsteren KIRSTEN og hendes mand, der efter faderens død overtog gården. Ifølge Skanderup Kirkebog fandtes Christen Nielsen Buch død i Gesten Krat 1742 - 36 år gammel.

POVL LAURSEN BUCH og KIRSTEN NIELSDATTER.
Med Povl Buch og 2 af hans brødre, der næsten samtidigt kom til egnen og blev gift med 3 piger fra Nagbøl og Dollerup, kom der en ny gren af BUCHSLÆGTEN her til egnen, og de var nok meget dygtige og kapitalstærke. Poul Buch blev en betydelig mand i sognet, og han var også indblandet i nogle smuglerisager på egnen. Dem har P. Eliassen fortalt om i VEJLE AMTS ÅRBØGER.
En søn LAURITS POVLSEN BUCH havde en tid Tyrstrupgaard og derefter Skanderupgaard.

NIELS POVLSEN BUCH og INGER JENSDATTER DONS …
….

3 Anetavle for Niels Jensen (Skovmose) (PDF), #464 & #465.
Oluf Jepsen Buck (464), der var Selvejerbonde i Nagbøl, Skanderup Sogn, var gift med
Gunder Jensdatter (465).
Oluf Jepsen Buck fremstod d. 11. Marts 1576 paa Anst Herredsting "paa sin Hustru, Gunder Jensdatters Vegne med hendes Vilie, fulde Beraad og Samtykke sælger og skøder til Anders Iversen i Nagbøl og hans Hustru Sidsel Jensdatter, den Lod og Part i en Gaard i Nagbøl, som hun har arvet efter sin salig Far, Jens Jørgensen.".
Opslag 44.

4 Thomas Christensen, Skanderup sogns historie (Udgivet af Lunderskovs Kommunes Lokalhistoriske Forening, 1996), s.51.
GAMLE GÅRDE I NAGBØL
GÅRD NR. 2: EJESEJE
...
JENS JØRGENSEN får 1513 skøde på gården på Andst Herredsting første gang, og derefter er han på Herredstinget i 1515, 1523, 1528 og 1543 sammen med forskellige arveberettigede slægtninge o. lgn.
Jens Jørgensen var ligeledes Tingsvidne på Andst Herredsting ved adskillige lejligheder. Slægtsskabet med tidl. ejere kendes ikke.
Jens Jørgensen havde 3 døtre:
1 - SIDSEL JENSDATTER, som overtog fødegården sammen med hendes mand ANDERS IVERSEN.
2 - GUNDER JENSDATTER, som blev gift med OLUF BUCH på nabogården, Nagbølgaard - gård nr. 4, og
3 - KAREN JENSDATTER, som var gift med LUCAS NIELSEN i St. Andst.

ANDERS IVERSEN og SIDSEL JENSDATTER fik skøde på gården 1576 fra hendes søster og svoger GUNDER og OLUF BUCH og fra den anden søster og hendes mand KAREN og LUCAS NIELSEN, Andst i 1579.
Anders Iversen var skovfoged og delefoged under Koldinghus (ifølge Koldinghus Lens Regnskab 1610).
….

5 Jysk Selskab for Historie, Historie / Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924). Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts Selvejere, s.429 f.
8.
1576 Torsdagen næst efter Dominica invocum [!] (se note)
Tingsvidne af Anst Herreds Ting.
"At Olle Buck i Nagbøl han lydeligen fremgik for Tingdom paa sin Hustru Gunder Jensdatters Vegne med hendes Villie, fuld Beraad og Samtykke . . . solgte og afhændede fra sig og sin fornte Hustru og begge deres Arvinger og ind til fornte Anders Iversen og hans Hustru Sidsel Jensdatter og begge deres Arvinger til evindelig Eje og Ejendom al den Lod og Part, som fornte Gunder Jensdatter er til Arv falden efter hendes sl. Fader Jens Jørgensen udi den Bondegaard og Gaards Ret i Nagbøl, som fornte Anders Iversen nu udi bor, som er en fuld Søsterlod og Part, som er hendes Part af al samme Gaard og Gaardsens rette Tilliggelse, som er udi Huse og Jord, Ager, Eng, Skov og Mark, Jord udi Tofter og Enemærker, Stub og Stykke, Forte, Fælled og Fiskevand, vaadt og tørt, i hvad som helst fornte Gunder Jensdatters Lod og Part kan findes udi samme og Gaardens rette Tilliggelse, som nu tilligger samme Gaard eller til bør at ligge med Rette intet undtagen i nogen Maader, som er baade paa Nagbøl og Dollerup Mark og paa Bønstrup Mark alle fire Vegne til Markemode og udi et Enemærke paa Bønstrup Mark, saa stor som den nu er indgærdet eller bør at være med Rette, fornte Anders Iversen og hans fornte Hustru og begge deres Arvinger at nyde bruge og beholde for et frit Køb til evindelig Eje, og kender fornte Olle Buck" med Hustru og Arvinger ikke mere at have Lod eller Del i Gaarden, men oppebaaret Penge og fuld Værd for den. Tulle Iversen og Peder Jensen vidnede endvidere, at Gunder Jensdatter overfor dem havde bekræftet, at det var med hendes Villie, at hendes Mand havde solgt Gaarden. Lovbydning havde fundet Sted.

Note: Formodentlig Fejllæsning for Dominica invocavit, 1ste Søndag i Fasten, 1576 11. Marts, Tingsvidnets Dato altsaa 15. Marts.
PDF opslag 112.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 14 Jan. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk