Det blev påske inden jeg besluttede mig for, at hunden og jeg gerne ville på en uges sommerferie på Bornholm, og det var lige lovlig sent. På det tidspunkt var de fleste sommerhuse og de bedste færgeafgange allerede optaget. Men efter et par forsøg lykkedes det da at finde et passende sommerhus.
For at undgå bøvlet med de svenske veterinære krav til hunden, tog jeg færgen fra København. Dagfærgen var udsolgt, så det blev natfærgen inkl. en indvendig kahyt (hvor der ikke er tæpper og derfor OK med hund). Det viste sig at være en glimrende løsning at benytte den lange sejltur til køjetjeneste!
Selve ferien forløb fint, Bornholm er jo en dejlig ø. Der er allerede skrevet meget om Bornholm, så lad mig nøjes med at fremhæve:
Smuk køretur via Helligpeder til P-plads i Teglkås, derfra fodtur til Jons Kapel.
Hammershus. Stort.
Travetur fra campingpladsen i Sandvig over Hammer Odde, Hammerhavn og tilbage langs Hammersøen. Flot.