November måned tilbragte vi i Callao Salvaje på Apartementos Albatros, som vi flere gange tidligere har gjort. Vi var fantastisk heldige med vejret, 24 - 28 grader og en let brise, af og til skyet, særdeles behageligt. En del af tiden gjorde en Calima (en sanddis fra Sahara) det lettere uklart over vandet, men ikke noget generende. En stor del af tiden tilbragte vi ved poolen eller på altanen, opslugt af lydbøger.
Nyt fra Callao Salvaje:
Det lokale busselskab Titsa havde nu nærmest kastet håndklædet i ringen hvad angik overholdelse af køreplanerne. Stoppestedet viste ikke længere, hvornår bussen afgik, men kun hvornår den kørte fra endestationen. Så måtte man selv prøve at regne sig frem til resten. Erfaringen viste, at linje 473 hurtigst kunne være i Callao Salveje efter ½ times kørsel fra Los Gigantes eller Las Americas.
Gangbroen over kløften mellem Callao Salveje og nabobyen Paraíso var nu færdig, et herligt tiltag, der muliggør en mere afvekslende spadseretur til og fra Paraíso.
Busplanen for linje 473, der betjener Callao Salvaje.
Den nye gangbro ved Paraíso.
Vi var på tre små udflugter under vores ophold.
Ramón, den af tjenerne ved poolbaren, der var én af Ullas redningsmænd dengang i 2014, hvor det gik helt galt, bor i den nærliggende by Armeñime. Hans kone driver en boghandel i byen, Libreria Adriana. Der er skiltet til forretningen fra busstoppestedet. En dag besøgte vi den. Udover bøger og alskens papirvarer sælger hun også økologisk marmelade, mojo (sovs/dyppelse), likører og store cigarer. En glimrende forretning.
En fredag tog vi bussen til Santa Cruz. Gretchen (min kusine fra USA) og hendes mand Dan var på krydstogt og ville være i byen om lørdagen. Vi havde derfor booket et værelse på vores sædvanlige hotel Adonis Capital. Vi havde en fortræffelig, hyggelig dag sammen, men derudover var vores oplevelser udelukkende af kulinarisk art:
Frokosten fredag var en halvkold spagetti i ét af teltene på Plaza de la Candelaria. Stedet hed Cardenas 13, og de havde sågar den frækhed at forsøge at kræve os for to brød, som vi hverken havde bestilt eller fået. Det var heldigvis den eneste kulinariske skuffelse, vi oplevede under vores besøg i byen.
Om aftenen indtog vi den for os velkendte, fremragende risotto på Piazza D Orazio Trattoria, Calle de San Francisco 14.
Lørdagens frokost med Dan og Gretchen fik vi ligeledes i Calle de San Francisco, denne gang i nr. 18, "Plaza 18". Vi fik suverænt lækre hvidløgsrejer samt velsmagende, kanarisk tunfisk.
Da vi lørdag aften havde taget afsked med familien, havde vi mest lyst til noget take-away. Den fik vi fra et andet af telte på Plaza de la Candelaria, "Mister Smile". Glimrende og meget bedre end McDonald.
Krydstogtskibe i havnen, Santa Cruz.
Den sidste udflugt gik til Los Gigantes, hvor Lis og Søren (vores genboer derhjemme) var flyttet ind i Apartamentos Poblado Marinero. Det bestod af nogle rimelige lejligheder og var beliggende tæt ved den livlige havn samt et glimrende offentligt badeland, så det tegner til, at vi vil bo dér på et tidspunkt. Los Gigantes viste sig at være en flot by, meget grøn og med mange udendørs barer og restauranter. Vi var inde i lobbyen på det flotte hotel Los Gigantes, der var stedets allerførste hotel. Et stort foto bag receptionen viste hotellet, som det lå mutters alene dengang, det var blevet bygget. Pudsigt. Vi fik en god frokost på Restaurante Asturias, et roligt sted på pladsen foran kirken Parroquia del Espíritu Santo.
Los Gigantes
Kirken
Badeland
Havnen
Og til slut: Nå ja, en solnedgang set fra Callao Salveje:
