Viby sogn, Bjerge herred, Odense amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 19.3.2024

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 4. Deel s. 94: Viby Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 3. Bind s. 453: Viby Sogn (Project Runeberg)

Trap 5 online: Odense amt (1956): Viby sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Viby kirke

Position:
- Legacy: N: 552954.8 Ø: 0104112.9
- GST: 606561, 6151565
- Google Earth: 55 29' 54.8"N, 010 41' 12.9"E
Forklaring

Adresse: Viby Bygade 18, Viby, 5370 Mesinge.

Viby kirke Viby kirke med gravkapel

Foto th.: I begyndelsen af 1800 tallet blev gravkapellet for slægten Juel tilføjet kirken.
Over indgangen står skrevet: ENTEN VI LEVE ELLER VI DØE, ERE VI HERRENS. ROM:14, 8.


Oplysninger om kirken:

(Gammel) Broløkke

Position:
- Legacy: N: 552840.5 Ø: 0104137.9
- GST: 607054, 6149282
- Google Earth: 55 28' 40.5"N, 010 41' 37.9"E
Forklaring

Adresse: Hverringevej 179, Viby, 5300 Kerteminde.

Gl. Broløkke

Hovedgården Broløkke nævnes første gang 1325. Den blev købt af Hverringe gods i 1868, brændte i 1898 og derefter flyttet (se Ny Broløkke herunder). På billedet ses - bag den udtørrede voldgrav - gårdens tidligere nordfløj (den røde bygning), opført i 1830. En gennemgribende restaurering var afsluttet i 2013.

Jørgen Urne (1410 - 1480) var ejer af herregården.

Trap 5 online: Odense amt (1956): Side 301-302, Broløkke:
Broløkke nævnes første gang 1325, da bl.a. væbnerne Niels Jonsen Broløkke og Jon Jonsen Broløkke som kongens råder var nærværende ved Christoffer II.s forlig m. marsken Ludvig Albertsen. Sen. tilhørte B. »store« hr. Jørgen Urne († 1480), som nævnes hertil fra 1454. Efter hans død gik den i arv til børnene. Datteren Margrethe Urne († tidligst 1505), der var g.m. landsdommer i Fyn Knud Joachimsen (Reventlow) til Søbo († senest 1505), fik 1505 som enke af broderen Johan Urne skøde på dennes rettighed i B., »som hun i værge har«. Hendes søn, væbn. Jakob Knudsen (Reventlow) († tidligst 1503) nævnes til B. 1490–99. Sen. er den ved hans søster Kirsten Knudsdatters ægteskab m. Tønne Palnesen (Viffert) kommet til denne. Han fulgtes af sønnen Tønne Tønnesen (Viffert) († 1536), der efterlod den til sønnen Jakob Tønnesen Viffert († 1563?), som 1553 af købte Jakob Brockenhuus en andel i B. Sønnen Jakob Jakobsen Viffert († 1592) døde få uger efter sit giftermål m. Anne Ejlersdatter Krafse († senest 1621). B. overgik til hans moster, fru Anne Ejlersdatter Rønnow († 1609), g.m. Erik Hardenberg til Vedtofte († 1604 som sidste mand af slægtens da. linie). De overlod brugen af den til fru Anne Krafse for hendes livstid, og da hun var død 1621, overgik B. til deres datter Mette Hardenberg († 1629), enke efter rigsråd Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg († 1616). Næste ejer var disses søn Henrik Gyldenstierne til Skovsbo († 1669), som 1650 pantsatte B. (i alt ca. 405 tdr. for 15.000 rdl. til Frederiksborg skole. Hans datter Mette Gyldenstierne til Torpegård († 1713), enke efter Knud Bille († 1684), skødede 1690 B. til kmh. Fr. baron von Vietinghoff († 1691), efter hvem den ejedes af svigersønnen Schack friherre Brockdorff til Scheelenborg († 1730). Sen. kom den til Johan Lehn, som 1738 skødede den til birkedommer, sen. kancelliråd Lorentz Petersen, hvis enke 1763 ved købekontrakt overdrog B. til Jacob Chr. Twed af Kerteminde. 1765 købtes den (i alt ca. 329 tdr. hartk.) på auktion for 41.873 rdl. af Søren Jørgensen († 1791), der 1784 for 50.000 rdl. overdrog den til sønnen Hans Jørgensen († 1793), hvis enke, Sophie Hedevig, f. Heilmann († 1851) ved nyt ægteskab 1795 bragte den til landinsp., sen. krigsråd Johann Friderich Utke († 1824), som efter bevilling af 1799 bortsolgte bøndergodset, men til gengæld 1812 ved inddæmningen af Tårup strand forøgede hovedgden m. 43 tdr. land. Efter hans død ejedes B. af enken, der i 1840erne fik sønnen Johan Ernst Utke († 1864) som medejer. Efter hendes død fik han for 95.000 rdl. arveudlægsskøde på den. Hans enke, Maren Kirstine, f. Madsen bragte 1865 ved nyt ægteskab B. til ritm. Allan Aly Henr. Dahl († 1896), som 1868 solgte den for 300.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Niels Rudolph Juel († 1878), der 1875 blev besidder af stamhuset Hverringe (se ovf.), hvorunder B. derpå hørte, til 1899 som allodialgods, derefter som indlemmet i stamhuset.
Jens Holmgaard, arkivar, cand. mag.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 125-28. DLandbr. III. 1930. 759-60.

Mere om herregården:

(Ny) Broløkke

Position:
- Legacy: N: 552830.4 Ø: 0104044.3
- GST: 606123, 6148944
- Google Earth: 55 28' 30.4"N, 010 40' 44.3"E
Forklaring

Adresse: Hverringevej 11, Viby, 5300 Kerteminde.

Ny Broløkke
Broløkke blev flyttet hertil i 1898.


Oplysninger om herregården:

Hverringe

Position:
- Legacy: N: 552847.6 Ø: 0104157.7
- GST: 607400, 6149507
- Google Earth: 55 28' 47.6"N, 010 41' 57.7"E
Forklaring

Adresse: Hverringevej 206 , Viby, 5300 Kerteminde.

Hverringe gods hovedbygning Hverringe gods hovedbygning Hverringe avlsgård
Hverringe gods er i dag i slægten Juels eje. Foto th. viser et blik mod avlsgården.


Tyge Steense Basse (1340 - 1408) var ejer af herregården.

Trap 5 online: Odense amt (1956): Side 300, Hverringe:
Hverringe skal if. Thisets stamtavler ved midten af 1300t. have tilhørt Vald. Atterdags drost hr. Nicolaus Limbek, kaldet Mulerth († senest 1373) og sen. slægten Basse, således væbn. Tyge Basse († tidligst 1408) og formentlig sønnen hr. Steen Basse († 1448), hvis søster Sophie Basse ved ægteskab bragte en part af den til Peder Olufsen (Godov) til Lystrup. H.s ejerforhold er i 1400t. i øvrigt meget uklare p.gr.af omfattende arvedelinger. Foruden Basserne og efter dem Godoverne havde »Lille« Niels Urne, der dog mul. var g.m. en Anne Basse, part i H., hvortil han nævnes 1446-47. 1440 skødede væbn. Peter Holk af Møgelkær Gert Bryske en søsterdel i »det gods Huffuen paa Hintzholm«, som hans morfader Jens Holk arvede med sin hustru og P. H. efter ham. Endv. siges Palle Sverin ved midten af 1400t. at have ejet H. Hans datter Mette ægtede Anders Eriksen Ulfeldt, hvis søn, rigsråd Palle Andersen Ulfeldt († senest 1513) ægtede ovenn. Peder Olufsens sønnedatter Regitze Godov. Det er nærliggende at antage, at de forsk. parter af H. herved er blevet samlede. Næste ejer var sønnen Christopher Pallesen Ulfeldt († 1571), som nævnes til H. endnu 1532 og if. en slægtebog solgte den for Rosenvold, en gd. i Kerteminde. Køberen har formentlig været hr. Peder Lykke († 1535), som allr. fra 1523 synes at have tilknytning til H., hvor han dette år og sen. var nærværende ved udstedelse af kongebreve. Hans datter Anne Lykke ægtede 1537 hr. Anders Bille til Søholm († 1555) og derpå 1557 rigsmarsk hr. Otte Krumpen († 1569). Senest 1557 skødede hun H. til broderen hr. Jørgen Lykke til Overgård († 1583), men 1559 skrives Otte Krumpen hertil og 1570 fru Anne selv. Først m. Jørgen Lykkes søn Henrik Lykke († 1611), bliver H.s ejerforhold helt klare. Ved skiftet efter ham tilfaldt H. datteren Anne Lykke († 1641), 1. gang g.m. Kaj Rantzau til Rantzausholm († 1623), 2. gang m. rigsråd Knud Ulfeldt til Hellerup († 1646). Efter hendes død kom. H. til broderen, den rige Frands Lykke til Overgård m.m. († 1655), som ved sin død ejede ca. 8000 tdr. hartk. Han fulgtes på H. af sønnen, den kendte Kaj Lykke († 1699). 1662 blev H. m. 54 tdr. hartk. samt skov og en del af bøndergodset af kommissærerne i hans bo udlagt for en fordring på 11.400 rdl. til fru Dorte Daa († 1675), enke efter rigsråd, statholder i Norge hr. Gregers Krabbe til Torstedlund († 1655). Ved hendes død arvedes H. af sønnen, kammerjunker og ritm., sen. kmh. og generalmajor Niels Krabbe († 1708), som if. testamente af 1704 efterlod den til enken, Louise Charlotte von Schlaberndorff († 1737), der ligesom sin mand betydeligt forøgede og forbedrede gd. og gods. Ved skiftet efter hende 1737 tilkendtes H. deres børnebørn kmh., sen. gehejmekonferensråd Peder Juel († 1779), jægerm. Knud Trolle († 1760), major Niels Juel († 1740) og Fr. Juel († som barn). Ved lodtrækning bl. disse tilfaldt den 1738 Niels Juel, efter hvis død den 1740 overtoges af broderen Peder Juel, der 1/7 1757 (kgl. konf. 10/6 1768) oprettede den til et stamhus (hovedgdstakst ca. 98, tiender ca. 15, bøndergods ca. 295 tdr. hartk.), der ved hans død 1779 overgik til sønnesønnen, sen. kmh. og oberst Hans Rudolph Juel († 1857), fra 1847 tillige besidder af stamhuset Juelsberg (s.d.). Han fulgtes på begge stamhuse af sønnen, kmh. og major Hans Juel († 1875), efter hvem H. overgik til ældste søn, kmh. Niels Rudolph Juel († 1878), medens Juelsberg gik til yngste søn. N. R. Juel fulgtes på H. af sønnen, cand. polit., sen. hofjægerm. og kmh. Hans Rudolph Juel († 1923), der 1908 tillige arvede Juelsberg. Ved hans død skiltes de to stamhuse igen, idet H. gik til sønnen, den nuv. ejer cand. phil., hofjægerm. og kmh. Niels Rudolph Juel, medens Juelsberg overtoges af en yngre søn. 1924 overgik H. til fri ejendom. Der afgaves kun mindre arealer til udstykning, idet der købtes jord andetsteds. - Godsarkiv LAF.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 493-502. DLandbr. III. 1930. 756-59.

Den smukke barokbygn. blev opf. omkr. 1790 for H. R. Juel til afløsning af en renæssancebygn., som if. Pont.Atlas var et dobbelthus i lighed m. Egeskov. H. fremtræder som et trefløjet anlæg i een etage over høje kældre og står hvidpudset m. mansardtag i sort, glaseret tegl. Midterfløjen er lidt højere end de to sidefløje. På hovedfløjen findes nu en nyere trekantgavl i st.f. den opr., halvrunde gavl over gårdens midtresalit. Gden blev gennemgribende rest. i slutn. af 1800t.
Gerda Gram stud. mag.

Mere om herregården:

Alle fotos på denne side er egne fotos - de må frit benyttes.

Til Slægtsforskning