Anders Skriver (1523 - 1589) blev begravet under kirkens kor. Hans gravsten findes nu i våbenhuset. Se fotos herunder eller - et meget bedre foto - på Aalborg Stifts hjemmeside.
HER LIGGER - BEGRAFVIT - ERLIG MAND - ANDERS SCHRIFVER - FOGID VAR VDI HALS GAARD - OCH DØDE VDI HALS DEN 24 IVLII AAR 1589
HER LIGGER BEGRAFVID - ERLIG OCH GVDFRØCTIGE - QVINDE ANNE ANDERSDATTER - SOM DØDE DEN ________ - AAR ______ GUD VNDE DEM EN - GLÆDELIGE VPSTANDELSE - MED ALLE VDVOLDE
(Hustruen Anne Andersdatter, der først døde 1625, blev dog ikke begravet her men i Hellevad)
Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred: Fra Himmerland og Kjær Herred 1912-1913-1914 side 473-474:
FUNDEN BEGRAVELSE I HALS KIRKE.
Ved Restaurering af Koret i Hals Kirke fandtes i Foraaret under Koret en Hvælving, som viste sig at indeholde en stor Egetræskiste med saavel Metal- som Træforsiringer. Den 8. Juni blev der foretaget en nærmere Undersøgelse i Overværelse af Kirkeværgen, og Kisten viste sig at indeholde Liget af en ca. 65 Tommer høj Mandsperson; under Ligets Hoved laa Resterne af en Pude fyldt med Dun. Tilsyneladende havde Liget været begravet i fuld Paaklædning; der fandtes saaledes Rester af en Haarbedækning, og endvidere var den afdødes rødlige Haar og Tænder nogenlunde velbevaret. Af de sidste fremgik det, at den her begravede havde været en ældre Mand; med Hensyn til Haaret var man derimod ikke sikker paa, hvorvidt det var naturligt Haar eller stammede fra en Paryk. Inden Kisten atter blev lukket, blev der i den nedlagt en forseglet Flaske, hvori lagdes en Beretning om Undersøgelsen. Efter al Sandsynlighed var den afdøde den Anders Skriver i Halsgaard, som i Slutningen af det 16. Aarh. var Lensmandens Foged i Hals, hvor han i Følge Indskriften paa en i Koret liggende Gravsten døde 24. Juli 1589. Han var gift med Anne Andersdatter Kjærulf af Kornumgaard og blandt deres Børn var den bekendte Købmand og Raadmand Jens Andersen Hals i Aalborg, død i Marstrand 1627. Forøvrigt nedstammer et Par ansete norske Slægter (Hammer og Hals) fra Anders Skriver. Om Anders Skriver og Hustru samt deres Børn kan nærmere erfares af C. Klitgaard: Kjærulfske Studier I, S. 35 f. (Jfr. Aalb. Amtstidende 130-131-132/1914 og Aalb. Stiftstidende 134/1914.)
Gravminder:
J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg amt. Bind VI, 3 (1961). Side 994: Kirken består af skib og kor ud i ét, tårn mod v., en større tilbygn. og våbenhus mod s., mens et tidl. sakristi på korets n.side er nedbrudt. Kernen i bygn. er en formentlig senromansk teglstenskirke, hvoraf nu er bev. det opr. skib, omfattende langhusets to vestl. hvælvingsfag, og hvortil sluttede sig et kor. I denne del af kirken er bev. ret utydelige spor af flere nu tilmurede vinduer og af den tilmurede, rundbuede n.dør; s.døren, der sidder i opr. leje, er ombygget og fremtræder nu spidsbuet. I den sen. del af middelalderen er tilføjet et v.tårn, som har en nu tilmuret spidsbue ind til skibet, og hvis s.mur på et sen. tidspunkt er skalmuret m. små sten (formentlig 1741, årst. i murankre). Ligeledes i sengotisk tid er det tidl. kor nedrevet, og kirken, der forvandledes til et langhus, forlængedes mod ø. m. munkesten i skibets bredde; det opr. skib fik to fag krydshvælvinger, mens forlængelsen fik tre fag, hvoraf det østl. tjener som kor. Begge de sydl. tilbygn. er formentlig tilføjet efter reformationen; våbenhuset ud for s.portalen er opf. af munkesten i krydsskifte; den store tilbygn. ved koret, der menes at være opf. som gravkapel for fam. Skeel, blev 1724 åbnet ind til skibet, men er nu ved spærremur atter adskilt derfra og bruges som konfirmandstue. 1920 opførtes udvendige stræbepiller til støtte for langhusets mure (arkt. H. Paludan). - En fløjaltertavle fra 1598 m. maleri fra 1899 af A. Dorph (Kristus i Getsemane) er anbragt på et alterbord m. udsk. panelfyldninger, hvori læses: Niels Jensen Schelwig, foged på Halsgd., Anne Andersdatter 1620. Ved alteret tillige et røgelseskar fra middelalderen og en lille messeklokke. Kalken er skænket 1780 af N. Duus, efter at den tidl. var gået til grunde ved præstegd.s brand. Romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang. D. 150), samt barok fontehimmel m. initialerne S H for prinsesse Sophie Hedvig (ejer af Hals Ladegd. 1716-30), samt årst. 1727. I skibet et stort sengotisk krucifiks. To gotiske fig. af egetræ (Maria og Johannes) deponeret i Aalb. hist. Museum. Kirkeskib: Fuldriggeren "Haabet". I kirken ligsten fra o. 1500 over Diderik Droste, over foged på Halsgd. Anders Skriver, † 1389 [skal være 1589] (hvis murede gravhvælving under koret blev fundet 1914, HimmerlKjær. III. 1914. 473), over forv. på Gjorslev Jens Rasmussen, † 1721, over Elisabeth Hornemann til Østerå, † 1735, over Niels Mollerup til Østerå, † 1766; i kapellet brudstykker af en sten over Anne Madsdatter Viffert af Torstedlund, indgivet i Ø Kloster, † 1573 i Hals (Pont.Atlas. V. 258 fortæller, at hun efter sigende bekostede den vestl. del af kirken og tårnet). Endv. en lille sten fra 1725 over skipper Jöchen Hass af Lybæk, født i Dame. To klokker, én fra 1650 m. indskr. (skænket af sgpr. Gregers Davidsen og birkefoged Knud Jensen Juel, den anden fra 1905 (skænket af dir. Niels Morten Nielsen).
I forb. m. kirkejorden er 1950 anlagt et anlæg (på Ladegårdsjorden) m. indkørsel til kirken. JSt
Litt.: AarbVends. 1956. 121-29. 175 f. 1958. 284-95.
Mere om kirken:
Fogedgården var forløber for Hals Ladegård. Indtil 1950 lå gården vest for kirken, hvor der i dag er parkeringsplads og græsplæne.
Anders Skriver (1523 - 1589) og Anne Andersdatter (1535 - 1625) boede på gården.
Sønnen Anders Andersen Kjærulf (1567 - 1613) blev født dér. J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg amt. Bind VI, 3 (1961). Side 995:
I senmiddelalderen boede Vitskøl klosters delefoged på Fogedgården i Hals (sål. 1533). 1588 gav klosterets abbed Anders Andersen († 1572) Anne Andersdatter livsbrev på gden, der da var forfalden; hun var g. m. Anders Jensen Kjærulf (Skriver) († 1589). Deres datter Anne Andersdatter († o. 1640), var g. 1. m. fogeden Jens Andersen Juel († 1614) og 2. m. fogeden Niels Jensen Skelvig († 1631). I sidstn.s tid ødelagdes Fogedgden (8 huse m. 4 skorstene) 1627 af tyskerne under kejserkrigen. I hendes søn (af 1. ægteskab) delefogeden Knud Jensen Juels tid afbrændtes gdens bygn. aug. 1658 af svenskerne. Efter hans død o. 1667 udlagdes birket 1670 til ryttergods (1688 havde Fogedgården o. 10 ¼ tdr. hartk.). 1716 skødede kongen F. m. det meste af Hals, Hou og Skovshoved byer m. birkerettigheden til sin søster prinsesse Sophie Hedevig († 1735), der ejede Dronninglund og ligeledes erhvervede de 73 gadehuse i Hals by, der 1671 var solgt til Christoffer Lindenov til St. Refstrup († 1679). Fogedgden omdannedes nu til Hals Ladegård, …
Foto af Hals Ladegård på Marianne Munks hjemmeside.