Tim sogn, Hind herred, Ringkøbing amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 29.11.2020

Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie i 100 Aar, Bind 21 (1950) side 649: Tim sogn.

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 394: Tim Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 606: Tim Sogn (Project Runeberg)

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Tim kirke

Position:
- Legacy: N: 561224.3 Ø: 0081520.7
- GST: 453831 6229339
- Google Earth: 56 12' 24.3"N, 008 15' 20.7"E
Forklaring

Adresse: Tim Kirkevej 19, 6980 Tim.

Tim kirke, 6/5 2019 Tim kirke, 6/5 2019 Tim kirke, 6/5 2019

Fra kirkens folder: Tim kirke er en stenkirke, der stammer fra slutningen af 1100-tallet. Oprindelig bestod kirken kun af skib og kor, adskilt af en triumfbue. I 1500-tallet bekostede slægten Gyldenstierne på Timgård et tårn til kirken. Samtidig forlænges skibet 4-5 m mod vest. Ca. 100 år senere sker en forlængelse af koret, samtidig med at korbuen fjernes, så at kirkerummet nu fremtræder som et ret langt, smalt rum. I samme tidsrum bygges våbenhuset samt et kapel syd for kirken. Kapellet eksisterer ikke mere. Der findes ingen data på, hvornår det er revet ned, men det sidste lig blev nedsat i 1783.


Teksterne under de fem inventarfotos stammer fra kirkens folder:

Tim kirke, døbefonten, 6/5 2019 Tim kirke, epitafiet 6/5 2019 Tim kirke, altertavle, 6/5 2019 Tim kirke, maleri, 6/5 2019 Tim kirke, prædikestol, 6/5 2019
Døbefonten er en romansk granitfont. Dåbsfadet er et sydtysk arbejde i messing fra omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen. På fadets kant er en jagtscene med springende hjorte, der forfølges af hunde. (Hjorten = Kristus-symbol). Epitafiet i kirken er lavet af alabast og marmor. Det stammer fra det nedrevne kapel, der var bygget som gravplads for Gyldenstiernerne. Epitafiet er opsat af Knud Gyldenstierne den Yngres svigersøn, Mogens Sehested. [Mere på Gravsten og epitafier og Nationalmuseets Samlinger] Altertavlen: Højrenæssance, omkring 1590 med 4 korinthiske søjler. I tavlens sidefelter er de oprindelige malerier i manieristisk stil bevaret. De forestiller Kristi fødsel og opstandelse. Midterfeltets skildring af korsfæstelsen er en kopi af et renæssancemaleri. Kopien er udført i 1950 af kirkemaler og konservator Georg N. Kristiansen. I tårnrummet hænger et maleri, "Ved Himmelens Port", fra 1896 af H. Agersnap. Det har indtil 1950 tjent som alterbillede. Prædikestolen: Fra ca. 1600. I de aflange felter nye malerier af Niels Larsen Stevns (1864-1941).


Flg. er begravede under epitafiet iflg. teksten:


Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019 Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019 Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019 Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019 Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019 Tim kirke, præstetavle, 6/5 2019


I våbenhuset står tre ligsten, der iflg. kirkens folder tidligere har ligget i gulvet i kirkens kor og midtergang. NB: Se detaljer på Nationalmuseets Samlinger.

Gravsten over Regitze Torbernsdatter Bille Gravsten over Niels Eriksen Gyldenstierne og Mette Banner Gravsten over Conrad Frans
Gravsten over Regitze Torbernsdatter Bille. Mere på Gravsten og epitafier. Gravsten over Niels Eriksen Gyldenstierne og Mette Banner. Ca. 1320. Mere på Gravsten og epitafier. Gravsten over Conrad Frans, ejer af Timgård, dennes hustru, søn og datter. 1290.


På kirkegården findes dette gravsted. Knud Gyldenstierne er dog ikke begravet her men i Kalundborg, og Sidsel Ulfstand er næppe begravet i Tim.

Gravsted
HER HVILER
KNUD GYLDENSTIERN
RIGSRAAD DØD 1552 OG
FRU SIDSEL ULFSTAND
DØD 1575.
PEDER GYLDENSTIERN
RIGSMARSK DØD 1594.
KNUD GYLDENSTIERN
BEFALINGSMAND PÅ HALD D. 1636 OG
FRU ØLLEGAARD HUITFELD
DØD 1619.
JENS SEHESTED
DØD 1695 OG
FRU SOFIE GYLDENSTIERN
DØD


J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ringkøbing amt. Bind IX, 1 (1965). Side 466-468:
Den meget anselige, ret ensomt beliggende kirke består af romansk skib, sengotisk tårn i v., langhuskor fra renæssancetiden og våbenhus mod n., sikkert også fra 1600t. Af den romanske bygn. står kun skibets flankemure, der er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren, der sikkert er forhøjet m. en stor rundbue, står endnu, mens s.døren er tilmuret m. granitkvadre. Af andre opr. enkeltheder ses foruden et rundbuevindue i skibets n.mur kun et lille, primitivt hugget relief i soklen pa s.siden, vistnok forestillende en stenhugger m. sit værktøj, en spidshammer, i hånden. Den ældste tilbygn. er det høje, slanke tårn, der er opført af genanvendte kvadre og munkesten. Det har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Opgangen til mellemstokværket er ad en usædvanlig stejl og lav trappe på n.siden. Klokkestokværket har mod ø. og v. to, mod n. og s. et rundbuet, falset glamhul. De meget stejle gavle i n.-s. har hver fire spidsbuede højblændinger. I renæssancetiden, uvist hvornår, blev det gl. kor nedbrudt og erstattet af et meget rummeligt langhuskor, helt igennem bygget af granitkvadre og uden væsentlige enkeltheder, der adskiller det fra den romanske bygn. og ligesom denne indvendig overdækket af bjælkeloft. Fra sa. tid el. lidt sen. er våbenhuset mod n., der hovedsagelig er opført af store mursten i krydsskifte m. en gavl, der deles af vandrette gesimser og foroven afsluttes af en lille fronton. Våbenhuset har tegltag og er hvidkalket ligesom tårnet, der har blytag på sa. måde som langhuset. Et af marsken Peder Gyldenstierne opført kapel mod s. er fjernet efter Pont.Atlas' tid. - I tårnets v.vindue er 1953 indsat et glasmaleri af Jais Nielsen. - Altertavlen er et elegant snitværksarbejde i højrenæssance fra o. 1590 m. fire korintiske søjler. I sidefelterne er de opr., manieristiske malerier, Kristi fødsel og opstandelsen, bev., i storfeltet en sen., meget naiv fremstilling af korsfæstelsen. Et ældre altermaleri fra 1896 af H. Agersnap, Kristus og den tro tjener, er ophængt i kirken. Alterbordet er beklædt m. glaserede keramikkakler af Jais Nielsen fra 1957 m. motiver fra Jesu liv. Meget svære, balusterformede renæssancestager, o. 1625. Romansk granitfont af vestjy. type, men på fod m. attisk profil (Mackeprang.D. 154). Sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Enkel, snedkret prædikestol i højrenæssance m. rektangulære felter, hvori der er moderne malerier af evangelister og apostle. Det gl. stoleværk er fjernet og erstattet m. løse, moderne stole. Kirkeskib: "Daniel" fra ca. 1880. Klokker: 1) 1526, m. minuskelindskr., der nævner magister Hans Petersen (Uldall. 124); 2) Gamst og Lund, 1853, omstøbt af en † klokke fra 1562, der skal være hjembragt af Peder Gyldenstierne under syvårskrigen fra en svensk kirke. - Epitafium af sandsten og marmor over Knud Gyldenstierne, † 1636, hustru og børn, if. mindetavle opsat 1654 af Mogens Sehested til Holmegård og medarvinger over forældre og søskende. Monumentet, der delvis var ødelagt, blev istandsat 1913. I våbenhuset tre middelald. gravsten: 1) Conradus Frans, hans hustru Cecilie og to børn, alle døde 1291 under interdiktet (Løffler.Gr. 26. Aarb. 1887. 109); 2) Niels Eriksen Gyldenstierne, kongens hofmester, † 1484, og hustru Mette Lantved - m. (heraldisk urigtig) gengivelse af deres våben, Banner og Gyldenstierne (CAJensen. Gr. nr. 107); 3) Regitze Bille, Peder Nielsen Gyldenstiernes hustru - m. våben. Desuden udslidt sten over provst Thue Jensen Skoning, † 1601, og hustru. På kgd. gravsten over Søren Tang, † 1795. I diget mod ø. muret køreport og låge m. blytækt sadeltag. EH

Mere om kirken:

Timgaard

Position:
- Legacy: N: 561156,0 Ø: 0081625,8
- GST: 454943 6228453
- Google Earth: 56 11' 56.0"N, 008 16' 25.8"E
Forklaring

Adresse: Tim Kirkevej 13, 6980 Tim.

Ovennævnte adresse og position gælder for den nuværende Timgård, der tidligere var en ladegård. Hovedgården var en firlænget borggård med voldgrave, antagelig påbegyndt af Knud Gyldenstierne og fuldendt af hans søn Peder Gyldenstierne. Den lå NNØ for ladegården på et sted, hvor der også tidligere havde ligget en borg. På Tim Kirkevej er der overfor nr. 13 opsat en tavle, der fortæller om den gamle borggård, der blev revet ned o. 1800. I terrænet kan stadig ses omridset af borganlægget.

Tim borgvold Tim borgvold


Knud Gyldenstierne sad en overgang fængslet, anklaget for meddelagtighed i mord på Dyveke, Christian 2.'s elskerinde. Det fortælles, at han efter løsladelse og forvisning til Timgaard var så forbitret, at han lod fremstille en ligsten for Dyveke og lod den opstille i vognporten med ordre om, at forbipasserende skulle spytte på den. Stenen var dog nok i virkeligheden Sigbrits, Dyvekes mors ligsten, ikke færdiggjort med årstal og ikke anvendt, da Sigbrit flygtede med Christian 2. til Holland i 1523. Uanset hvad, Sigbrit var forhadt af adelen, og resterne af stenen kan ses her: Nationalmuseets Samlinger: Dyvekes gravsten

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ringkøbing amt. Bind IX, 1 (1965). Side 468-470:
Timgård (el. Tim) var en hovedgd., som tilhørte slægten Gyldenstierne. Den første m. sikkerhed kendte ejer er rigshofmester hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) 1403-49, hvis søn rigshofmester hr. Niels Eriksen († 1484) overtog T. ved skifte efter sine forældre 1463. Derefter fulgte sønnen Peder Nielsen († 1492), hans søn rigsråd Knud Pedersen († 1552) og dennes sønner Hildebrandt Gyldenstierne († ugift 1565) og rigsmarsk Peder Gyldenstierne († ugift 1594), om hvis liv på T. der fortælles mange sagn. Gden tilfaldt derefter deres broder, statholder i Norge Axel Gyldenstierne († 1603), og hans søn Knud Gyldenstierne til Bidstrup († 1636), hvis sønner Arild, Axel og Peder Gyldenstierne alle døde 1637. Axel Gyldenstiernes datter Øllegaard, g. m. Christian Friis til Kragerup, fik T. (1638: 100 tdr. hartk.), men 1651 gjorde kreditorerne udlæg i gden, som tilfaldt hendes moder, Axel Gyldenstiernes enke Christence Lindenov († 1681), som havde den største andel i gden. Hun og de øvr. udlægshavere solgte deres andele til Mogens Sehested til Holmgd. († 1657), der havde arvet en part af gden m. sin hustru Lisbeth Gyldenstierne († 1650), datter af Knud Gyldenstierne til Bidstrup. Af Mogens Sehesteds børn nævnes til T. Knud Sehested († 1659) og broderen Axel Sehested, som 1692 skødede den (57, 55, 204 og kirkegods 5 tdr. hartk.) til sin broder Jens Sehesteds enke fru Sophie Gyldenstierne, hvis søn oberstløjtn. Niels Sehested († 1745) overtog den 1722. Hans søn Holger Sehested (sen. til Herningsholm) ejede den i fællesskab m. broderen Jens Sehested til dennes død 1752, hvorefter han 1756 skødede den (57, 55 og 245 tdr. hartk.) til Frands Linde til Pallisbjerg († 1765), der 1757 transporterede den m. fl. gde til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich til Palstrup, som 1771 overdrog den m. fl. gde til sin søn Frands Friedenreich. 1776 fik Chr. D. F. den tilbage ved dom og solgte den (57, 55 og 245 tdr. hartk.) ved auktion 1777 for 24.600 rdl. til justitsråd J. P. Hygum († 1780), hvis enke Ulrika Antoinette Sundt 1782 skødede den for 24.000 rdl. til sønnen, kancelliråd P. J. Hygum (sen. til Øllufgd.), som 1785 skødede den (57, 55 og 245 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. til kancelliråd, tidl. kbmd. i Ringkøbing Søren Tang († 1795), hvis arvinger 1797 skødede den (57, 55 og 249 tdr. hartk.) for 41.200 rdl. til Hans Hansen, som 1798 skødede den m. sa. tilliggende for 58.000 rdl. til herredsfoged Hans Jakob Lindahl († 1812). Han frasolgte godset if. kgl. bevilling af 1797 (m. bevarelse af hovedgårdens frihed), udparcellerede hovedgården if. tilladelse af 1801, nedrev hovedbygn. og solgte o. 1803 hovedparcellen m.m. til Lars Sørensen († 1813). Da hans enke Birgitte Pedersdatter 1815 var død, købtes den af landvæsens- og tiendekommissær, kammerråd Lars Lassen til Lindholm († 1826), efter hvis død den (33 tdr. hartk., hvoraf 6½ ufri) ved auktion 1827 for 6000 rbdl. r. s. kom til Otto A. la Cour (sen. til Åbjerg) og B. R. Strandbygaard (sen. til Rindum Nygd.), af hvilke førstn. blev eneejer 1829 og 1840 skødede T. til landvæsenskommissær Andreas Carl Koefoed, der frasolgte en del parceller og afhændede hovedgården til H. A. R. Hauch († 1861). Efter hans død solgtes den for 39.000 rdl. til brødrene Laurids og Christen Nyboe, som 1865 solgte den til Søren Hansen († 1899), hvis søn Hans Nørgaard Hansen derefter arvede den (12 tdr. hartk.). Fra 1909 tilhørte den kbmd. A. Madsen, og fra 1919 hans søn Søren Hansen Madsen. 1954 købtes den for 208.000 kr. af fabr. H. H. Vounlund. - Godsarkiv i NLA. HL
Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 439-46. DLandbr. VIII. 1936. 238-40.

Den prægtige, nu længst forsv. borggård, der uden tvivl har været det betydeligste profane arkitekturmonument i Vestjylland, var beliggende på det nu helt overpløjede, af volde og tredobbelte grave omgivne voldsted 360 alen n.f. den nuv. gd. i moradset, hvorfor bygningsgrunden var funderet m. pæle. Det anselige bygningsanlæg bestod opr. af fire, om et 46 x 36 alen stort gårdsrum sammenbyggede stenhuse, hvoraf det sdr., m. portgennemkørsel og hvælvede kældre, var opført af "quadrathugne Kampesteene" og havde to spåntækkede trappetårne mod gårdspladsen, kamtakkede gavle og mul. opr. skytteloft. De øvr. bygninger var af teglsten over en høj grund af granitkvadre. O. 1710 skred det ndr. hus, der skal have rummet et kapel, i graven og genopførtes kun som et halvtag op ad en mur, og 1736 blev det vestre hus gjort lavere. I det indre havde væggene opr. en gul-blå-rødstribet kalkdekoration, men kancelliråd Søren Tang underkastede 1786 hele anlægget en gennemgribende restaurering og forskønnelse, hvorom såvel en nu forsv. indskr. over porten som hans endnu bevarede gravsten på Tim kgd. vidner. Herved fik bygningerne større vinduer, og portfløjen blev "steenvis afpenslet". Borggården er antagelig i hvert fald påbegyndt af Knud Pedersen Gyldenstierne ved 1500t.s midte, men vistnok først fuldendt af rigsmarsk Peder Gyldenstierne o. 1590. Den udstrakte anvendelse af granitkvadre gav anledning til nidverset "Timgaard den røde / lagde Vestervig kloster øde", og det er rimeligt at tænke sig, at materialerne har kirkelig proveniens. Herom vidner bl.a. en på gården endnu opbevaret overliggersten til et tidl. middelald., rundbuet dobbeltvindue, forsk. andre tildannede og genanvendte gejstlige materialer (bl.a. en nu forsv. døbefont), og de nu på Nationalmuseet opbevarede rester af en senmiddelald. gravsten, af hvis plattyske indskr. 1787 endnu kunne læses "Hier legt Begra…is Tochter / vnde staerb ich Jaer ons Herren XV den", og som if. et uafhjemlet sagn mentes at have været Chr. II.s elskerinde Dyvekes, men som mul. rettere har været bestemt for fru Sigbrit Villumsdatter. Den skulle af Knud Pedersen Gyldenstierne være ført fra Helsingør Skt. Maria kirke for på Timgård at opstilles til spot (Henry Petersen i Aarb. 1879. 56-86). Den ærværdige borggård blev nedbrudt af godsslagteren, byfoged Hans Jacob Lindahl o. 1800 og grunden ganske raseret, så nu ingen spor er levnet heraf. Gårdens beboelse flyttedes op på det faste land i s., hvor ladegården altid havde ligget, og opførtes m. anvendelse af gl. materialer som en lang, hvidkalket, grundmuret, stråtækt, enetages længe m. halvt afvalmede gavle.

Ladegården bestod 1787 af seks sammenbyggede bindingsværkshuse; af laden stammer de 16 østligste fag, der er af bindingsværk, fra 1500t., medens den vestl. del er af grundmur fra ca. 1870.
Omkr. gården ses rester af fiskedamme og skanser, og en anselig, af Søren Tang anlagt vase fører ud til voldstedet. FIJ

I Engen, opr. en utilgængelig Mose, lige n.f. ligger det gl. Timgaards Voldsted, bestaaende af en firsidet (ca. 31 x 31 m) lav Borgplads, hvis Topflade hæver sig ca. 1,5 m over de omgivende Graves Bund. Mod n., v. og s. ses endnu dobbelte Grave (mod v. og s. har de mul. opr. været tredobbelte). I ø. er Graven opfyldt ved anlæg af en Have o. 1700. Adgangen til Borgpladsen var over Gravens sydvestl. Hjørne. Ladegaarden har altid ligget, hvor den nuv. Gd. findes. HS

Mere om gården:

Fotos på denne side er egne fotos. De må frit benyttes.

Til Slægtsforskning