Gården har tidligere haft fire længer og været omgivet af dobbelte grave. De nuv. to bygninger er fra 1888.
Trap Danmark, 5. udgave, Ribe amt, bind IX, 2 (1965), side 802-803: Lydumgård var en herregd., der siges at have tilhørt Iver Langes fader "Claus Thommesen" (Iver Langes fader var Thomas Iversen Lange). Derefter skal den have tilhørt Thomas Iversens søn Niels Thomesen (Lange) og dennes søn rigsråd Gunde Nielsen (Lange, † 1477), der skrev sig til L. Hans søn Niels Gundesen († 1511) synes at have boet på L., som kom til hans søn Thomas Nielsen Lange († 1521), hvis enke Else Thott døde 1550. Af deres døtre blev Ide g. m. Henning Jørgensen Quitzov til Sandager († 1569), der 1541 og 1548 skrives til L., mens Margrethe blev g. m. Anders Lindenov til Fovslet. Deres datter Kirsten Lindenov må have bragt L. til sin mand Sten Bille, der 1574 mageskiftede den til kronen, som straks forlenede den til Jørgen Munk til Krogsgd. og Visselbjerg. Allr. 1575 mageskiftede kongen den imidlertid m. ml. samt 9 gde og bol til Christen Henriksen Vind († 1589), hvis enke Kirsten Kruse († 1619), der ejede L. endnu 1609, blev g. anden gang m. Erik Krag til Kellingbjerg († 1606). Hans søn Christen Krag († 1645) arvede L. (1638 m. ml. 68½ tdr. hartk.), som 1652 af hans søn oversekr. Erik Krag solgtes til Christen Lange til Hesselmed († 1657), hvis svigersøn Jørgen Rostrup skrev sig til L., som en anden svigersøn Christoffer Philip Curtzer til Mølby, g. m. Barbara Lange, 1687 (36 tdr. hartk.) på sin hustrus og afdøde Jørgen Rostrups børns vegne skødede m. ml. og gods til forv. på Viumgd. Peder Clemmensen († o. 1694). Hans enke Karen Kristensdatter Vodde († 1703) bragte den til sin anden mand Jørgen Jensen Bramming, der 1702 blev dræbt af sine bønder, hvorefter arvingerne på auktion 1707 solgte den m. gods (29½ og 117 tdr. hartk.) for 40 rdl. pr. td. hartk. til regimentsskriver Anders Hansen Rask (sen. til Gudumkloster), som 1711 skødede den m. gods (39 og 203 tdr. hartk.) til forp. på Damsgd. Andreas Fr. Opitz (sen. til Lergrav, † 1745). Han skødede den (39) m. tiende (13) og gods (136 tdr. hartk.) 1725 for 8700 rdl. til Peder Sørensen Holst († 1732), efter hvis død den på auktion 1733 (39, 36 og 201 tdr. hartk.) købtes for 7530 rdl. af major Frans Didrik Blome († 1757). Ved auktion efter ham 1758 købtes den (39, 36 og 195 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. af kapt. Ulrik Adam Trappaud (sen. til Refstrup), som udparcellerede den og 1773 skødede den (22 tdr. hartk., hvoraf 3 ufri) m. tiender (12½) og gods (5) m.m. for 5600 rdl. til kbmd. Jens Windfeld, Varde († 1778), hvis enke Kirsten I781 skødede den for 6300 rdl. til forp. Peter Johan Bøtker og hans svoger Hans Hansen Kruse, Hvolgd. Kruse († 1811), der 1783 blev eneejer, fortsatte 1799 udparcelleringen og solgte 1805 hpcl. (10 tdr. hartk.) til Niels Pedersen († 1849), der 1847 overlod den til sin svigersøn Adam Henrik Christensen, som 1813 solgte den (4½ tdr. hartk.) til Jacobus Riis (tidl. til Skrumsager) for 9000 rdl. Han solgte den efter et par mislykkede handeler 1913 til Niels H. Møller. Sen. har den tilhørt Jens R. M. Karstensen, Niels Chr. Henningsen 1918-51, hans søn Niels Henningsen og fra 1956 Sigurd Christensen. - Godsarkiv i NLA. HL
Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 294-95. Chr. Villads Christensen. Mordet paa Jørgen Bramming til L., JySaml. 2. Rk. III. 1891-93. 299-334.
Hovedbygningen, der ligger lavt umiddelbart ud til Lydum å, bestod ved en synsforretning 15/7 1664 af et firefløjet anlæg, vistnok af bindingsværk, der befandtes i stærkt forfald. Borggarden skal have været omgivet af dobbelte grave m. port på mellemvolden, og endnu på Pont. Atlas' tid (1769) var "Bygningerne ret anselige, i fire Fløje af Bindingsværk paa svær grundmuret Sokkel, som rekker en Alen op over Vandet". Ladegården lå n.f. åen. Det interessante gl. anlæg faldt o. 1850, og gravene blev tilkastet. Den nuv., beskedne grundmurede hovedbygn., der er sammenbygget m. avlsbygningerne, er opf. r888. FIJ
Mere om Lydumgård: