|
|
Ridder Peder Skram til Voldbjerg, Urup, Stovgård, Hammergård og Risager [3226]
(Ansl 1395-Før 1473) |
|
Ridder Peder Skram til Voldbjerg, Urup, Stovgård, Hammergård og Risager [3226] 1
- Født: Ansl 1395
- Ægteskab (1): Ellen Iversdatter Krag [3227] 1
- Ægteskab (2): Anne Nielsdatter Banner [6401] 1 2
- Død: Før 1473 1
- Begravet: Hee kirke, Ringkøbing amt 3 4
Notater:
Ullas tip-14-oldefar.
Uddrag af DAA 1916:
Hr. Peder Skram til Voldbjerg, Urup, Stovgaard og Hammergaard samt Risager, nævnes 1423 i et Vidne af Viborg Landsthing, var 1429 paa Hvidding Herredsthing, skrives 1433 til Voldbjerg og fik da med sin Hustru pavelig Bevilling paa at have Reisealter, nævnes 1435 som Forlover ved Forliget i Vordingborg, deltog 1439 i Opsigelsen til Kong Erik af Pommern, beseglede 1440 Lehnsbrevet til Hertug Adolf, siges ellers at have ihjelslaaet Ebbe Mogensen (Galt) ved Handsted Hule paa Veien fra Horsens til Urup, maatte derfor rømme Landet efter at have betroet sin Broder! Hr. Jens Skram sit Gods, kom ukjendt som Fører for nogle Landsknægte tilbage i Kong Christoffer af Bayerns Følge, reddede ved Landstigningen i Gjedser Kongen fra at drukne, hvorfor Kongen skaffede ham hans Fred, var 1443 Ridder, holdt 1453 Skifte med sin Broder Niels efter deres Moder, gav 1461 en Gaard i Birknæs i Hvidding Herred til Prædikebrødre-Klostret i Ribe for Sjælemesser for sig, sine Husfruer Anne og Elle, sine Forældre Hr. Christiern Skram og Fru Kirstine, Hr. Jens Skram, Erik Persen og Fru Karine og Jens Bosen, skal 1463 have været Marsk, levede 28 Juli 1465, var vistnok † 1473, da ikke han, men Fru Anne Skrams med sine Svogre beseglede til Vitterlighed med sin Moder ... 1
Begivenheder i hans liv:
1. Ejendom: Ejer af gården: "Hammergård", Hammer sg, Skanderborg amt. 5
2. Ejendom: Ejer af gården: "Stovgård", Tørring sg, Skanderborg amt. 1
3. Ejendom: Ejer af gården, 1429, "Mattrup", Tyrsting sg, Skanderborg amt. 6
4. Ejendom: Ejer af gården, 1433-1465, "Voldbjerg", Hee sg, Ringkøbing amt. 7
5. Ejendom: Ejer af gården, 1450, "Urup", Østrbirk sg, Skanderborg amt. 8
6. Ejendom: Ejer af gården: "Risager", Vester sg, Vejle amt. 9
Peder blev gift med Ellen Iversdatter Krag [3227] [MRIN: 1105].1 (Ellen Iversdatter Krag [3227] blev født Ansl 1400, døde omkring 1460 1 og blev begravet i Hee kirke, Ringkøbing amt 3 4.)
Ægteskabsnotater:
Link til siden om Hee sogn.
Peder blev derefter gift med Anne Nielsdatter Banner [6401] [MRIN: 1399], datter af Niels Eriksen Banner til Vinstrup og Asdal [3744] og Johanne Andersdatter Panter til Asdal [3745].1 2 (Anne Nielsdatter Banner [6401] blev født Ansl 1415 og døde efter 1494 2.)
|
Kilder
1
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1916. Tre og tredivte Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.465-473 (opslag 495-504).
Skram. †
…
II. Linien Skram
…
2. Hr. Christiern Skram til Mattrup (Tyrsting H.), blev 1388 betænkt med en Jernkiste i Biskop Johannes' Testamente, var 1399 Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing i Holbæk (54), beseglede 1400 sammen med Hr. Jens Skram til Vitterlighed med Hr. Jakob Kalf (47), nævnes ogsaa 1411 som Forlover ved Forliget i Kolding (30), men har ikke beseglet det (55); g. m. Kirsten Jespersdatter Raasted til Nørholm, den sidste af sin Slægt, fik 1388 en Guldring ved Biskop Johannes' Testamente (44). Børn:
a. Hr. Peder Skram til Voldbjerg, Urup (Vor H.), Stovgaard og Hammergaard (Vrads H.) samt Risager, nævnes 1423 i et Vidne af Viborg Landsthing (56), var 1429 paa Hvidding Herredsthing (57), skrives 1433 til Voldbjerg og fik da med sin Hustru pavelig Bevilling paa at have Reisealter (58), nævnes 1435 som Forlover ved Forliget i Vordingborg (59), deltog 1439 i Opsigelsen til Kong Erik af Pommern (60), beseglede 1440 Lehnsbrevet til Hertug Adolf (61), siges ellers at have ihjelslaaet Ebbe Mogensen (Galt) ved Handsted Hule paa Veien fra Horsens til Urup, maatte derfor rømme Landet efter at have betroet sin Broder! Hr. Jens Skram sit Gods, kom ukjendt som Fører for nogle Landsknægte tilbage i Kong Christoffer af Bayerns Følge, reddede ved Landstigningen i Gjedser Kongen fra at drukne, hvorfor Kongen skaffede ham hans Fred (62), var 1443 Ridder (63), holdt 1453 Skifte med sin Broder Niels efter deres Moder, gav 1461 en Gaard i Birknæs i Hvidding Herred til Prædikebrødre-Klostret i Ribe for Sjælemesser for sig, sine Husfruer Anne og Elle, sine Forældre Hr. Christiern Skram og Fru Kirstine, Hr. Jens Skram, Erik Persen og Fru Karine og Jens Bosen, skal 1463 have været Marsk, levede 28 Juli 1465 (64), var vistnok † 1473, da ikke han, men Fru Anne Skrams med sine Svogre beseglede til Vitterlighed med sin Moder (65); g. (1) m. Ellen Iversdatter Krag, deres Vaaben staar i Hee Kirke, (2) m. Anne Nielsdatter Banner, pantsatte 1494 til sin Søn Christiern Skram sex Gaarde i Næraa og Ryslinge, hvilket Pantebrev hendes Sønner Niels og Ove har beseglet (66). Børn
af 1. Ægteskab:
1) Bege …
2) Ellen til Voldbjerg, fik tildømt fire Gaarde i Huseby efter sin "Oldefader" Hr. Iver "Krabe" (67); g. m. Erik Christiernsen (Fasti) til Ørredsgaard. Deres Børn optog de Skram'ers Navn (jvf. D. A. A. 1892, S. 130 ff.).
af 2. Ægteskab:
3) Christiern Skram til Urup …
4) Ellen …
5) Niels Skram til Stovgaard (Vrads H.) …
6) Ove Skram til Hammergaard (Vrads H.), Deibjerglund (Bølling H.) og Varhod (Gjørding H.) …
b. Kirsten …
c. Mette …
d. Niels Skram til Mattrup ….
2
Louis Bobé og Albert Fabritius, Danmarks Adels Aarbog. 1949. Seks og tresindstyvende Aargang. (København. J.H. Schultz Forlag. 1949.), s.8-10 (opslag 518-520).
Banner.
Første Slægtled.
Niels Eriksen Banner til Vinstrup og Asdal; nævnes tidligst 1421, atter 1423 (Nicolaus Erici de Vinstrup), l425 (Nicolaus Erichsson de Asdal), var 1438 Rigsråd og Lensmand paa Skivehus, da han deltog i Opstanden mod Erik af Pommern, var blandt dem, der indkaldte Christoffer af Bayern, var 1442 Høvedsmand paa Aalborghus og Ridder, nærværende ved Kongens Kroning i Ribe, skrives 1443 til Asdal, † tidligst 1444. Gift med Johanne Andersdatter til Asdal (F.: Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt og Ide Lydersdatter Holk), f. o. 1400; gift med Hr. Bonde Due til Thorp (Hillerslev H.), der endnu levede 1430, og som ifølge Slægtebøgerne skal have bortført hende voldelig til Aalborg, "der hun var hans Fæstemø, og hendes Fader var død; da hendes Familie modsatte sig hendes frieri, fordi hun var eneste Barn og Arving til store Rigdomme"; med ham havde hun Sønnen Mikkel, der nævnes 1455 som hendes Søn, med hvem hun da beseglede; havde med Hr. Niels Eriksen 14 Børn, der maa være født i Aarene før 1440. Fru Johanne nævnes 1439; om hendes Anseelse og Myndighed vidner, at hun 1462-63 var kongelig Lensmand i Vendsyssel, hvorimod hun sikkert ikke, som angivet, har siddet i Kongens Raad; 1473 oplod hun (til Asdal) til Dueholm Kloster to Gaarde i Vendsyssel i Sejlstrup Sogn, hvilket bekræftes af hendes Børn, Hr. Niels Nielsen, Hr. Anders Nielsen af Kokkedal og fru Anne Skrams samt af Svigersønnerne Hr. Eske Nielsen (Høeg) af Lyngholm, Peder Rud, Peder Friis af Irup, Jens Mortensen (Sefeld) og Anders Munk af Torp. Hun udstedte 1476 Kvittering til sin Svigersøn Jens Mortensen af Refsnæs, døde Aaret efter og er begravet i Dueholm Klosterkirke; det i D. A. A. 1892, 109 meddelte Portræt af hende har vist sig at være et Falsum. I 1479 indgik hendes Arvinger - Børnene Erik Nielsen, Erkedegn i Viborg, og de fornævnte Svigersønner Eskild Nielsen, Peder Rud, Jens Mortensen samt Vil Thomesen (Galskyt) og Henrik Aagesen (Sparre) paa sin afdøde Faders Hr. Aage Tullesen og Moders Vegne et Forlig med Hr. Anders Nielsen af Brotsgaard, hvorefter denne fik udlagt Asdal og Vinstrup. 1485 afholdtes Søskendeskifte efter Fru Johanne af Dr. Erik Nielsen, Anders Nielsen, Hr. Niels Gundesen (Lange), Hr. Oluf Petersen (Gyldenstierne) i Nygaard, Anders Munch i Brusgaard, Per Rud, Jens Mortensen, Fru Anne Peder Skrams, Fru Kirsten (Christine), Per Friis, Karin Nielsdatter Vil Thomsens, Henrik Aagesen, Hr. Niels Nielsen, Prior i Vrejlev undtagen.
Andet Slægtled.
Hr. Niels Eriksen Børn med Johanne Andersdatter:
1. Ove Nielsen …
2. Erik Nielsen …
3. Hr. Anders Nielsen til Vinstrup og Asdal (1479), Kokkedal (1456), Højriis paa Mors, Aasendrup og Drivsholm (Børglum H.) …
4. Niels Nielsen …
5. Karen "paa Kærsgaard" …
6. Anne, pantsatte 1494 til sin Søn Christiern Skram 6 Gaarde i Næraa og Ryslinge; g. m. Hr. Peder Skram til Voldbjerg, Urup og Stovgaard (g. (1) m. Ellen Iversdatter Krag) (D. A. A. 1916, 465.)
7. Kirsten …
8. Eline …
9. Ide, levede 1452 som Enke; g. m. Hr. Niels Nielsen Rosenkrantz til Tange (D. A. A. 1910, 387).
10. Johanne …
11. Birgitte …
12. Mette …
13. Ingeborg …
14. Karen ….
3
Web, Hee.dk: Hee Kirke.
I 1461 lod Peder Skram, der dengang ejede kirken og herregården Voldbjerg syd for Hee, våbenhuset nedbryde, og på stedet lod han opføre kirkens første større sideskib (det sydvestlige).
Han lod sideskibet indrettet til et flot gravkapel for sig selv og sin familie.
Kapellets gulv blev hævet cirka 40 cm. over kirkens gulv. Lyset faldt ind gennem et stort aflangt vindue foroven midt i rummet. Væggene blev hvidtet og en dygtig maler sat til at dekorere dem med kalkmalerier.
Adgangen til gravkapellet var naturligvis gennem kirken, hvor der blev opsat et tralleværk (lodret gitter), som foroven var prydet med en række jernspyd med modhagere, mellem kirken og kapellet.
I en bue mellem kirkerummet og kapellet lod han indmure et monstransgemme, hvori der opbevaredes en beholder af ædelmetal med alterbrød. Uden på gemmet blev malet en monstrans og indskriften: Ecce panis angelorum (Se englenes brød). Indvendig på gemmets dør blev malet et billede af Kristus med et neg og en vinranke i hænderne. Desuden fik Skram naturligvis malet sit slægtsvåben; en enhjørning hvorunder der står H: P.S., samt sin hustru, Ellens, slægtsvåben; 3 krager og F: E.K..
Bogstaverne står for Hr. Peder Skram og Fru Ellen Krag
Dette monstransgemme samt det originale tralleværk kan stadig ses i kirken.
Ellen Krag og Peder Skram var bedsteforældre til den danske admiral Peder Skram, som ledede den dansk-norsk-svensk-preussiske flåde i Grevens Fejde i 1530'erne.
Peder Skram lod kapellet opføre, for at der kunne holdes sjælemesser for blandt andet hustruen Ellen, som lige var død 60 år gammel. Hendes kiste blev indsat i kapellet, hvor også han selv blev bisat ca. 5 år senere.
Foruden vægmalerierne lod han rummet udsmykke med en dobbelt figurgruppe med baldakin flankeret af to vældige hjortegevirer alt sammen udskåret i egetræ. Den ene figur forestiller Sct. Anna med Jomfru Maria og Jesusbarnet. Den anden forestiller den hellige Barbara afbildet ved et tårn, som hun blev indespærret i. (Denne dobbeltfigur findes i dag på Nationalmuseet.).
4
Web, Artikel af P. Storgaard Pedersen i Hardsyssels Aarbog 1912 "Hee Kirke" s. 62 (opslag 66).
(side 70-71, opslag 74-75)
...
Elle Krag, der sandsynligvis sammen med sin Husbond Peder Skram laa jordet under det gamle Kapel, som vistnok ved Aaret 1460 blev bygget til Kirkens Sydside og forbunden med Kirkeskibet ved en bred Indgang, der foroven afsluttes med en lidt tilspidset Bue. Mellem Gravkapellet og Kirken findes endnu det oprindelige Tralleværk, der øverst bærer en Række Jernspyd med Modhager. I Buen ind til Kapellet er indmuret et Monstransgemme, der udvendig bærer Billedet af en Monstrans og Indskriften: „Ecce panis angelorum." ...
Indvendig paa Monstransgemmets Dør findes et Billede af den tornekronede Christus med et Neg og en Vinranke i Hænderne, og ved Siderne deraf staar tvende Vaabenmærker: en Enhjørning, der er den gamle Skram-slægts Vaaben, hvorunder staar H: P. S. og tre Krager, hvorunder staar F: E. K. Der er ingen Tvivl om, at disse Bogstaver betyder: Hr. Peder Skram og Fru Ellen Krag.
Nationalmuseets hjemmeside indeholder et foto af monstransskabet..
5
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 20 Skanderborg amt (1964), side 662.
Hammergård ejedes i 1400t. af hr. Peder Skram, 1487-1512 af hans søn Ove Skram, derpå af sønnen Jørgen Skram, hvis enke Margrethe Juel ejede den 1543. Deres søn Ove Skram ejede H. til sin død 1581; 1590 og 1603 skrives hans søn Hans Skram til gden, 1630 og 1639 tilhørte den (1638: 30 tdr. hartk.) søstersønnen Jørgen Høeg (Banner) († 1656), 1662 hans enke Regitze Parsberg († 1666), der dog havde arvet den efter sin faster Anne Parsberg († 1658). 1667 mageskiftede Steffen Rohdes arvinger deres part i H. til ovenn. Hans Skrams søn Valdemar Skram, og han skødede 1670 H. (30 tdr. hartk.) m. 4 øde gde under hovedgdens takst (29 tdr. hartk.) og noget gods til Herman Frans v. Svaneweide, der 1674 skødede H. (74 tdr. hartk.) og noget gods til ass. Peder Hoffmand († 1690). 1679 skødedes den (62 tdr. hartk.) m. gods til Frederik Ulrik Ulfeld († 1699), 1691 (27 tdr. hartk., m. noget gods) til Peiter Ferd. v. Haugwitz, 1697 til oberstløjtn. Paul de Trappaud († 1707), 1705 (27,4 og 217 tdr. hartk.) til kommerceråd Joh. Trane. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag..
6
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 20 Skanderborg amt (1964), side 625.
Mattrup. Tord Mikkelsen af M. nævnes 1418, men var næppe ejer; gden tilhørte snarere hr. Christen Skram, g. m. Kirsten Jespersdatter Raasted, for 1429 skrives sønnen hr. Peder Skram til M., ligeledes hans bror Niels Skram 1444, og 1453 fik denne på skifte m. broderen efter deres mor M. udlagt. Han døde o. 1470, og hans datter Kirsten bragte gden til sin mand Erik Stygge (Rosenkrantz) († 1535), som 1487 af fru Elsebe Hartvigsdatter, Godske Barsebeks enke, fik afkald på hendes part i M. gd. og gods. Hans svigersøn, rigshofmester hr. Ejler Hardenberg († 1565) besad gden, derpå hans søn rigsråd Erik Hardenberg († 1604 uden sønner), dennes datter Kirsten Hardenberg († 1639), g. m. rigsråd Axel Brahe til Elved († 1616), hvis søn Tyge Brahe († 1640) senest 1629 havde overtaget gden (54 tdr. hartk.). Hans svigersøn Oluf Daa til Borreby mageskiftede den 1646 til sin søstersøn Corfitz Ulfeld til Bavelse († 1690), der havde store tab i svenskekrigene og 1660 måtte pantsætte M. til justitsråd Peder Pedersen Lerche († 1683). Denne lod 1679 sin søn Vincents Lerche til Rygd. indføre i gden, men indførselen overdroges 1684 til Henrik Nielsen Holst, Kbh., der 1680 havde erhvervet et pantebrev på M., som Corfitz Ulfeld 1675 havde givet dr. Math. Broberg. Corfitz Ulfelds døtre Anne Margrethe og Margrethe ejede endnu 1707 8 tdr. hartk. af M., men Henrik Holst havde 1685 ladet sig indføre, og året efter skødede han for 2783 rdl. M. (54 tdr. hartk.) og en gd. (12) til Thyge Jespersen til Skæring Munkgd. og hans svoger Thøger Pedersen Nørkier på Vosnæsgd....
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag..
7
Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Voldbjerg.
Ejerrække
(1433-1465) Peder Skram
(Før 1474) Iver Krag
(Før 1474) Johan Bjørnsen
(Før 1474) Ellen Iversdatter Krag
(1473-1484) Erik Christensen Fasti
(1484-1489) Ellen Skram gift Fasti
(1485-1494) Iver Eriksen
(1497- ) Peder Skram
( -1548) Christence Lunge gift Skram
(1548-1580) Erik Skram
(1548-1580) Iver Skram
(1580- ) Peder Skram
(1580- ) Erik Skram
(1580- ) Spend Skram
( -1606) Joland Jespersdatter Vognsen gift 1) Skram og 2) Lange
...
8
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 20 Skanderborg amt (1964), side 676.
Urup ejedes 1448 af Henrik Madsen, 1450 af hr. Peder Skram, hvis svigersøn Erik Christensen (Fasti) skrives til den 1466\endash 71, mens svogeren Christen Skram besad den 1487 og endnu ved sin død 1512. Gden arvedes af hans søn, rigsadmiral hr. Peder Skram († 1581) og dennes søn Niels Skram († 1601), hvis eneste barn Elsebe Skram, der var g. m. Eske Bille til Svanholm († 1608), forødte alt sit jordegods. U. tilhørte senest fra 1616 rigskansler Jacob Ulfeld, der var g. m. hendes søskendebarn Birgitte Brockenhuus. Da hun 1630 blev enke, skiftede hun med børnene, hvoraf flere blev parthavere i U. (1638: 108 tdr. hartk.). Ved hendes død 1656 overtog sønnen rigsgreve Corfitz Ulfeld U.s bygn. for 3000 rdl; 1663 kom den til kronen, der 1670 mageskiftede den til handelsmand Peter Hansen i Hamborg. Denne havde tidl. arbejdet på at samle godset; 1664 var store dele købt af Jacob Ulfelds svigerdatter Anna Elisabeth v. d. Groeben, 1668 købtes 29 tdr. hartk. i U. af Otte Krags enke Anne Rosenkrantz. 1678 afstod han for 22.000 mark lybsk U. m. gods til sin datter Anna Elisabeth Hansen, enke efter Poul Gerbrandt, som 1680 skødede den (108 tdr. hartk.) m. en del gods til baron Vilhelm Gyldencrone til Vilhelmsborg. 1701 overtoges den af hans søn baron Jørgen Gyldencrone († 1714), hvis enke Vibeke Dorothea Gersdorff († 1720) 1715 ægtede stiftamtmand Gotfred v. Pentz, der 1720 overdrog U. til sin svigerfar, generalløjtn., gehejmeråd Frederik Gersdorff til Kærgd. († 1724), hvis enke Edel Margrethe Krag 1726 skødede U. (44) m. skov (1), tiender (68), gods i Skanderborg (310) og Stjernholm (167 tdr. hartk.) amter til konferensråd Jørgen Grabow († 1728). ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag..
9
Web, DIS-Forum (det gamle): Niels Villadsen.
Risagergård (matr. 2 og 3)
Gården kaldes i 1291 for Wæstær risæ. Den regnedes oprindeligt for en hovedgård. I midten af 1400-tallet skal den have tilhørt Peder Skram til Urup, 1542 ejedes den af Birgitte Rostrup. Det ser ud til, at det tilhørende bøndergods lå i Ejstrup sogn. 1589 ejedes Risager af Bertil Holck til Højgaard, derefter af slægterne Viffert, Bryske, Gersdorff, Dyre og Rohde og Sejersen.
