|
Niels Eriksen Gyldenstierne [3518]
(-1484) |
|
|
Mette Banner [3519]
(-1484) |
|
|
|
|
|
|
Peder Nielsen Gyldenstierne til Tim [3499]
(-Før 1492) |
|
|
Regitze Bilze Bille [3500]
|
|
|
|
Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim og Ljungby [3490]
(Omkr 1480-1552) |
|
Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim og Ljungby [3490] 1 3
- Født: Omkr 1480 1
- Ægteskab (1): Sidsel Jensdatter Ulfstand til Bønnet [3491] den 16 Jan. 1519 i Ystad, Skåne 1 2
- Død: 27 Jun. 1552, "Kalundborg" i en alder af ca. 72 år 4
- Begravet: Kalundborg Vor Frue kirke 4
Notater:
Ullas tip-11-oldefar.
Begivenheder i hans liv:
1. Immatrikulation, 1498, Københavns universitet. 1
2. Diverse: Deltog som Hofsinde i tronfølgeren Christian (2.)'s felttog mod Elfsborg, 1502. 1
Elfsborg/Älvsborg vest for det nuv. Göteborg havde i flere omgange været i dansk besiddelse. Siden 1471 havde borgen været svensk. Under Christians angreb på borgen i 1502 blev den nedbrændt.
3. Ejendom: Ejer af herregården, 1509-1552, "Timgård", Tim sg. 5 Han arvede gården 1509.
4. Udnævnelse: Lensmand, 1517, "Ålholm", Lolland. 1
5. Diverse: Fængslet og derefter forvist efter Dyvekes død, 1517. 1 5
Dyveke var Christian 2.'s elskerinde, hjembragt fra Norge. Hun døde pludseligt i 1517, og kongen var overbevist om, at hun var blevet forgivet. Knud Pedersen Gyldenstierne blev sammen med Torben Oxe fængslet for drabet, men Knud slap fri og forvist til Timgård. Peder Oxe derimod blev dømt skyldig og mistede hovedet.
6. Ejendom: Han giftede sig til godset, 1519, "Trolle-Ljungby", Villands härad, Skåne. 2 Godset var formentlig dengang en befæstet sædegård.
7. Titel: Lensmand, 1523-1525, "Vordingborg". 1 3
8. Titel: Fodermarsk hos Frederik 1, 1524. 1
9. Diverse: Deltog som fodermarsk i kampen mod Søren Norby, 1525. 1
Søren Norby var søofficer og Christian 2.'s loyale lensherre på Gotland. Hans oprør mod Frederik 1. blev knust i Skåne.
10. Titel: Lensmand, 1525-1531, "Kalundborg". 1 3 1525 ombyttede han Vordingborg len med Kalundborg, som Henrik Gjøe fik. Kalundborg måtte han afstå til Mogens Gjøe i 1531.
11. Udnævnelse: Rigsråd, 1529. 1 3
12. Ejendom: Fik Karmeliterkollegiet i København af Frederik 1, 1529. 1 6 Det nuv. Valkendorfs Kollegium, Skt. Peders Stræde 14.
13. Titel: Lensmand, 1531-1534, "Nykøbing slot", Falster. 1 3
Han måtte afstå Nykøbing Slot, da grev Christoffer af Oldenburg i Chrstian 2.'s navn gik i land ved Skovshoved.
14. Diverse: Var med til at føre Christian 2. til fangenskabet i Sønderborg Slot, 1532. 1
15. Udnævnelse: Forligtes med grev Christoffer og blev hans lensmand på Krogen, 1534. 1 3
16. Diverse: Fængslet for sin støtte til grev Christoffer mod Christian 3., 1535-1536. 1 3
17. Udnævnelse: Rigsråd, Hofmarskal og lensmand på Kalundborg efter at have forpligtet sig til troskab mod Christian 3, 1536. 1 3
18. Udnævnelse: Lensmand, 1540, Villands härad, Skåne. 1
19. Diverse: Fik tilsyn med Christian 2. efter at denne var ført fra Sønderborg til Kalundborg, fra 1549. 1
Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand til Bønnet [3491] [MRIN: 1217], datter af Ridder Jens Holgersen Ulfstand til Glimmingehus og Ljungby [3273] og Margrethe Arvidsdatter Trolle [3272], den 16 Jan. 1519 i Ystad, Skåne.1 2 (Sidsel Jensdatter Ulfstand til Bønnet [3491] blev født omkring 1500 7 og døde i 1575 2 4.)
Ægteskabsnotater:
Foto af gravsten på Tim kirkegård. Knud Gyldenstierne er dog begravet i Kalundborg, og Sidsel Ulfstand er næppe begravet i Tim.
Link til siderne om Tim sogn, Horbelev sogn og Ljungby.
|
Kilder
1
G.O.A. von Irgens-Bergh og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1926. Tre og fyrretyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.14-15, 17, 21-22.
Gyldenstierne i Danmark. †
…
Sjette Slægtled.
…
IV.
Hr. Niels Eriksens Børn med Mette Banner (se S. 12):
1. Peder Nielsen, 1483 til Vitterlighed med Hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne), skiftede med sin Søster Ingierd Nielsdatter, Hr. Niels Timmesens Efterleverske, efter deres Fader Hr. Niels Eriksen af Tim og Moder Fru Mette Jensdatter, og fik Fru Ingierd deres Mødrene Gaard Langtind og alt deres Gods i Ginding Herred, 10 Gaarde i Havrebjerg Sogn samt to Gaarde i Borbjerg Sogn, Hjerm Herred, Borbjerg og Skylvad, medens Resten skulde tilfalde ham; Lensmand paa Holbæk, skrives 1492 til Tim † s. A. før Maj. G. m. Regitze Bille (Forældre: Torben Bille til Allinge, Svanholm og Søholm, og Sidsel Lunge til Nielstrup), oplod s. A. sin Broder Peder Bille al Rettighed i Svanholm, som hun arvede efter sin Fader og Søskende, 1497 stiftedes en Sjælemesse for hende, Skifte (efter hende?) holdtes o. 1510 af hendes Børn Knud Pedersen og Axel Pedersen til Tim og Eiler Bryske og Eiler Styggesen (paa deres Hustruers Vegne) om Tim Hovedgaard og meget Bøndergods i Jylland. - Deres Børn: Syvende Slægtled IV (se S. 17).
5. [en fejl, skal være "2."] Inger til Langtind …
Syvende Slægtled.
…
IV.
Peder Nielsen til Tims Børn med Regitze Bille (se S. 14):
1. Torben Pedersen …
2. Hildebrandt …
3. Axel Pedersen.
4. Knud Pedersen til Tim og Ljungby, Villands Herred (1545), f. o. 1480, imm. 1498 ved Kbhvns. Universitet, deltog 1502 som Hofsinde i Christiern II.s Tog mod Elfsborg, 1517 Lensmand paa Aalholm, fængslet s. A. paa Kbhvn.s Slot for Dyvekes hastige Døds Skyld, kom siden løs mod Forpligt aldrig at komme Kongen for øje, 1523 Lensmand paa Vordingborg, 1524 Fodermarsk hos Kong Frederik I, deltog som saadan i Kampen mod Søren Norby, 1525 Lensmand paa Kalundborg, 1529 i Rigsraadet, fik s. A. Sortebrødrekloster, 1531 Lensmand paa Nykøbing p. F., 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg Slot, maatte 1534 overgive Nykøbing Slot, udsonede sig med Grev Christopher og blev dennes Lensmand paa Krogen, deltog i den skaanske Adels Felttog med de Tropper, Kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i Jan. 1535 til Kbhvn., fængslet i Malmø, udstedte Troskabsforpligt til Kong Christian, atter i Rigsraadet og Hofmarskal, 1536 atter Lensmand paa Kalundborg, fik 1540 Villands Herred i Forlening, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 Hertug Frederik paa Hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 Tilsynet med den paa Kalundborg fangne Konge † 20 Juni 1552 paa Kalundborg. G. m. Sidsel Ulfstand til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes Broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576 (Forældre: Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge og Margrethe Trolle), havde 1552-74 Villands Herred i Forlening † o. 1575, begr. med sin Ægtefælle i Kalundborg Kirke. [Rettelse i DAA 1929 s. 311: 4. Knud Pedersen † eft. a. 27 Juni 1552, g. 16 Jan. 1519 m. Sidsel Ulfstand til Bønnet (Nørre H. Loll.) (XIII 430).] - Deres Børn: Ottende Slægtled II (se S. 21).
5. Karen …
6. Kirsten …
Ottende Slægtled
…
II.
Knud Pedersen af Tims Børn med Sidsel Ulfstand (se S. 17):
1. Peder til Tim og Bønnet på Falster (-1585) …
2. Hildebrand til Tim …
3. Axel til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup …
4. Regitze …
5. Margrethe …
6. Karen …
7. Lisbeth † Sept. 1566 paa Båhus [rettelse i DAA 1929 s. 311: Lisbeth † paa Baahus (XIII 434); rettelse i DAA 1429 s. 120: Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi Dag 1559. (Brev i Sidsel Ulfstands Arkiv.) (F.) ], g. m. Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö † 1566 før Sept.
….
2
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1896. Trettende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.437-439.
Ulfstand. †
…
c. Hr. Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge, hvor han 1499 opførte det mærkelige Stenhus, og Lyngbygaard (Villands H.), som han kjøbte 1509-15 af Axel Brostrup og Flere, Lehnsmand paa Gladsaxe, 1487-1509 Lehnsmand paa Gulland, var 1505 Rigsraad, førte sammen med Anders Bille den danske Flaade, 1510-23 forlehnet med Villands Herred, 1511 anfører for den Flaade, der hærgede Wismar, Warnemünde og Rügen, og kæmpede hæderligt med den lybske Flaade ved Bornholm og ved Travemünde, hvorfor han af Kongen og sin Samtid høstede stor Ros, 1517-19 Lehnsmand paa Sølvitsborg, var 1518 Ridder, 1520-23 forlehnet med Bursø, havde endvidere Gnested og Høgby, † 6 Febr. 1523 paa Høgby, begr. i Valby Kirke; g. (1) m. Holger Axelsdatter (Brahe), † 18 Nov. 1495 paa Visborg, begr. i Tommerup Kloster, (2) 29 Juli 1498 paa Visborg m. Margrethe Trolle Arvidsdatter, f. 21 Mai 1475 paa Ed, † 1522? paa Glimminge (37). Børn
af 1. Ægteskab:
1) Christence …
af 2. Ægteskab:
2) Holger Ulfstand …
3) Arvid Jensen Ulfstand til Bønnet …
4) Børge Jensen Ulfstand til Glimminge og Ørup …
5) Gert Jensen Ulfstand til Bønnet og Lyngby …
6) Gregers Jensen Ulfstand til Ørup og Lyngby …
7) Beate …
8) Sidsel til Bønnet, † 1575; g. 16 Jan 1519 i Ystad (44) m. Rigsraad Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim, † 27 Juni 1552.
9) Lisbet ….
3
lex.dk, Bagge, Povl: Knud Pedersen Gyldenstierne i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 26. november 2020.
Knud Pedersen Gyldenstierne, ca.1480-20.6.1552, rigsråd. Død på Kalundborg, begravet i Kalundborg k. 1498 blev G. indskrevet ved Kbh.s univ. 1502 deltog han som hofsinde i Christian (II)s tog mod Elfsborg; 1517 blev han lensmand på Ålholm, men mistede s.å. denne forlening og sad en kort tid fængslet, vistnok på en beskyldning for at have forgivet Dyveke. Efter sin frigivelse tog han ophold på sin gård Tim ved Ringkøbing; kort efter klagedes der til Christian II over hans rå adfærd mod en bonde. - Af Frederik I blev G. 1523 udnævnt til lensmand på Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin død på en meget fremtrædende måde i tidens begivenheder. Juli 1524 har han medbeseglet den af en del adelsmænd indgåede forpligtelse til at modstå Luthers kætteri, blev af Frederik I udnævnt til fodermarsk og deltog, som sådan n.å. i kampen i Skåne mod Søren Nordby, men sendtes i juni måned af Johan Rantzau (1492-1565) og de skånske råder til Sverige for at fremskynde den af kong Gustaf lovede hjælp. - Aug. 1525 ombyttede G. Vordingborg len, som Henrik Gøye nu fik, med Kalundborg og blev 1529 optaget i rigsrådet. Som rigsråd ledsagede han s.å. hertug Christian, den senere Christian III, på dennes rejse til Norge. Maj 1531 måtte han afstå Kalundborg len til Mogens Gøye, men forlenedes til gengæld med Nykøbing slot på Falster der hørte til det enkegods der var bestemt for Frederik Is dronning Sophie. Som lensmand her fik han en del at gøre med gråbrødrenes opgivelse af deres kloster uden dog selv endnu at have sluttet sig til lutheranerne. Da Christian II i juli 1532 var bragt til Kbh. overdroges det G. tillige med Otte Krumpen og et par holstenske råder at føre ham til Sønderborg (9.8.1532). Det var første gang de atter sås siden Dyvekes dage. Sit had til kongen skal han ved denne lejlighed have vist på en rå måde idet han rev den gyldne Vlieses ordenskæde af kongens hals og endog skal have trukket ham i skægget, en optræden der fremkaldte stor forbitrelse mod ham hos Christian IIs tilhængere.
På herredagen i Kbh. 1533 efter kong Frederiks død sluttede G. sig til det katolske parti; han var således blandt Hans Tausens dommere. I juni 1534 sendtes han i anledning af grev Christoffers (1504-66) angreb på Holsten af det sjællandskskånske råd til hertug Christian for at undskylde at rådet på grund af de i Malmø udbrudte uroligheder ikke for øjeblikket kunne yde hertugdømmerne den traktatmæssige hjælp. Herfra vendte han tilbage til Kbh. til det til sankthansdag berammede kongevalg; men da grev Christoffer pludselig landede på Sjælland, ilede han tilbage til sin forlening Nykøbing. Han søgte forgæves at få våbenstilstand indtil mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin lensherre, dronning Sophie ind i forholdene, men måtte 22.8. overgive slottet til Anders Bille (1477-1555) og Mikkel Blick der var sendt imod ham med en stor krigsmagt og blev som fange ført til Kbh. hvor han nu udsonede sig med grev Christoffer og blev dennes lensmand på Krogen. I slutningen af året deltog han i den skånske adels felttog mod de tropper som kong Gustaf havde sendt Christian III til hjælp. Jan. 1535 blev han derpå stævnet til møde i Kbh., men tillige med en del andre rigsråder under den store forbitrelse som den skånske adels frafald fra greven havde fremkaldt uden videre taget til fange og 20.5. ført til Malmø hvor han sad fængslet indtil han i jan. 1536 tillige med de øvrige fangne adelsmænd førtes til Mecklenburg. Efter Kbh.s overgivelse i juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen tid som fange i Rendsborg og senere i Kbh. indtil han 28.10. fik sin fulde frihed mod at forpligte sig til troskab mod Christian III og dennes slægt. Han fik straks sin plads i rigsrådet tilbage og blev udnævnt til marsk. Meningen hermed.synes at have været, at han skulle have afløst Tyge Krabbe som rigsmarsk, og han kalder sig i et brev af 3.12. også "Danmarks Riges Marsk"; men Tyge Krabbe beholdt dog stillingen som rigsmarsk; G. blev derimod "Hofmarskal", og således adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede embeder. Under Christian III indtog G. således atter en betydelig stilling; 1537 fulgte han kongen til fyrstemødet i Braunschweig, deltog 1539-41 i forhandlingerne med Gustav Vasa om forbund mellem Danmark-Norge og Sverige og ledsagede 1548 den unge hertug Frederik, den senere Frederik II, på dennes hyldningsrejse til Oslo. Også Kalundborg havde han 1536 fået tilbage, og 1549 blev det ham der her skulle få opsyn med den fangne Christian II med hvem han i sin ungdom havde haft så mange både gode og onde dage. Årene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70. år. Mod kong Christian synes G. også nu at have vist så stor lemfældighed som det gik an efter de pålæg han stadig modtog om at passe godt på fangen. Den tidligere så strenge og voldsomme mand var også blevet gudfrygtig. Han har således efterladt sig en lang salme "om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie". Hverken indhold eller form bærer mindste spor af poetisk begavelse; men Peder Palladius "oversaa" den, og i hans bearbejdelse fandt den optagelse i flere senere salmebøger. D Relief på ligsten, delvis itu (Kalundborg k.).
Familie
Forældre: Peder Nielsen (G.) til Tim (død 1492) og Regitze Bille. Gift Sidsel Ulfstand, tca. 1575, begr. i Kalundborg k., d. af rigsråd Jens Holgersen U. til Giimminge (død 1523) og Margrethe Trolle (1475-1522). - Far til Axel G. og Peder G.
Bibliografi
Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen I, 1907. Klagebrev til Chr. II over K. G. i Hardsyssels årbog I, 1907 147-49. - C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. II, 1865 320-24. H. F. Rørdam i Ny kirkehist. saml. IV, 1867-68 428-35. Henry Petersen i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1879 58 84. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Troels Dahlerup i Den nord. adel i senmiddelalderen. Rapporter til det nord. historikermøde, 1971. - Papirer i Rigsark.
4
Nationalmuseet, Danmarks kirker, Kalundborg Vor Frue Kirke s.3203-3204.
5
Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Timgaard.
6
Trap Danmark, femte udgave (Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark. Udgivet 1953-1972), Storkøbenhavn II, Bind II, I, s.273.
…
Valkendorfs Kollegium, Skt. Peders Stræde 14, Nordens ældste studenterkollegium, er oprettet 1588 af rigshofmester Christoffer V. i det tidligere Karmeliterkollegium, som Fr. I havde skænket Knud Gyldenstjerne, hvorefter det har tilhørt Joh. Urne, hvis arvinger 1588 solgte det til V. ….
7
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Ulfstand, Sidsel Jensdatter (ca 1500 - ca 1575).