Grote Johan Krummedige til Brockdorff og Beidenfleth [3879]
(Omkr 1290-Efter 1351)
Væbner Peder Skram til Rundhof [3865]
(ansl 1290-)
Edel Pedersdatter Saltensee [3866]
(ansl 1290-)
Segebod Krummedige til Mehlbek, Løgismose og Rundhof [3878]
(Omkr 1320-Før 1397)
Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877]
(Omkr 1320-Efter 1397)
Ridder Erik Krummedige til Rundhof [3960]
(Omkr 1360-1439)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Beate von Thienen [3961]

  • Otte Krummedige [3979]
  • Ermegard Krummedige [3984]
  • Margrethe Eriksdatter Krummedige [3990]
  • Elisabet Eriksdatter Krummedige [3935]+
  • Ridder Hartvig Krummedige [3980]
  • Ebba Eriksdatter Krummedige [3997]
  • Agnete Krummedige [3987]
  • Ridder Erik Krummedige [4003]
2. Cathrine Frille [4006]

Ridder Erik Krummedige til Rundhof [3960] 2 3 4

  • Født: Omkr 1360 5
  • Ægteskab (1): Beate von Thienen [3961] 1 2
  • Ægteskab (2): Cathrine Frille [4006] 2 3
  • Død: 14 Sep. 1439 i en alder omkring 79 år 2
  • Begravet: Sankt Katharina Kirche, Lübeck 2
Billede

  Notater:

Ullas tip-16-oldefar.

Uddrag af DAA 1900:
Hr. Erik Krummedige til Rundtoft, kjøbte 1392 af Henrik Split sin Søster Elsebes Part i Løgismose, nævnes 1397 i Vidnet paa Urnehoved Thing om, at Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert, var senere Formynder for denne Hertugs Børn, Ridder, 1406 Drost i Sønderjylland, Lehnsmand paa Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de Danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie og s. A. dansk Rigsraad, 1418 Sendebud til Slesvig til Underhandlinger med Hansestæderne, 1419 og 1432 Lehnsmand paa Aalholm, 1423 Sendebud til Flensborg, 1424 Hofmester, 1425 Sendebud til Lybæk, mistede 1431 Rundtoft, som Holstenerne jævnede med Jorden, var 1435 med Kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til Møde i Kalmar, † 14 Sept. 1439, begr. i St. Catharine Kirke i Lybæk; g. (1) m. Beate von Thienen, hvis Fader, Drosten Hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget Gods, (2) m. Karen Hakonsdatter Frille, der 14 Nov. 1439 med sin Broder Johan Frille laante Penge af Borgermester Henrik Rapesulver i Lybæk (g. (2) m. Hr. Joachim Henriksen (Reventlow) til Søbo).

Link til siden om Eskeris sogn.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af herregården/borgen, som han arvede efter sin mor: "Rundhof", Angeln, Schleswig-Holstein. 2 Han mistede den i 1431, da det blev ødelagt af holstenerne i krigen mellem Danmark og Holstenerne.

2. Ejendom: Modtog rettigheder til ejendomme i sognet af sin svigerfar Johan von Thienen, 3 Feb. 1397, Eskeris sg, Angel, Slesvig. 1

3. Ejendom: Han havde part i gården: "Løgismose", Hårby sg, Odense amt. 6


Billede

Erik blev gift med Beate von Thienen [3961] [MRIN: 1458], datter af Ridder Johan von Thienen [3976] og Anna [3977].1 2 (Beate von Thienen [3961] blev født omkring 1370 7 og døde efter 1397 7.)


Billede

Erik blev derefter gift med Cathrine Frille [4006] [MRIN: 1484].2 3 (Cathrine Frille [4006] døde efter 1464 3.)


Billede

Kilder


1 J. V. Teisen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1935. To og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S), s.87-88.
von Thienen.
Den friherrelige Linje von Thienen-Adlerflycht.

HR. JOHAN VON THIENEN (JOHANNES DICTUS DE TYNE),
Justitiarius i Hertugdømmet Slesvig ("justiciarius ducatus Sleswicensis"), der 1381 (23 Nov.) var Vidne, da Fru Anna, Eler Stamps Enke, til Grev Henrik af Holsten skødede Holmsland. (Segl bevaret). At han, uden tidligere at være nævnt i Aktstykker, optræder her første Gang som Ridder og i saa fremtrædende Stilling, maa synes paafaldende. I 1383 (15 Sept.) forekommer han atter som Grev Claus' Justitiarius ("justiciarius noster Johannes de Tyne"), og derefter 1392 i Processen mellem Kong Erik og Hertug Henrik, da han havde ombyttet sit hidtilværende Embede med Drostens ("Johan van Tinen, droste"). 1394 var han Medlover for Hertug Gerhards Pantebrev paa Gramherred til Henneke Limbek, der formentlig var hans Svoger, hvorfor ogsaa hans Søn Claus kan tænkes at være opkaldt efter sin Morfader Hr. Claus Limbek kaldet Mulerch (den mutte). I 1397 (2 Febr.) var han endnu Drost (Johan van Tynen, droste tho Sunder Jutland), da han var Medvidne for Hartvig Breides Afstaaelsesbrev til sammes Svoger Hr. Erik Krummedige paa dennes Frues Andel i Nyherred. S. A. (3 Febr.) afstod han til sin Svigersøn Hr. Erik Krummedige til Runtoft, i Ægteskab med hans Datter Beate, al den Rettighed han havde til Vippetorp, Grisgaard og Tolgaard i Eskris Sogn, Ny Herred, Flensborg Amt. Muligvis var Hr. Johannes von Thienen blandt de 1404 ved Süder Hamme faldne holstenske Riddere, i hvert Fald død omkring 1410. Han var Medlem af Trefoldighedsgildet i Flensborg, til hvilket hans Enke ("Anna relicta domini Johannis van Tyne militis"), mellem 1411 og 1419 skænkede 100 Mark lybsk til Sjælemesser for ham. Deres Søn var sikkert
CLAUS VON THIENEN,
….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Linket henviser til bogen på Project Runeberg. Den findes endvidere på Open Library)), s.225-226, 235-237.
Krummedige.

(1 Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), fik alt 1340 Gods i Jordløse i Fyn i Pant af Fru Ingeborg, Hr. Jens Slets (89), kaldes 1360 "Farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige (49), beseglede 1364 sammen med sin Broder Erik Forliget mellem Greve Claus og Hr. Henrik Reventlows Arvinger(16), fik 1377 Gods i Tranebüttel i Forpagtning af Domkapitlet i Slesvig (90), kjøbte 1380 Gods i Vedsted osv. af sine "Fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "Fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et Vidne om, at han i sin Tid med Ære udløste sig af dansk Fangenskab (91); g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397. Børn:
(a Hr. Erik Krummedige, jvf. den danske Linie (S. 235).
(b Mette; g. (1) m. N. N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter) (92), (2) m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift (49).
(c Anne
(d En Søn …

Den danske Linie.
Hr. Erik Krummedige (jvf. S. 226) til Rundtoft, kjøbte 1392 af Henrik Split sin Søster Elsebes Part i Løgismose (1), nævnes 1397 i Vidnet paa Urnehoved Thing om, at Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert (2), var senere Formynder for denne Hertugs Børn, Ridder, 1406 Drost i Sønderjylland, Lehnsmand paa Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de Danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie (3) og s. A. dansk Rigsraad (4), 1418 Sendebud til Slesvig til Underhandlinger med Hansestæderne, 1419 og 1432 Lehnsmand paa Aalholm, 1423 Sendebud til Flensborg, 1424 Hofmester, 1425 Sendebud til Lybæk, mistede 1431 Rundtoft, som Holstenerne jævnede med Jorden, var 1435 med Kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til Møde i Kalmar, † 14 Sept. 1439, begr. i St. Catharine Kirke i Lybæk; g. (1) m. Beate von Thienen, hvis Fader, Drosten Hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget Gods, (2) m. Karen Hakonsdatter Frille, der 14 Nov. 1439 med sin Broder Johan Frille laante Penge af Borgermester Henrik Rapesulver i Lybæk (5) (g. (2) m. Hr. Joachim Henriksen (Reventlow) til Søbo). Børn:
1. Otte Krummedige.
2. Hr. Hartvig Krummedige
3. Ermegaard
4. Agnete
5. Elisabeth; g. m. Poul Laxmand til Valden.
6. Margarethe
7. Ebba
8. Hr. Erik Krummedige ….

3 lex.dk, Bruun, Henry: Erik Krummedige - kongelig embedsmand i Dansk Biografisk Leksikon, hentet 21. juni 2020.
Erik Krummedige - kongelig embedsmand
Erik Krummedige, d. 14.9.1439, slesvigsk drost, hofmester. Begravet i Katharina k. i Lübeck. K. fik som mødrenearv hovedgården Rundtoft i Angel og føjede dertil adskilligt andet gods i samme egn; som medejer af Løgismose på Fyn havde han tillige en særlig tilknytning til Danmark. Slægt og godsrigdom gav ham en meget fremtrædende plads inden for den slesvigske adel. Efter hertug Gerhards død 1404 blev han den ledende mand blandt formynderne for hans enke og børn; 1406 kaldtes han drost i Sønderjylland. Fra da af var hans navn en menneskealder igennem uløseligt forbundet med det omstridte hertugdømmes historie. Oprindelig repræsenterede han her den retning der i Danmark ville søge støtte mod enkehertugindens svoger bisp Henrik af Osnabrück; som løn modtog han i forlening Tønder slot der var pantsat til dronning Margrete. Ca. 1409 svingede han imidlertid over til en danskfjendtlig politik, og i de følgende års åbne kamp deltog han meget aktivt; 1411 erobrede han ved et natligt overfald Flensborg. Endnu i Danehofdommen 1413 nævnes han blandt den danske konges modstandere. Snart efter svigtede han dog sammen med en række af sine standsfæller hertugslægten og gik over til Erik af Pommerns parti. Senest 1417 optoges han i det danske rigsråd; senest 1419 fik han det rige Ålholm len på Lolland, og 1424 nævnes han med titlen hofmester, et embede han formodentlig har beholdt til sin død. I de endeløse forhandlinger med holstenere og hansestæder spillede han en hovedrolle, og han har utvivlsomt været drivkraften i hele kongens sønderjyske politik som jo i højeste grad berørte hans personlige velfærd. En tid syntes denne politik at krones med held; men senere trængte holstenerne atter frem, og da det 1431 lykkedes dem at indtage Flensborg som K. forgæves søgte at undsætte, var slaget tabt. S.å. ødelagde modstanderne hans egen gård Rundtoft. Længe forinden havde K. imidlertid fundet et nyt hjem i Danmark. Han synes nu at have knyttet sig nøje til det danske aristokrati og at have følt sig helt som dansk rigsråd; på mødet i Kalmar 1436 var han med til at fælde en voldgiftskendelse der langtfra var efter kongens ønske, og to år efter tiltrådte han sst. en unionstraktat i aristokratisk ånd.

Familie
Forældre: Segebod K. (død ca. 1395) og Cecilie Pedersdatter Skram (død tidligst 1397). Gift 1. gang før 1397 med Beate v. Thienen, d. af den slesvigske drost Johan v. T. (død tidligst 1404) og Anna (død ca 1415). Gift 2. gang med Cathrine Frille, død tidligst 1465 (gift 2. gang med Joachim Henriksen Reventlow, død ca. 1460), d. af Hakon Christiernsen F. og Elin Claesdatter Kurck.

Bibliografi
Quellensamml. der schlesw.-holst.-lauenb. Gesellsch. Chronicon Holtzatiae I, Kiel 1862. - Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrethe, 1882 (reproudg. 1971) 393f 397 402. Samme: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (reproudg. 1971) 26 32 53 77 103 110 136 201 243 256f 261 264f 270f 291 363-67 395. E. Daenell i Zeitschr, der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XXXII, Kiel 1902 445. Mikael Venge: Chr. 2.s fald, 1972. Samme: Når vinden føjer sig, 1977.

4 Per Andersen, Fra Hvide til Hundevad (1993. ISBN 87-89018-18-4. (Findes på Slægtsforskernes Bibliotek)), s.59-60.
Erik Krummedige
Mette Krummedige havde en bror, Erik Krummedige, der kom til at få en betydelig rolle for Flensborg. Han overtog godset Rundhof og det tilstødende Gelting efter faderen, og han var ridder og drost i Sønderjylland. Erik var formodentlig gift to gange: Først med Beate von Thienen, datter af Sønderjyllands drost Johan von Thienen, selv om denne antagelse alene hviler på indicier. Senere var Erik Krummedige gift med Karen Hakonsdatter Frille.
I forbindelse med ægteskabet med Beate von Thienen fik han i 1397 en mængde jord i medgift: Vippetorp, gården Grisgård, Tolslev, Skovby, gården Tolgård og alle Johan von Thienens besiddelser i Ny herred undtagen gården Brunsbøl.
Erik Krummedige udvidede altså det gods han allerede havde, Rundhof og Gelting, med yderligere besiddelser. Der er nok ingen tvivl om, at han på den måde fik en betydelig materiel ballast for sin politiske og militære virksomhed, og i 1406 blev Erik Krummedige da også slået til ridder.
Efter, at dronning Margrethe den 1. havde erobret Flensborg i 1409, lurede oprøret hos holstenerne. Bl.a. var de holstenske grever meget interesserede i de stude og heste, som blev drevet fra Danmark sydpå, og danskerne kunne ikke altid have deres handelsvarer i fred. Det berettes, at der bl.a. blev klaget over Erik Krummedige, fordi han skulle have taget en hest til en værdi af 17 mark.
Hovedmanden i holstenernes oprør var efter sigende en holstener ved navn Curt up der Lucht, men det blev Erik Krummedige, der i 1412 stormede Flensborg. Sammen med sine fæller blev det mest sårbare punkt angrebet. Det var Franciskanerklostret, hvis kongetro munke intet kunne stille op.
Det meste af Flensborg blev erobret, men fæstningen Duborg holdt stand, og oprøret faldt fra hinanden. Kort før sin død lykkedes det dronning Margrethe at få en fredsaftale i stand med holstenerne - men utilfredsheden lurede stadig under overfladen.
I 1417 skiftede Erik Krummedige pludselig side fra holstensk troskab over til kongens parti, og i de kommende år kom han til at fungere som rigsråd, hofmester og sendebud i kongens forskellige anliggender.
Freden fra 1412 kom kun til at vare til Mortensaften 1422, hvor holstenerne slog til igen. Denne gang var Duborg nær blevet indtaget. Et modangreb standsede dem dog, og igen gav en mægling kortvarig fred.
Men de holstenske Schauenburgere var ikke tilfredse med freden, og allerede i 1427 angreb de igen Flensborg. Som sædvanlig faldt byen hurtigt, men fæstningen Duborg holdt stand. En længere belejring blev begyndt for at udsulte borgens forsvarere. Erik Krummedige forblev kongen tro, og det lykkedes ham endda at bringe hårdt tiltrængte forsyninger frem til Duborg ad søvejen.
Til sidst faldt Duborg dog på grund af sult, sygdom og nød. Det skete den 7. september 1431. Erik Krummedige slap selv levende fra det, mens hans gods Rundhof blev jævnet med jorden.
Erik Krummedige udvandrede til Danmark, hvor han blev stamfader til den danske del af adelsslægten Krummedige. Han døde den 14. september 1439 og blev begravet i St. Catharine kirke i Lybæk - og kom dermed til sidst tilbage til Slesvig igen.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Krummedige, Erik (den unge) (ca 1360 - 1439).

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 12 Odense amt (1956), side 500.
Løgismose ejedes i beg. af 1300t. af de tre "brødre" Jens Ingildsen Revel, Peder Rytze og Vogn Nielsen. Sidstn. synes at have tilknytning til den sønderjyske slægt Jul. Som L. således var delt, da den første gang omtales, forblev den gennem århundreder måske i højere grad end nogen anden da. hovedgd. delt og splittet, kun nu og da samlet for en kortere tid. 1333 købte Peder Rytze af Jens Revel den part i L., som denne havde arvet efter Vogn Nielsen. Jens Revels egen part arvedes af datteren Sophie Revel († tidligst 1404), der ved ægteskab bragte den til Jep Abildgaard († tidligst 1438), som 1387 pantsatte den for 200 mark lybsk mønt i sølvpenge til væbn. Jens Pedersen (Panter) af "Høgerup" (se s. 494) († 1417). Andre parthavere i L. ved slutn. af 1300t. var medl. af slægterne Krummedige, Sested (Sehestedt) og Jul af Sønderjylland. Erik Krummedige havde en part, og 1392 overlod hans søster, fru Elsebe Krummediges mand Henrik Split ham desuden den lod, som var hende tilfalden. Også Erik Krummediges broder (fader?) Segebod Krummedige († senest 1397) havde en part, som arvedes af datteren Mette Segebodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang m. Hartvig Ottosen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver († tidligst 1421), Troels († tidligst 1401) og Thomas Jul († ml. 1438-47) samt hendes svigersønner, borgm. i Flensborg Sivert Krok, borgm. i Flensborg Henrik Vrese (Friis) og borger i Ribe Thetmar von Gatmer, kaldet Blow (Blaa). Dele af L. tilfaldt også hendes sønner af 2. ægteskab Poppe og Reimer Hartvigsen Sested samt datteren Gisele Hartvigsdatter Sested. Sidstn. var g.m. Jep Wilsen (Ferke), der erhvervede svogrene Poppe og Reimer Sesteds parter. 1396 og 1405 nævnes desuden landsdommer i Fyn hr. Niels Pedersen (Panter?) og 1396 hr. Jens Andersen (Panter?) sa.m. Jens Pedersen (Panter) af L. 1401 købte sidstn. Iver Juls og hans søskendes (og svogres) parter, og 1408 fik han af Jep Wilsen for 140 mark de af denne erhvervede parter i pant. Ved sin død 1417 var han formentlig i besiddelse af hele L. Hans enke af 2. ægteskab, Grethe Henriksdatter Brockdorff († ml. 1441-50) og sønnen Peder Jensen (Panter) fik ved skiftet en trediedel af L., medens to trediedele tilfaldt sønnesønnen Laurids Lauridsen (Panter) († som barn), hvis moder, Mette Pedersdatter (Present) († senest 1457) arvede ham og 1432 ved nyt ægteskab bragte sin part i L. til Eiler Hardenberg og sen. ved sit 3. ægteskab til rigsråd hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeld († o. 1493). Senest fra 1470 skrives hendes svigersøn, væbn., sen. rigsråd Claus Bryske († tidligst 1506), g.m. Grete Engelbrechtsdatter Bydelsbak († 1490), til L., men først 1475 skiftedes der efter Mette Pedersdatter (Present) og hendes 2 afdøde børn Johan og Kirsten. Ved denne lejlighed tilfaldt L. gd. m. Nellemose og "al fornævnte gds og bys tilliggelse og Sarup mølle" hendes søn af 3. ægteskab, hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak († senest 1493). Man har antaget, at en del af L. tilfaldt fru Mette Bertelsdatter Tinhuus († tidligst 1500), enke efter hr. Joachim Hardenberg († ml. 1469-75), Mette Pedersdatters søn af 2. ægteskab, på hendes børns vegne. Dette er dog nok uvist. Skiftets tekst er på dette punkt uklar, men dets ovf. citerede passus synes at tyde på, at hr. Albrecht Engelbrechtsen fik hele L. 1479-88 skrives Claus Bryske på ny hertil, men efter hr. Albrechts død gik L. i arv til datteren, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513), som ved ægteskab bragte den til den sen. rigshofm. hr. Mogens Gøye til Krenkerup († 1544). Efter ham arvedes L. af døtrene Mette Gøye, g.m. hr. Johan Oxe til Nielstrup († 1534), Eline Gøye († 1563), 1. gang g.m. hr. Mourids Olufsen Krognos († 1550), 2. gang m. Vincents Juel († 1579), og Pernille Gøye († 1552), 1539 2. gang g.m. rigsråd Børge Trolle til Lillø († 1571). Johan Oxes part arvedes af sønnerne, sen. rigshofm. hr. Peder Oxe til Gisselfeld († 1575) og sen. rentemester Eskild Oxe († 1563), men også døtrene Inger († 1591) og Sidsel Oxe († 1593), af hvilke sidstn. 1590 købte søsterens part, var medejere. Peder Oxe skænkede 1567 sin andel som morgengave til sin tilkommende hustru, fru Mette Olufsdatter Rosenkrantz til Vallø († 1588). I beg. af 1590erne synes Sidsel Oxe at være hovedejer, og hendes part arvedes af søsteren Pernilles søn, Johan Rud til Møgelkjær († 1609) og datterbørn, Otto Banner († 1625), i hvis part Peder Munk senest 1624 fik indførsel, og Mette Banner († 1614), 1. gang g.m. Erik Bille til Rønnovsholm († 1600), 2. gang m. Jørgen Kaas. Hendes søn af 1. ægteskab, rigsmarsken hr. Anders Bille til Damsbo († 1657), erhvervede foruden sin egen arvepart i L. tillige ved ægteskab m. Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz († 1667) en part, som hun havde arvet efter sin fader, og sen. synes han i det væsentlige at have samlet hele den stærkt splittede gd., på hvilken han byggede meget, bl.a. det 1826 nedlagte kapel. Foruden de nævnte havde adskillige flere gennem 1500t. og i beg. af 1600t. parter i L. 1559 nævnes Jørgen Bryske til L., og også slægten Urne havde tilknytning hertil, mul. gennem Oxerne. Margrethe Christoffersdatter Urne († 1620), g.m. Niels Bild til Ravnholt († 1622 som slægtens sidste mand), ejede således en part i L., som o. 1620 synes at være gået til ovenn. Otto Banner. ...
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag..

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Thienen, Beate von (ca 1370 - 1397 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 12 Sep. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk