Grote Iven Krummedige [4340]
(ansl 1275-Efter 1300)
Grote Johan Krummedige til Brockdorff og Beidenfleth [3879]
(Omkr 1290-Efter 1351)
Segebod Krummedige til Mehlbek, Løgismose og Rundhof [3878]
(Omkr 1320-Før 1397)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877]

Segebod Krummedige til Mehlbek, Løgismose og Rundhof [3878] 2

  • Født: Omkr 1320 3
  • Ægteskab (1): Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877] 1 2
  • Død: Før 1397 3
Billede

  Notater:

Ullas tip-17-oldefar.

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af gården: "Løgismose", Hårby sg, Odense amt. 4

2. Ejendom: Ejer af gården, som han fik i medgift ved ægteskabet med Cecilie: "Rundhof", Angeln, Schleswig-Holstein. 5 6

3. Ejendom: Ejer af gården: "Mehlbek", Itzehoe-Land, Schleswig-Holstein. 2


Billede

Segebod blev gift med Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877] [MRIN: 1416], datter af Væbner Peder Skram til Rundhof [3865] og Edel Pedersdatter Saltensee [3866].1 2 (Cecilie Pedersdatter Skram til Rundhof [3877] blev født omkring 1320 7 og døde efter 1397 7.)


Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1916. Tre og tredivte Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.462-473 (opslag 492-504).
Skram. †

II. Linien Skram
Peder Skram, nævnes 1315 blandt Hertug Erik af Sønderjyllands Forlovere ved Forliget i Nyborg med Kongen (1); g. m. Edel Saltensee, Peder Lauridsens Datter. ? Sønner:
A. Lage (Pedersen)
B. Ivar (Pedersen)
C. Jon (Pedersen)
D.? Nicolaus Bramdroph
E. Erik Skram, havde før 1371 givet Gods til Løgum Kloster for sit Leiersted smst. (48). Sønner:
1. Hr. Jens Skram til Voldbjerg (Hind H.) …
2. Hr. Christiern Skram til Mattrup (Tyrsting H.), blev 1388 betænkt med en Jernkiste i Biskop Johannes' Testamente, var 1399 Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing i Holbæk (54), beseglede 1400 sammen med Hr. Jens Skram til Vitterlighed med Hr. Jakob Kalf (47), nævnes ogsaa 1411 som Forlover ved Forliget i Kolding (30), men har ikke beseglet det (55); g. m. Kirsten Jespersdatter Raasted til Nørholm, den sidste af sin Slægt, fik 1388 en Guldring ved Biskop Johannes' Testamente (44). Børn: ...
F. Cecilie til Rundtoft; g. m. Segebod Krummedige.

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Linket henviser til bogen på Project Runeberg. Den findes endvidere på Open Library)), s.225-226, 235.
Krummedige.

a) Grote Johan Krummedige, vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske Adels Forbund (63) og 1342 i Lybækkernes Klager kaldes "Vorgeten Sone", eiede s. A. Brockdorff og Beidenfleth (88), vel den Johannes K., som 1348 med sin Broder Iven og Johannes Leueselle for deres Frænde Lyder Krummediges Sjæl gav Renter af dennes Søns, deres "Fætter" Eggert Krummediges Gods i Stelnow og Growel til Itzehoe Kloster (18), nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige. ? Børn:
(1 Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), fik alt 1340 Gods i Jordløse i Fyn i Pant af Fru Ingeborg, Hr. Jens Slets (89), kaldes 1360 "Farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige (49), beseglede 1364 sammen med sin Broder Erik Forliget mellem Greve Claus og Hr. Henrik Reventlows Arvinger(16), fik 1377 Gods i Tranebüttel i Forpagtning af Domkapitlet i Slesvig (90), kjøbte 1380 Gods i Vedsted osv. af sine "Fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da "Fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et Vidne om, at han i sin Tid med Ære udløste sig af dansk Fangenskab (91); g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397. Børn:
(a Hr. Erik Krummedige, jvf. den danske Linie (S. 235).
(b Mette; g. (1) m. N. N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter) (92), (2) m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift (49).
(c Anne
(d En Søn …
(2 Erik Krummedige den ældre …
(3 Elsebe

Den danske Linie.
Hr. Erik Krummedige (jvf. S. 226) til Rundtoft, kjøbte 1392 af Henrik Split sin Søster Elsebes Part i Løgismose (1), nævnes 1397 i Vidnet paa Urnehoved Thing om, at Hertuginde Elisabeth pantsatte Slesvig til Hertug Gert (2), var senere Formynder for denne Hertugs Børn, Ridder, 1406 Drost i Sønderjylland, Lehnsmand paa Tønder, indtog 1411 Flensborg fra de Danske, men sluttede sig 1413 til disse, kaldes 1417 Justitiarius Jucie (3) og s. A. dansk Rigsraad (4), 1418 Sendebud til Slesvig til Underhandlinger med Hansestæderne, 1419 og 1432 Lehnsmand paa Aalholm, 1423 Sendebud til Flensborg, 1424 Hofmester, 1425 Sendebud til Lybæk, mistede 1431 Rundtoft, som Holstenerne jævnede med Jorden, var 1435 med Kong Erik i Stockholm og endnu 1438 til Møde i Kalmar, † 14 Sept. 1439, begr. i St. Catharine Kirke i Lybæk; g. (1) m. Beate von Thienen, hvis Fader, Drosten Hr. Johan von Thienen 1397 overdrog dem meget Gods, (2) m. Karen Hakonsdatter Frille, der 14 Nov. 1439 med sin Broder Johan Frille laante Penge af Borgermester Henrik Rapesulver i Lybæk (5) (g. (2) m. Hr. Joachim Henriksen (Reventlow) til Søbo). Børn: ...
Bemærkning: Johan Krummediges datter Elsebe er flyttet, så hun i stedet er Segebods datter. Dette på foranledning af Steen Thomsens bemærkning (scroll ned til "s 226 nr (3 Elsebe Krummedige (-1391?-) til Rundhof og Løgismose (parter)").

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Krummendiek, Segebod (ca 1320 - før 1397).

4 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 12 Odense amt (1956), side 500.
Løgismose ejedes i beg. af 1300t. af de tre "brødre" Jens Ingildsen Revel, Peder Rytze og Vogn Nielsen. Sidstn. synes at have tilknytning til den sønderjyske slægt Jul. Som L. således var delt, da den første gang omtales, forblev den gennem århundreder måske i højere grad end nogen anden da. hovedgd. delt og splittet, kun nu og da samlet for en kortere tid. 1333 købte Peder Rytze af Jens Revel den part i L., som denne havde arvet efter Vogn Nielsen. Jens Revels egen part arvedes af datteren Sophie Revel († tidligst 1404), der ved ægteskab bragte den til Jep Abildgaard († tidligst 1438), som 1387 pantsatte den for 200 mark lybsk mønt i sølvpenge til væbn. Jens Pedersen (Panter) af "Høgerup" (se s. 494) († 1417). Andre parthavere i L. ved slutn. af 1300t. var medl. af slægterne Krummedige, Sested (Sehestedt) og Jul af Sønderjylland. Erik Krummedige havde en part, og 1392 overlod hans søster, fru Elsebe Krummediges mand Henrik Split ham desuden den lod, som var hende tilfalden. Også Erik Krummediges broder (fader?) Segebod Krummedige († senest 1397) havde en part, som arvedes af datteren Mette Segebodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang m. Hartvig Ottosen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver († tidligst 1421), Troels († tidligst 1401) og Thomas Jul († ml. 1438-47) samt hendes svigersønner, borgm. i Flensborg Sivert Krok, borgm. i Flensborg Henrik Vrese (Friis) og borger i Ribe Thetmar von Gatmer, kaldet Blow (Blaa). Dele af L. tilfaldt også hendes sønner af 2. ægteskab Poppe og Reimer Hartvigsen Sested samt datteren Gisele Hartvigsdatter Sested. Sidstn. var g.m. Jep Wilsen (Ferke), der erhvervede svogrene Poppe og Reimer Sesteds parter. 1396 og 1405 nævnes desuden landsdommer i Fyn hr. Niels Pedersen (Panter?) og 1396 hr. Jens Andersen (Panter?) sa.m. Jens Pedersen (Panter) af L. 1401 købte sidstn. Iver Juls og hans søskendes (og svogres) parter, og 1408 fik han af Jep Wilsen for 140 mark de af denne erhvervede parter i pant. Ved sin død 1417 var han formentlig i besiddelse af hele L. Hans enke af 2. ægteskab, Grethe Henriksdatter Brockdorff († ml. 1441-50) og sønnen Peder Jensen (Panter) fik ved skiftet en trediedel af L., medens to trediedele tilfaldt sønnesønnen Laurids Lauridsen (Panter) († som barn), hvis moder, Mette Pedersdatter (Present) († senest 1457) arvede ham og 1432 ved nyt ægteskab bragte sin part i L. til Eiler Hardenberg og sen. ved sit 3. ægteskab til rigsråd hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeld († o. 1493). Senest fra 1470 skrives hendes svigersøn, væbn., sen. rigsråd Claus Bryske († tidligst 1506), g.m. Grete Engelbrechtsdatter Bydelsbak († 1490), til L., men først 1475 skiftedes der efter Mette Pedersdatter (Present) og hendes 2 afdøde børn Johan og Kirsten. Ved denne lejlighed tilfaldt L. gd. m. Nellemose og "al fornævnte gds og bys tilliggelse og Sarup mølle" hendes søn af 3. ægteskab, hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak († senest 1493). Man har antaget, at en del af L. tilfaldt fru Mette Bertelsdatter Tinhuus († tidligst 1500), enke efter hr. Joachim Hardenberg († ml. 1469-75), Mette Pedersdatters søn af 2. ægteskab, på hendes børns vegne. Dette er dog nok uvist. Skiftets tekst er på dette punkt uklar, men dets ovf. citerede passus synes at tyde på, at hr. Albrecht Engelbrechtsen fik hele L. 1479-88 skrives Claus Bryske på ny hertil, men efter hr. Albrechts død gik L. i arv til datteren, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak († 1513), som ved ægteskab bragte den til den sen. rigshofm. hr. Mogens Gøye til Krenkerup († 1544). Efter ham arvedes L. af døtrene Mette Gøye, g.m. hr. Johan Oxe til Nielstrup († 1534), Eline Gøye († 1563), 1. gang g.m. hr. Mourids Olufsen Krognos († 1550), 2. gang m. Vincents Juel († 1579), og Pernille Gøye († 1552), 1539 2. gang g.m. rigsråd Børge Trolle til Lillø († 1571). Johan Oxes part arvedes af sønnerne, sen. rigshofm. hr. Peder Oxe til Gisselfeld († 1575) og sen. rentemester Eskild Oxe († 1563), men også døtrene Inger († 1591) og Sidsel Oxe († 1593), af hvilke sidstn. 1590 købte søsterens part, var medejere. Peder Oxe skænkede 1567 sin andel som morgengave til sin tilkommende hustru, fru Mette Olufsdatter Rosenkrantz til Vallø († 1588). I beg. af 1590erne synes Sidsel Oxe at være hovedejer, og hendes part arvedes af søsteren Pernilles søn, Johan Rud til Møgelkjær († 1609) og datterbørn, Otto Banner († 1625), i hvis part Peder Munk senest 1624 fik indførsel, og Mette Banner († 1614), 1. gang g.m. Erik Bille til Rønnovsholm († 1600), 2. gang m. Jørgen Kaas. Hendes søn af 1. ægteskab, rigsmarsken hr. Anders Bille til Damsbo († 1657), erhvervede foruden sin egen arvepart i L. tillige ved ægteskab m. Sophie Jakobsdatter Rosenkrantz († 1667) en part, som hun havde arvet efter sin fader, og sen. synes han i det væsentlige at have samlet hele den stærkt splittede gd., på hvilken han byggede meget, bl.a. det 1826 nedlagte kapel. Foruden de nævnte havde adskillige flere gennem 1500t. og i beg. af 1600t. parter i L. 1559 nævnes Jørgen Bryske til L., og også slægten Urne havde tilknytning hertil, mul. gennem Oxerne. Margrethe Christoffersdatter Urne († 1620), g.m. Niels Bild til Ravnholt († 1622 som slægtens sidste mand), ejede således en part i L., som o. 1620 synes at være gået til ovenn. Otto Banner. ...
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag..

5 Per Andersen, Fra Hvide til Hundevad (1993. ISBN 87-89018-18-4. (Findes på Slægtsforskernes Bibliotek)), s.49 (opslag 48).
Segemod Krummedige udvidede gennem årene sine jordbesiddelser. Således fik han omkring 1377 et gods i Tranebüttel i forpagtning af domkapitlet i Slesvig, og i 1380 købte han et gods i Vedsted syd for Haderslev. Segemod ejede også godset Rundhof (eller Rundtoft) ved Angel i Slesvig, som han havde fået i medgift, da han blev gift med Cæcilie Pedersdatter Skram.
Godset Rundhof lå (og ligger stadig) på den nordlige del af Angel, der er halvøen mellem Flensborg Fjord og Slien. Det var en af Nordangels største herregårde. Tidligere havde det været et kongeligt krongods, men det kom senere i familierne Skram og Krummediges eje.

6 René Benny Hansen, Forfædrene til skomagermester i Kerteminde Christian Clausen (1 redigerede udgave, 28-11-2016.), s.317 (opslag 318).
Cecilie Petersdatter Skram (#2831) til Rundtoft blev født cirka 1342. Hun døde efter 1397. Cecilie var datter af godsejeren og adelsmanden Peter Skram(#2832) og moren Edele Saltensee(#2833) af Rundtoft i Angel.
Gennem Cecilie kom Rundtoft til at tilhøre krummedigeslægten. Rundtoft nævnes allerede i kong Valdemars jordebog i1231. Fra ca. 1285 befandt den sig i slægten Skrams eje, først kendte ejer var hendes farfar Jacob Skram. Død i 1303.

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Skram), Cecilie Pedersdatter (ca 1320 - 1397 -).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 16 Sep. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk