Ebbe Sunesen [4266]

Ebbe Sunesen [4266]
(Omkr 1150-1208)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Dronning Benedikte af Sverige [5846]
Johannes Ebbesen [5847]
Kristine Ebbesdatter [5844]
Peder Ebbesen [5845]
Ebbesdatter [5848]
Cecilie Ebbesdatter [4265]+

Ebbe Sunesen [4266] ¹ ²

Født: Omkr 1150 ³
Ægteskab (1): Ukendt
Død: 31 Jan. 1208, Lena, Västergötland, Sverige i en alder af ca. 58 år ¹
Begravet: Sorø klosterkirke ¹

Dødsårsag: Døde i kamp.¹

Et andet navn for Ebbe var Ebbe Sunesen Hvide.

Notater:

Ullas tip-21-oldefar. Claus' tip-22-oldefar.

Ebbe Sunesen blev dræbt i slaget ved Lena, der stod mellem Sverker den Yngre Karlsson og Erik Knutsson. Sverker var svigerøn til Ebbe Sunesen, der støttede ham med en stor hærstyrke.
===

Uddrag af DAA 2009-11:
18. Ebbe, † 31. jan. 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Begravet ved siden af hinanden i Sorø Kirke. - Skænkede Esrum Klosters gods i Alsønderup og Nørre Herlev. Afgav som sine søskende sin lod i Haverup Ore til Sorø Kloster. Ebbe kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. - Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere.

Begravelsesnotater:

Link til siden om Sorø.

Ebbe blev gift med.

1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012.), s.579-589.
Skjalm Hvides efterslægt
…
II
EBBE-LINJEN
(se Stamrækken nr. 4)
…
Andet (tredje) slægtled

Ebbe Skjalmsens børn (se nr. 1):
2. Fin …
3. Gyde, † før 1199 hvor sønnen senest besad hendes arvepart. - Skænkede i anden halvdel af 12. årh. Sorø Kloster 14 mark skyldjord og en halv mark af ornum i Sigersted (Sigersted S., Ringsted H.) samt ½ bol eng ved Vrangstrup (Vrangstrup S., Tybjerg H.) kaldet Gydemage. - Gift med Olaf Glug, en af Sven Grates betroede mænd 1147/48 (Knytlinga), måske den Olaf, Saxo nævner som anfører på flere vendertog. - Genealogien nævner kun sønnen Ebbe. Olaf Glug havde ifølge Gravkataloget desuden børnene Asser, Gumme, Niels og Margrethe. I Broderlisten optræder "brødrene" Asser, Gumme og Ebbe lige under Olaf Glug, hvilket synes at bekræfte gravkataloget. Alle er medtaget her, selvom især Niels er usikker (se note). Der er gennem tiden tillagt en del sønner til Olaf, der ikke er antaget her, jfr. afsnit om andre stamtavler. Kun Ebbe er med sikkerhed Gydes søn, de øvrige kan være Olaf Glugs børn af et muligt andet ægteskab. En søn, Hemming, der bl.a. findes i Langebeks stamtræ, er i DAA's stamtavle for Snubbe-slægten fra 1918 stamfar for denne. - 5 børn: Tredje (fjerde) slægtled I, nr. 6-10.
4. Sune, † 1186. Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en "vis Torben" særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby S.), til 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) (se note), 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregningerne ud fra de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst måtte udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde (se note). - Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.f.m. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjernede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180'erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I's regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I's nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. I 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver. Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin af Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.f.m. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde fået et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI. - En Cecilie, der i Egerton-Psalteret benævnes "Sunes kone", er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle. - 8 børn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 11-18.
5. Toke, † 1160/80, begr. i Sorø. - Skænkede en halv hovedlod til Sorø Kloster bestående af 10 øre skyldjord i Hesselrød (Karlebo S., Lynge-Kronborg H.), samt ½ mark sølv skyldjord i Lerelte (Lillerød eller Blovstrød S., Lynge-Frederiksborg H.) (se note). For det eventuelle skjold med en fugl på en baggrund med bjælker, se indledningen. - Søn: Tredje (fjerde) slægtled III, nr. 19.

Tredje (fjerde) slægtled

I
Gyde Ebbesdatter søn med Olaf Glug (se nr. 3):
6. Ebbe Glug, begr. i Sorø. - Skænkede 1192/99 med en række af sin mors slægtninge dele af Haverup Ore til Sorø Kloster. I Gravkataloget kaldt til Haseltorp (Hastrup?, Terslev S. Ringsted H. eller Beldringe S., Bårse H.). - Lovede Sorø sin (halve) hovedlod, et løfte sønnen senere opfyldte. Kaldet Glug i Sorø gavebog et sted, søn af Glug et andet sted, et tredje sted ingen af delene. Det er tvivlsomt om der virkeligt er tale om et familietilnavn, det er snarere faderens karakteristiske tilnavn, der i senere kilder er tillagt sønnen. - Søn: Fjerde (femte) slægtled I, nr. 20.

Olaf Glugs børn (se nr. 3):
7. Margrethe …
8. Niels ? …
9. Gumme …
10. Asser …

II
Sune Ebbesens børn med Cecilie (se nr. 4):
11. Andreas af Lund …
12. Peder af Roskilde …
13. Johannes …
14. Torben …
15. Lars …
16. Jakob …
17. Margrethe - Sandsynligvis den Margrethe, der betænktes i Absalons testamente med 2 bægre. - Angives ofte at være den hellige Margrethe, der blev slået ihjel på stranden ved Køge omkring 1170. Den hellige Margrethe karakteriseres som slægtning til Absalon og nær slægtning til Peder Sunesen. At den dræbte Margrethe skulle være Margrethe Sunesdatter er dog ikke påviseligt, ikke sandsynligt og kronologisk kun lige akkurat en mulighed. - Børnene Sune, Peder, Cecilie og måske Stig (se note). - 4 børn: Fjerde (femte) slægtled IV, nr. 25-28.
18. Ebbe, † 31. jan. 1208 i slaget ved Lena, hvor han var ledende hærfører og hvor også broderen Lars døde. Begravet ved siden af hinanden i Sorø Kirke. - Skænkede Esrum Klosters gods i Alsønderup (Alsønderup S., Strø H.) og Nørre Herlev (Nørre Herlev S., Lynge-Frederiksborg H.). Afgav som sine søskende sin lod i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.) til Sorø Kloster. Ebbe kaldes i fremstillinger ofte "af Knardrup", men tilhøret hertil er først påviseligt for sønnen Peder. - Vidne for kong Knud VI 1192/1201 og 1196 i Grønholt. Sandsynligvis den Ebbe der nævnes i tre af Vilhelm af Æbelholts breve: havde bryde og landbo i Alsønderup og blev af abbeden anmodet om bidrag og hjælp. Desuden nævner Vilhelm en bøn for Ebbe i Æbelholt Kloster, et tegn på, at Ebbe har været en af klostrets velgørere. - 6 børn: Fjerde (femte) slægtled V, nr. 29-34.

III
Toke Ebbesens søn (se nr. 5):
19. Stig Galen, begr. i Sorø. - Ifølge Gravkataloget gift med Kristine. - Børnene den senere Roskildebiskop Niels, Juris, Margrethe. I Næstved velgørerliste nævnes Roskildebispen Niels med brødrene Tyge og Sune. De skulle så evt. være sønner af Stig, men kendes kun herfra. - 5 børn: Fjerde (femte) slægtled VI, nr. 35-39.

Fjerde (femte) slægtled

I
Ebbe Glugs søn (se nr. 6):
20. Olaf, † 1250 (se note), begr. i Sorø. - Skænkede på kong Valdemar II Sejrs tid Sorø Kloster gods i Seerdrup (Gerlev S., Slagelse H.) "for sin fars hovedlod". - Både Olaf og sønnen Andreas tituleredes "Pincerna" i den danske Rydårbog "Skænk", dvs. mundskænk. Af denne grund bruges udtrykket "Pincerna-slægten" af og til om denne linje. Der er dog næppe tale om andet end, at begge har haft embedet. Som vidne i Ribe for Valdemar II 1229 tituleret fhv. mundskænk, og som vidne i Kolding for Abel og Kristoffer 1245 tituleret mundskænk (se note). - Børnene Andreas, Peder og Margrethe. Sønnerne Jakob og Hemming er ikke antaget her (se note). - 3 børn: Femte (Sjette) slægtled I, nr. 40-42.
…
IV
Margrethe Sunesdatters børn (se nr. 17):
25. Cecilie - Gift med Erland, formentlig skånsk stormand, da sønnerne alle synes at have skånsk tilhørsforhold. I DAAs stamtavle Erlandssønnerne under Galen fra 1893 stamfar til denne gren. - Med Erland sønnerne Jakob, Niels, Andreas, Johannes, Erland og måske Peder, som her tøvende er antaget (se note). Formodentlig også med Erland datteren Margrethe. - 7 børn: Femte (sjette) slægtled IV, nr. 47-53.
26. Sune …
27. Peder …
28 Stig? …

V
Ebbe Sunesens børn (se nr. 18):
29. Cecilie, † senest 1248. - Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). - Gift med Jon Reymote, formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Børnene Jon Lille, Cecilie og Tore? (se note). - 3 børn: Femte (sjette) slægtled VI, nr. 56-58.
30. Kristine …
31. Peder …
32. Dronning Benedikte af Sverige …
33. Johannes …
34. Datter …

VI
Stig Galens børn (se nr. 19):
35. Margrethe - nævnt 1263. - Opgjorde 1263 ved indtrædelsen i Skt. Clara sit gods til 9 mark gulds jord i Vinkel (Vinkel S., Middelsom H.), jord til 18 mark guld i Rindsmark (Rind S., Middelsom H.), jord til 5 mark guld i Skovrup (?), jord til 2½ mark guld i Romlundsmark (Romlund S., Nørlyng H.), jord til 6 mark guld i *Breezrijsmark, jord til 1 mark guld og 2 mark sølv i Kirkebækmark (Romlund S.). - Gift med Johannes Gummesen, vidne for kong Kristoffer I 1255 og -59. Hendes formentlig jyske ægtefælle nok † senest 1263, hvor hun på Viborg landsting gjorde op med sine jyske arvinger og indtrådte i Skt. Clara. - 3 børn: Femte (sjette) slægtled XI, nr. 66-68.
36. Niels af Roskilde …
37. Juris - Ifølge ældre Sorø-årbog "dræbt af sine egne" i 1246 (a propria familia), Skjold: se note. - Gift med Margrethe (se V, 17), datter af Vagn Galen. - 6 børn: Femte (sjette) slægtled XII, nr. 69-74.
38. Sune?
39. Tyge?.

Ebbe Sunesen [4266] 1 2

Kilder

Ebbe Sunesen [4266] ¹ ²