Peder Nielsen Gyldenstierne til Tim [3499]
(-Før 1492)
Regitze Bilze Bille [3500]
Ridder Jens Holgersen Ulfstand til Glimmingehus og Ljungby [3273]
(Omkr 1455-1523)
Margrethe Arvidsdatter Trolle [3272]
(1475-1522)
Knud Pedersen Gyldenstierne til Tim og Ljungby [3490]
(Omkr 1480-1552)
Sidsel Jensdatter Ulfstand til Bønnet [3491]
(Omkr 1500-1575)
Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne [3087]
(Omkr 1535-1566)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö [3086]

Lisbet Knudsdatter Gyldenstierne [3087] 1 2

  • Født: Omkr 1535 3
  • Ægteskab (1): Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö [3086] efter 1559 1
  • Død: Sep. 1566, "Bohus", Skåne i en alder af ca. 31 år 1

   Dødsårsag: Epidemi.4

Billede

  Notater:

Ullas tip-10-oldemor.


Billede

Lisbet blev gift med Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö [3086] [MRIN: 1032], søn af Ridder Holger Gregersen Ulfstand til Skabersjö [3488] og Helle Nielsdatter Hak til Häckeberga [3489], efter 1559.1 (Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö [3086] blev født omkring 1535 5 og døde før 21 Sep. 1566 i "Bohus", Skåne 2.). Årsagen til hans død var Epidemi.4


Billede

Kilder


1 G.O.A. von Irgens-Bergh og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1926. Tre og fyrretyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.17, 21-22.
Gyldenstierne i Danmark. †

Syvende Slægtled.

IV.
Peder Nielsen til Tims Børn med Regitze Bille
(se S. 14):
1. Torben Pedersen
2. Hildebrandt
3. Axel Pedersen.
4. Knud Pedersen til Tim og Ljungby, Villands Herred (1545), f. o. 1480, imm. 1498 ved Kbhvns. Universitet, deltog 1502 som Hofsinde i Christiern II.s Tog mod Elfsborg, 1517 Lensmand paa Aalholm, fængslet s. A. paa Kbhvn.s Slot for Dyvekes hastige Døds Skyld, kom siden løs mod Forpligt aldrig at komme Kongen for øje, 1523 Lensmand paa Vordingborg, 1524 Fodermarsk hos Kong Frederik I, deltog som saadan i Kampen mod Søren Norby, 1525 Lensmand paa Kalundborg, 1529 i Rigsraadet, fik s. A. Sortebrødrekloster, 1531 Lensmand paa Nykøbing p. F., 1532 med til at føre Christiern II. til Sønderborg Slot, maatte 1534 overgive Nykøbing Slot, udsonede sig med Grev Christopher og blev dennes Lensmand paa Krogen, deltog i den skaanske Adels Felttog med de Tropper, Kong Gustav sendte Christian III. til Hjælp, stævnet i Jan. 1535 til Kbhvn., fængslet i Malmø, udstedte Troskabsforpligt til Kong Christian, atter i Rigsraadet og Hofmarskal, 1536 atter Lensmand paa Kalundborg, fik 1540 Villands Herred i Forlening, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustaf Vasa, fulgte 1548 Hertug Frederik paa Hyldingsrejsen til Oslo og havde fra 1549 Tilsynet med den paa Kalundborg fangne Konge † 20 Juni 1552 paa Kalundborg. G. m. Sidsel Ulfstand til Ljungby og Bønned (Falster), der 1546 ejedes af hendes Broder Gert Ulfstand, og hvortil hun skrives 1576 (Forældre: Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge og Margrethe Trolle), havde 1552-74 Villands Herred i Forlening † o. 1575, begr. med sin Ægtefælle i Kalundborg Kirke. [Rettelse i DAA 1929 s. 311: 4. Knud Pedersen † eft. a. 27 Juni 1552, g. 16 Jan. 1519 m. Sidsel Ulfstand til Bønnet (Nørre H. Loll.) (XIII 430).] - Deres Børn: Ottende Slægtled II (se S. 21).
5. Karen
6. Kirsten

Ottende Slægtled

II.
Knud Pedersen af Tims Børn med Sidsel Ulfstand
(se S. 17):
1. Peder til Tim og Bønnet på Falster (-1585) …
2. Hildebrand til Tim …
3. Axel til Ljungby (1575-1601), Tim (1594), Bidstrup og Irup …
4. Regitze
5. Margrethe
6. Karen
7. Lisbeth † Sept. 1566 paa Båhus [rettelse i DAA 1929 s. 311: Lisbeth † paa Baahus (XIII 434); rettelse i DAA 1942 s. 120: Lisbeth G. (d. 1566) var ugift onsdag før Erasmi Dag 1559. (Brev i Sidsel Ulfstands Arkiv.) (F.) ], g. m. Jens Holgersen Ulfstand til Skabersjö † 1566 før Sept.
….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1896. Trettende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.432-436.
Ulfstand. †
...
2) Hr. Holger Gregersen Ulfstand til Skabersø, var 1516 Hofsinde, gjorde 1518 sammen med Hr. Johan Oxe en Reise til det hellige Land, 1519-22 Høvedsmand paa Varberg og 1519-43 paa Laholm, svoer 1523 paany Kong Christiern II. Troskab, men sluttede sig dog hurtig til Kong Frederik, 1523 Ridder, s. A. Rigsraad og Sendebud til Kong Gustav, 1525 deltager i Toget til Gulland, 1526-43 forlehnet med Torne Herred og 1530-43 med Halmstad Herred, 1527-28 og 1530 Sendebud til Kong Gustav, var 1536-42 Landsdommer i Skaane, 1531 en af de fire Rigsraader, som skulde varetage Lov og Ret i Skaane, maatte 1534 sværge Grev Christoffer Troskab, men forlod snarest atter dennes Sag og var Aaret efter en af Anførerne for den skaanske Adel ved Helsingborgs Undsætning og Landskrones Beleiring, 1536 Sendebud til Sverig, ligeledes 1539-40 til Møderne i Kalmar, var 1542 en af Anførerne for det Krigsfolk, som sendtes til Bleking i Anledning af Dackefeiden, † 16 Dec. 1542 i Kjøbenhavn, begr. 20 s. M. i Lund Domkirke; g. (1) vistnok ved 29 Sept. 1520 i Ystad m. Anne Podebusk Predbjørnsdatter, † 1521 paa Varberg [rettet i DAA 1955 s.114: † 1523 iflg. Stenen i Varberg (CAJ, Nr. 191)]; (2) m. Helle Hak Nielsdatter til Hikkebjerg (Bare H.), var nylig † 28 Jan. 1550 (17). Børn
af 1. Ægteskab:
a) Gregers Holgersen Ulfstand til Sønder Vosborg (Ulvborg H.) …
af 2. Ægteskab:
b) Jens Holgersen Ulfstand til Skabersø, 1554-62 Hofsinde, 1561 Skænk, 1561-64 forlehnet med Vor Frue Kloster i Oslo, 1562 Lehnsmand paa Bahus, som han under Krigen med glimrende Tapperhed forsvarede trods gjentagne Beleiringer 1564, 65 og 66, fik 15 Juni 1566 Brev paa Vor Frue Kloster i Oslo, var † 21 Sept. 1566 paa Bahus, efter Kongens eget Vidnesbyrd tagende et mandhaftigt og ærligt Navn med sig i sin Grav (24); g. m. Lisbet Gyldenstierne Knudsdatter, † i Sept. 1566 paa Bahus, formentlig kort Tid før sin Ægtefælle. Søn:
Holger Ulfstand til Hikkebjerg, Asserstrup (Bare H.), hvilke han tilbyttede sig af Fru Thale Ulfstand for Skabersø, som hun 1602 atter skænkede ham, og Bosø Kloster (Froste H.), som han arvede efter Fru Thale, f. 1565, sendtes 1574 af Kongen til Kurfyrsten af Sachsen for at opdrages med dennes Søn, alt paa Kongens Bekostning, men var 1581 bleven hjemkaldt paa Grund af sin ubetænksomme Opførsel, 1584-85 Kancellijunker, kvitterede 1585 Kongen for sit Værgemål, det Kongen havde paataget sig efter hans Faders Begjæring paa hans Yderste, 1591-97 forlehnet med Hørby i Froste Herred, † 1609; g. 23 Aug. 1590 i Malmø m. Anne Skovgaard Hansdatter til Gundestrup, taxeredes 1625 til 541 Tdr. Hk., † 21 Juli 1645 i Malmø, bisat 1 Sept. i St. Peders Kirke smst. (25). Børn: ...
c) Hak Holgersen Ulfstand [note: Originalmalerierne til hosstaaende Portræter findes paa Gaunø.] til Hikkebjerg, f. 7 Okt. 1535 på Hikkebjerg, gik fra sit 7. Aar i Skole i Herrisvad Kloster, var derefter nogen Tid i Huset hos Hr. Esge Bille, reiste 14 Aar gl. udenlands, tjente 6 Aar hos Kurfyrsten af Sachsen, der gjorde ham værgagtig, 1554-59 Hofsinde hos Hertug Frederik, hvem han ledsagede på Reisen til Kroningen i Frankfurt, tjent 1559 i Ditmarskerkrigen, 1559-62 Hofsinde hos Kongen, fik 1562 Brev paa Amtofte Lehn og havde 1562-75 Isolte Lehn, 1563-71 Aas Kloster, 1564 Ritmester over den sjællandske og skaanske Adelsfane, der deltog i Slaget for Halmstad, hvor han blev haardt saaret, og ved Svarteraa, i hvilket han særlig udmærkede sig, 1565-66 Lehnsmand paa Gisselfeld, 1566-67 Lundegaard, 1569-72 Lehnsmand paa Varberg, 1572-75 paa Odensegaard, 1575-78 paa Lykaa, 1577-88 paa Aalholm, fik 1577 Vester Vesterstad (Fers H.) af Kongen i Mageskifte for Skaftelevgaard (Slagelse H.), 1581 Rigsraad, 1583 Marskal paa Kongens Udenlandsrejse, 1587-94 forlehnet med Vesterstad, 1588-91 Lehnsmand paa Kalundborg, 1590 med Prinsesse Elisabeth til Brunsvig, 1590-93 den unge Konges Hofmester og Medlem af Regjeringsraadet, 1591-94 Lehnsmand paa Malmøhus, 1592-95 forlehnet med St. Peders Kloster i Lund, 1593 Rigsmarsk, † 10 Nov. 1594 i Kjøbenhavn, begr. 15 Dec. i Gennerup Kirke; g (1) 12 Okt. 1572 i Odense m. Pernille Gøye Albrechtsdatter, f. 1550, † 29 Aug. 1589, begr. 5 Okt. i Gennerup Kirke; (2) 22 Nov. 1590 paa Hikkebjerg m. Anne Parsberg Vernersdatter, † 4-5 Aug. 1592 paa Hikkebjerg, begr. 13 Sept. i Gennerup Kirke, (g. (1) 10 Jan. 1574 m. Hans Skovgaard til Gundestrup, † 18 Juli 1580) (32). Datter (af 2. Ægteskab):
Anne, f. 17 Juli 1592 † kort efter sin Moder.
d) Anne
e) Else
f) Lene
g) Christence
h) Thale til Skabersø, Hikkebjerg og Høgested ….

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Gyldenstierne, Lisbeth Knudsdatter (ca 1535 - 1566).

4 lex.dk, Colding, Poul: Jens Holgersen Ulfstand, d. 1566 i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 5. februar 2021.
Jens Holgersen Ulfstand, d. 1566, d. .1566, lensmand. Død på Bohus. U. mistede allerede som barn sin far fra hvem han sammen med søstrene Thale og Else (gift med rigsråd Tage Thott) arvede Skabersjo ved Malmø. 1554 blev han hofsinde og hørte 1554-58 til den med ham vistnok jævnaldrende tronfølger Frederiks hofstat på Malmøhus. Efter Frederik IIs tronbestigelse blev han 1561 skænk og forlenedes med Vor Frue kloster i Oslo som han beholdt til 1564 skønt han allerede 1562 havde måttet opgive sin hofstilling for at afløse sin svoger Tage Thott som lensmand på den vigtige grænsefæstning Bohus. At man på dette kritiske tidspunkt da krigen mod Sverige stod for døren valgte en så ung mand - U. var da næppe 30 år - kan nok overraske; men han viste sig tilliden værdig. Forholdene på Bohus var vanskelige. Lenets bønder var ikke til at stole på, og der var kun lidt mandskab og skyts på slottet. Kun få måneder efter krigens udbrud 1563 lejrede en svensk hær sig omkring Bohus, men vinteren tvang den snart til at fortrække. Efter en kort pause stod allerede 1.2.1564 en ny hær for slottet; belejringen, der var lidet effektiv, blev dog snart hævet; men svenskerne blev truende liggende i nærheden. I maj bad U. kongen om forstærkning da sygdom hærgede besætningen med stor dødelighed; han fik også nogen undsætning, men ikke tilstrækkeligt til på virkningsfuld måde at kunne efterkomme regeringens ordre om sammen med lensmanden på Akershus Christen Munk at gøre indfald i Sverige.

Sidst på sommeren var svenskerne atter herrer i egnen omkring Bohus. I febr. 1565 begyndte de en tredje belejring af slottet med bedre materiel end før hvormed de straks iværksatte en heftig beskydning flere dage igennem med den virkning at de fik skudt hul på muren og beskadiget tårnene; men to påfølgende stormangreb faldt så uheldigt ud at svenskerne en tid synes at have hævet belejringen. Kong Erik XIV blev så vred derover at han straks afskedigede anføreren. Også denne gang kom svenskerne igen; i april stod de med en imponerende styrke uden for slottets mure (ni faner ryttere og fjorten fænniker knægte, vistnok i alt ca. 9000 mand). Da de heller ikke nu kunne opnå nogen fordel blev også deres nye øverstkommanderende fjernet af den opbragte konge. Belejringen varede dog til langt hen på sommeren. Bagefter var der stor mangel på folk, ammunition og proviant på Bohus; men trods sine gentagne henvendelser til regeringen fik U. kun utilstrækkelige tilførsler (af folk kun uøvede danske knægte). Endnu midt i jan. 1566 skrev han at de danske knægte var næsten nøgne, og klæde var ikke til at få for penge, han måtte befrygte at knægtene snart løb deres vej da deres sold var alt for ringe. Selv om forholdene var bedre blandt de højere lønnede tyske knægte skulle U. kun synes dårligt rustet til at tage imod den femte belejring som nu forestod. Den svenske hær, der talte færre ryttere end sidst, men til gengæld var bedre forsynet med skyts, åbnede ilden 23.3. med 90 skud hvorefter den forgæves opfordrede U. til overgivelse. Derefter fortsatte skydningen dag og nat i tre døgn. Muren blev gennemhullet så besætningen intetsteds vidste sig sikker, og det lykkedes at bryde hul i Røde tårn (Fars hat). Efter tre forgæves stormløb fik svenskerne ved et fjerde tårnet i deres magt (26.3.); alt syntes nu tabt; thi derfra kunne fjenden bestryge hele borggården; men fra kælderen, hvortil der åbenbart ikke var adgang fra de øvre rum, sprængte U.s folk hele tårnet i luften med en anselig svensk styrke. Næste morgen stormede svenskerne igen, nu med stormstiger; de kom også op på muren; men da de skød stigerne ned i borggården, lykkedes det besætningen, som ifølge Peder Hansen Resens krønike var svundet ind til 150 mand, at trække dem bort så svenskerne måtte springe ned på murens udvendige side. Herefter tabte de foreløbig lysten til at binde an med U. og hans mænd. Da U. endelig fik forstærkning hjemmefra, opgav svenskerne belejringen (før 12.5.). Efter en undersøgelse af slottets tilstand udtalte en af undsætningsstyrkens førere i en beretning til kongen sin forundring over at det i det hele taget havde været muligt at holde det. I et brev af 8.5. takkede kongen i de varmeste ord U. for hans mandige færd. Over hele riget forordnedes der takke-gudstjenester i anledning af Bohus' befrielse. 15.6. gav kongen U. sit gamle len Vor Frue kloster i Oslo tilbage kvit og frit, og 28.s.m. udstedte han et skøde for ham på byen Torring (i nærheden i Skabersjo) som han havde haft i pant siden 1564. Allerede i sept. 1566 blev først hans hustru og få dage derefter U. selv bortrevet af en epidemi der hærgede Bohus; men kongen følte sig æreforpligtet til personlig at drage omsorg for deres eneste barns, en spæd søns, opdragelse og uddannelse.

Familie
Forældre: Holger Gregersen U. (død 1542) og Helle Hak (død senest 1550). Gift Lisbeth Gyldenstierne, tsept. 1566 på Bohus, d. af rigsråd Knud Pedersen G. (1480-1552) og Sidsel Ulfstand (død ca. 1575). - Bror til Hak Holgersen U. og Thale U. (død 1604).

Bibliografi
Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2.r.I, 1884 748-54. Kancelliets brevbøger 1561-70, 1893-96.-Emil Madsen i Vort forsvar, 1888 nr. 202-05. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Ulfstand, Jens Holgersen (ca 1535 - 1566).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 6 Feb. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk