Ridder Niels Jensen Rosenkrantz til Hevringholm og Tanggård [3742]
(Omkr 1360-Efter 1424)
Anne Ottesdatter Skinkel [3748]
(Omkr 1365-)
Ridder Holger Gregersen Krognos til Heireholm og Vittskövle [3751]
(Omkr 1330-1382)
Ridder Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm [3749]
(Omkr 1395-1477)
Else Holgersdatter Krognos [3750]
(1379-1470)
Ridder Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm, Møgelkær og Skjern [6070]
(Omkr 1427-1503)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller [6071]

  • Otte Eriksen Rosenkrantz [6072]
  • Henrik Eriksen Rosenkrantz [6074]
  • Mogens Eriksen Rosenkrantz [6073]
  • Knud Eriksen Rosenkrantz [6075]
  • Anne Eriksdatter Rosenkrantz [6081]
  • Karen Eriksdatter Rosenkrantz [6082]
  • Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz [6083]
  • Mette Eriksdatter Rosenkrantz til Skærsø [6084]
  • Else Eriksdatter Rosenkrantz [6086]
  • Ridder Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm, Skjern og Vallø [6076]
  • Ridder Jørgen Eriksen Rosenkrantz [6077]
  • Ridder Henrik Eriksen Rosenkrantz til Bidstrup [6078]
  • Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz [6085]
  • Kirstine Eriksdatter Rosenkrantz til Møgelkær og Elvedgård [6087]
  • Holger Eriksen Rosenkrantz til Boller [6079]
  • Tønne Eriksen Rosenkrantz [6080]
  • Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz til Bidstrup [5974]+

Ridder Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm, Møgelkær og Skjern [6070] 1 3 4

  • Født: Omkr 1427 1 5
  • Ægteskab (1): Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller [6071] før 13 Jan. 1456 1 2
  • Død: 7 Jan. 1503 i en alder af ca. 76 år 1
  • Begravet: Mariager kloster, Randers amt 1
Billede

  Notater:

Ullas tip-14-oldefar.

Link til siden om Tirstrup sogn (Bjørnholm).

Billede

  Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Rigshofmester og rigsråd, 1452. 1

2. Ejendom: Købte herregården af Henneke Limbek, 1459, "Møgelkær", Rårup sg. 1

3. Ejendom: Ejer af hovedgården, fra 1464, "Skjern", Viborg amt. 1 6

4. Ejendom: Overtog herregården efter faderen, Omkr 1468, "Bjørnholm", Tirstrup sog. 1 Gården kaldes i dag Høegholm.

5. Begravelse: Hans jordiske rester blev flyttet til kirken, 1589, Hornslet kirke, Randers amt. 1


Billede

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller [6071] [MRIN: 845], datter af Ridder Henrik Knudsen Gyldenstierne til Store Restrup [6089] og Anne Mogensdatter Munk til Boller [6090], før 13 Jan. 1456.1 2 (Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller [6071] blev født omkring 1425 7 og døde i 1477 1.)


  Ægteskabsnotater:

Link til siden om Uth sogn (Boller).

Billede

Kilder


1 Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s.678-680, 681, 683-684, 685-686.
SLÆGTEN ROSENKRANTZ
LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE (HEVRINGHOLM-LINJEN)

...
Femte slægtled
I.
Hr. Niels Jensens børn (se nr.8)
af første ægteskab med Anne Ottesdatter Skinkel:
13 a. Jens Nielsen
14 b. Hr. Otte Nielsen til Bjørnholm - f. ca. 1395, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været m. kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham birkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget at Christian 1., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland, 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester i mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian 1. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var † i okt. 1477, begr. i Randers Gråbrødrek., 1562 overført til Hornslet k. (Portræt DAA 1910). - G. før 10. jan. 1426 m. Else Holgersdatter Krognos (F.: Holger Gregersen K. til Hejreholm og Vidskøfle og Karen Eriksdatter Saltensee), f. ca. 1380, † 1470) (g. (1) m. hr. Anders Ovesen Hvide til Bjørnholm, † ca. 1420, begge begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet k. (DAA 1893,272f.) - 2 børn: Sjette slægtled I, nr. 25-26.
15 c. Skarsow Nielsen
16 d. Hr. Timme Nielsen til Engelsholm (Tørrild h.) og Stensballegård (Voer h.) …
af andet ægteskab med Birgitte Limbek:
17 e. Mette
18 f. Hr. Anders Nielsen Stygge til Hevringholm …
af tredje ægteskab med N.N. Rantzau:
19 g. Susanne til Nørgård (Hellum h.) …
20 h. Hr. Niels Nielsen til Tange - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfsborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til Kbh., anordnede sjælemesser og sit gravsted i (N), lod så pilen trække ud og døde deraf, før 25. april 1452. - G.m. Ide Nielsdatter Banner (F.: rigsråd hr. Niels Eriksen B. og Johanne Andersdatter til Asdal), var 1452 enke (DAA 1949,II,8ff.). - 3 børn: Sjette slægtled IV, nr. 38-40.
21 i. Dorte
22 j. Hr. Ludvig Nielsen til Tange og Palsgård (Bjerre h.) …
...
Sjette slægtled
I.
Rigshofmester, hr. Otte Nielsens børn med Else Holgersdatter Krognos (se nr. 14):
25 a. Anne
26 b. Erik Ottesen til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre h.), købt 1459 af Henneke Limbek, og Skjern (Middelsom h.) - f. ca. 1427, nævnes i en pavelig bulle 1449 som ridder, 1452 rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 sin fars eftermand som rigshofmester, 1460 medbeseglede han Ribeprivilegiet, deltog som rigshofmester i utallige forhandlinger og diplomatiske missioner, bl.a. 1477 til Sachsen for at færdiggøre ægteskabskontrakten mellem Christine af Sachsen og den senere kong Hans, havde af kronen Middelsom, Slet og Sønderlyng samt Rinds h. i pant, ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen, ejede o. 1499 800 bøndergårde og var formentlig landets rigeste godsejer efter Poul Laxmand, ved kong Hans' tronbestigelse blev han afsk. som hofmester, men blev fortsat benyttet i diplomatiske missioner, 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet, † 7. jan. 1503, begr. i et kapel ved Mariagerkloster, 1589 ført herfra til Hornslet k. (Portræt DAA 1910). - G. før 13. jan. 1456 m. Sophie Henriksdatter Gyldenstierne til Boller (Bjerre h.) (F.: rigsråd hr. Henrik Knudsen G. og Anne Mogensdatter Munk til Boller) (DAA 1926,II,9,13), † 1477. - 17 børn: Syvende slægtled I, nr. 53-69.

IV.
Hr. Niels Nielsens børn med Ide Nielsdatter Banner (se nr. 20):
38 a. Erik Nielsen
39 b. Anne - f. 1443, havde til 1522 og igen 1523-1528 Vilstedgård i pant af kronen, † 1535 (92 år gammel), begr. i Varde. - G.m. rigsråd hr. Niels Gundesen Lange til Lydum og Hennegård (V. Horne h.) (F.: rigsråd hr. Gunde Nielsen L. til Lydum og Bege Madsdatter Gjordsen) (DAA 1901,248), † 28. okt. 1511, begr. 1. nov. i Gråbrødrekloster i Ribe.
40 c. Tale
...
Syvende slægtled
I.
Rigshofmester Erik Ottesens børn med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (se nr. 26):
53 a. Otte Eriksen
54 b. Mogens Eriksen
55 c. Henrik Eriksen
56 d. Knud Eriksen
57 e. Hr. Niels Eriksen til Bjørnholm, Skjern hovedgård og Vallø …
58 f. Hr. Jørgen Eriksen
59 g. Hr. Henrik Eriksen til Bidstrup (Houlbjerg h.) …
60 h. Holger Eriksen til Boller …
61 i. Tønne Eriksen
62 j. Anne
63 k. Karen
64 l. Elsebe
65 m. Vibeke til Bidstrup - † i slutningen af 1506, begr. i Korsbrødre kloster i Odense. - G.m. rigsråd hr. Predbjørn Podebusk til Kørup og Vosborg (F.: Claus P. til Vosborg og Jytte Evertsdatter Moltke), † 11. dec. 1541 på Estrup, begr. i Århus Domk., skifte efter ham holdtes 1548 (g. (2) før 1513 m. Anne Mouridsdatter Gyldenstierne til Ågård, † før påske 1545, begr. i Ringsted k. (hun g. (1) m. hr. Oluf Stigsen Krognos til Krapperup, Bollerup og Karsholm) (DAA 1908,362f.,366f.).
66 n. Mette til Skærsø …
67 o. Dorothea
68 p. Else
69 q. Kirstine til Møgelkær (Bjerre h.) og Elvedgård (Skovby h.) ….

2 G.O.A. von Irgens-Bergh og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1926. Tre og fyrretyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.9, 13-14.
Gyldenstierne i Danmark. †

Femte Slægtled
I.
Knud Nielsens Børn med Anne Vendelbo:
2. Gamle Hr. Henrik Knudsen, gav 1397 med sin Frue Gods til St. Knuds Kirke i Odense, hvor de havde udsøgt deres Lejested, tilskødede 1401 Dronning Margrethe al sin Ret i Lunholm (Skagen) og saa megen Ret, han fik efter sin Fader i Galgebjerg, 1409 Ridder, 1411 ved Mødet i Kolding, beseglede 1416 Hr. Axel Andersens (Mule) Skifte med Steen Basse, 1417 Medlover for Kong Eriks Fredsslutning med Hertug Henrik og Greve Henrik, 1419 Lensmand i Thy, 1421 Amtmand i Flensborg, fulgte 1423-25 Kong Erik paa dennes Udenlandsrejse, medlem af Rigsraadet, nævnes 1439 som Rigsraad, skrives 1440 til Restrup, fik 1443 Horsens By i Pant af Kong Christopher for 1000 rhinske Gylden, fik ved Mageskifte 1444 til Restrup af Kongen al Kronens Gods i Dagnæs (Hatting H.), fik 1445 efter pavelig Befaling af Abbeden i Øm Kloster Bekræftelse som Patron til Sønderholm og Frejlev Kirker, da Privilegiet var tabt, skrives 1449-50 til Restrup, modtog 1451 Bygholm i Pant uafløst i sin og Hustrus Levetid, levede 1456, 9 Febr., men var død 28 Maj, da hans Enke af Kongen fik Bygholm Pantet forhøjet med 2000 Mk. Lybsk, for hvilke hun overlod Kongen Vejle Købstad med Møllen, som hendes Husbond havde i Pant af Kronen, og nu fik Bygholm og Horsens i Pant for. G. m. Anne Munk ("den hovmodige") til Boller (Forældre: Rigsraad Hr. Mogens Munk til Boller og Kirsten Pedersdatter Thott), levede 1461, men var død 1462. - Deres Børn: Sjette Slægtled I.
...
Sjette Slægtled.
I.
Gamle Hr. Henrik Knudsens Børn med Anne Munk
(se S. 19):
1. Knud Henriksen
2. Sophie † 1487, g. før 1456 m. Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz til Biørnholm og Møgelkjær † 7 Jan. 1503 ved Mariager Kloster, begr. i Hornslet Kirke.
3. Ellen
4. Kirsten ….

3 Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk, Jeppe Büchert Netterstrøm: Erik Ottesen (Rosenkrantz), 1427-1503.

4 lex.dk, Bruun, Henry: Erik Ottesen Rosenkrantz - hofmester i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 17. januar 2021.
Erik Ottesen Rosenkrantz - hofmester

Erik Ottesen Rosenkrantz, til Bjørnholm, 1427-7.1.1503, hofmester. Erik Ottesen Rosenkrantz nævnes tidligst i en pavebulle 1449 og var da ridder. Faderens magtstilling banede vejen for ham; 1452 var han allerede rigsråd og lensmand på Skanderborg slot. I medgift fik han i forening med svogeren Knud Henriksen Gyldenstierne Møgelkær. En anden af hans hovedbesiddelser var den nu forsvundne Skjern gård, midtvejs mellem Randers og Viborg hvortil han skrives 1464 og ofte siden, ikke mindst i sine senere år. Ca. 1468 overtog han Bjørnholm efter faderen. Hans jordegods synes at have været i stadig vækst. På grundlag af et skiftebrev 1499 har man beregnet at han da ejede ca. 800 bøndergårde; han var dermed sandsynligvis landets rigeste godsejer næst efter Poul Laxmand. Dertil kom forleningerne; foruden Skanderborg som han beholdt i hvert fald til 1488 havde han i det mindste 1467\endash 94 fogediet i Randers; Middelsom, Slet, Sønderlyng og Rinds herreder havde han gennem mange år i pant, ligeledes (efter faderen) Hassens og måske Stensmark samt på samme egn det såkaldte "Ranes gods".

At han blev marsk under Christoffer af Bayern, er overleveret i flere kilder fra 1500-tallet, men næppe rigtigt. Derimod er det sikkert nok at han 1456 overtog det samme høje embede som faderen få år før havde afgivet, hofmesterens, og det beholdt han lige til Christian 1.s død. At det ikke var nogen tom titel vidner den lange række af vigtige akter hvori hans medvirken nævnes tilstrækkeligt om. Ikke mindst spillede han en betydelig rolle i den ydre politik. Eksempelvis kan anføres at han allerede 1456 deltog i forhandlingerne om Ølands overgivelse og n.å. fulgte kongen til Sverige; 1460 medbeseglede han det berømte Ribeprivilegium, 1462 og 1469 ledede han i København forhandlinger med hansestæderne, 1464 et gesandtskab til Preussen; n.å. var han i Hamburg med til at afslutte en traktat med England og modtog i den anledning en personlig takkeskrivelse fra Edvard 4. Med de svenske råder forhandlede han atter og atter, således 1468 i Halmstad, n.å. i Lübeck, 1472, 1473, 1474 og 1476 i Kalmar. 1477 var han i Dresden for at afslutte ægteskabskontrakten mellem den senere kong Hans og Christine af Sachsen.

Også i den indre styrelse havde han betydelig andel; således sendte kongen ham 1464 til Jylland for at forhandle med de jyske råder, 1471 fik han samme vidtgående beføjelse til at oppebære fredkøb i Jylland som i sin tid faderen havde haft. Da Christian 1. 1474 drog ud på sin Romerrejse bad han i et brev Erik Ottesen Rosenkrantz "at I udi vor Fraværelse vil ramme vort, vor kære Husfrues og Børns Bedste og Bestand". Men er således hofmesterens indflydelse i sig selv utvivlsom er det på den anden side ret vanskeligt at afgøre hvilken linje han har fulgt i sin politik. Der savnes dog ikke træk der tyder på at han væsentlig har virket i mæglende og beroligende retning, tydeligst under kongens mellemværende med Eggert Frille, men også ved andre lejligheder, bl.a. over for svenskerne.

Ved Christian 1.s død måtte Erik Ottesen Rosenkrantz vige pladsen for tronfølgerens hofmester. Unåde var der ikke tale om; han bevarede sin indflydelse, deltog 1482\endash 83 i de vigtige møder med svenskerne om unionens genoprettelse og var n.å. på ny ordfører ved forhandlinger med hansestædernes udsendinge i København; 1491 sendtes han selv som gesandt til Lübeck, og 1494 medbeseglede han udelelighedsbrevet.

Helt op til århundredskiftet findes han nævnt som deltager i rigsrådets møder. Han var dog nu en gammel mand og synes mest at have været optaget af sin store formues fordeling mellem de talrige børn og svigerbørn. Dertil kom at han ganske som sin far var en oprigtig from mand der følte sig stærkt knyttet til Mariager kloster som han gennem årene havde skænket mange rige gaver, og i hvis nonnesamfund to af hans døtre efter hans vilje indtrådte allerede som børn. På en grund i dets nærhed som Birgittinerne 1467 havde overdraget faderen og ham lod han opføre et hus hvor han tilbragte sin sidste levetid.

Om åndelige interesser vidner også det træk at han 1476 lod en endnu bevaret Saxobearbejdelse afskrive; foran i håndskriftet lod han indføre en lille optegnelse hvis hovedindhold er at man skal holde sig til de ti bud og sky de syv dødssynder. Dette ideal har han så vidt man nu kan skønne virkelig redeligt stræbt efter at efterleve. En rimeligvis af Peder Olsen forfattet årbog fra midten af 1500-årene giver ham det eftermæle, at "han var ligesom en Fader for Danmark; hans Mage og Lige saa vi ikke end i Ære, Dyd, Fromhed og i alle gode Vilkaar". Intet i de bevarede akter kan siges at stride mod dette vidnesbyrd.

Familie
Erik Ottesen Rosenkrantz blev begravet i et kapel ved Mariager kloster og 1589 overført til Hornslet k.

Forældre: Otte Nielsen Rosenkrantz (ca. 1395\endash 1477) og Else Krognos (ca. 1380\endash 1470). Gift før 13.1.1456 med Sophie Gyldenstierne, død 1477, d. af Henrik Knudsen G. (død 1456) og Anne Munk (død ca. 1462). Far til Niels Eriksen Rosenkrantz.

Ikonografi
Relief på ligsten fra før 1500 (Hornslet k.), afstøbning (Fr.borg). Fremstillet på malet mindetavle 1535 (sst.). Tvivlsomt mal. (Rosenholm), efter dette kopi (Gavnø).

Bibliografi
Konrad Barner: Familien Rosenkrantz's hist. I, 1874 især 183-211. A. Heise i Hist. t. 5.r.I, 1879 540-44. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Jens E. Olesen: Rigsråd, kongemagt, union, 1980. Poul Enemark: Kriseår 1448-51, 1981.

5 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Rosenkrantz), Erik Ottesen (ca 1427 - 1503).

6 Dansk Center for Herregårdsforskning, Danske Herregårde, Skjern.

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Gyldenstierne), Sophie Henriksdatter (ca 1425 - 1477).


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 24 Jan. 2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk