Vi skulle besøge tre destinationer i Australien, ikke mange i det enorme land, der er mere end dobbelt så stort som Europa.
På trods af tæt befolkede storbyer findes der i landet kun 3 personer pr. kv.km. Og på trods af landets beskedne folkemængde globalt set, findes hele 20 % af verdens "enarmede tyveknægte" i det spilleglade land. Det var nogle af de mere kuriøse fakta, som vores kulturelle forelæser Alessandra fortalte om landet.
Hun fortalte naturligvis også om landets oprindelige befolkning, aboriginere, der sandsynligvis er indvandret fra Afrika for 70.000 år siden. Mange australiere har det svært med den måde, aboriginerne er blevet behandlet på. Først i 1967 fik de - ved en folkeafstemning - borgerrettigheder (herunder lige løn der medførte større arbejdsløshed!), og i 1998 gav premierministeren en officiel undskyldning (Sorry Day). Helligdomme for aboriginals som f.eks. den enorme Ayers Rock bliver belagt med restriktioner for bl.a. turister eller ligefrem givet tilbage til den oprindelige befolkning. F.eks. er det fra 26. oktober 2019 forbudt at klatre op ad Ayers Rock.
Melbourne har ca. 5 mill. indbyggere og bærer præg af, at der var stor velstand under guldfeberen midt i 1800tallet. På det tidspunkt overhalede den Sydney i befolkningstal, og de to byer ville begge være Australiens hovedstad. I stedet blev Canberra valgt som et kompromis, og denne har været hovedstad siden 1927.
De australske myndigheder vogter nidkært over landets grænser, så vi havde jo alle søgt visum. Derudover skulle ALLE på skibet inden kl. 10.30 stille i Melbournes terminal med pas og en erklæring om, at vi intet ulovligt ville indføre. Som belønning kunne vi under de øvrige besøg i landet nøjes med at medbringe vores "Costa-kort". Der var lange køer den morgen i terminalen, men det gik nu ret smertefrit. Da Ulla og jeg var sluppet ind i landet, købte vi et rejsekort til bus og sporvogn (gyldighed i 1 døgn, pris 15 $ pr. stk., tjek ind og ud som med et dansk rejsekort) og kørte med sporvogn linje 109 til Town Hall, hvorfra vi gik lidt rundt i byen.
40 sekunder tager det elevatoren at nå 88. etage på Eureka Tower. Udsigten var overvældende. Tårnet er forsynet med Skydeck, men det tillod tiden desværre ikke at afprøve.
Fra Market Street tog vi ekspresbus 109 tilbage til terminalen. Der var intet wifi i terminalen, men den nærliggende restaurant Mr Hobson leverede glimrende cheese burger og rimeligt wifi.
Om eftermiddagen var vi på en guidet bustur i byen. Første stop var ved Shrine of Remembrance, et anseligt bygningsværk til minde om landets faldne i oprindeligt 1. verdenskrig, men nu omfattende faldne i alle krige siden boerkrigen. I underetagen findes udstillinger. Foto til højre er et minde om far og søn i de to verdenskrige. Shrine of Remembrance egen hjemmeside.
På den videre bustur kom vi bl.a. forbi St. Patrick's Cathedral, der så endnu mere imponerende ud end St. Paul's. Den skulle være meget seværdig indvendig, men vi nåede desværre ikke indenfor.
Vi besøgte Melbourne Museum, hvor der var en anselig udstilling om aboriginals, men også andet:
Diprotodon, 3 m lang og vejede 2 tons, uddøde for o. 45.000 år siden.
Kauri Pine, 619 år gammelt da det blev fældet i 1939.
Det var pudsigt at køre gennem det område, hvor vi havde gået om formiddagen. Hvilket mylder af mennesker, der nu var kommet på gaden.
Vi fik et virkeligt godt indtryk af Melbourne, og besøget i byen gav os store forventninger til de næste destinationer i Australien.
P.S.: Al sporvognskørsel i bymidten er gratis. Linie 35 City Circle er også gratis, turen rundt varer en times tid.
Foran os lå nu tre dage på søen inden Brisbane. På den første dag fik vi besøg af en helikopter, der afhentede en syg passager. Så galt stod det ikke til med os - vi var bare almindeligt snottede og hostende som størstedelen af passagererne. Brisbane, Australien.
Brisbane er med 2,5 mill. indbyggere landets 3. største by og hovedstad i staten Queensland, der har mottoet "Beautiful one day. Perfect the next". Vi lå ved kaj ca. 25 km fra bymidten, og da jeg først skulle på udflugt om eftermiddagen, ville jeg benytte formiddagen til at gå på opdagelse i området omkring havnen. Shuttle bus fandtes ikke, så jeg gav mig på vej til fods. Jeg havde dog ikke gået mange skridt før jeg blev anråbt af en bredskygget politibetjent, der betroede mig, at havneområdet var "restricted area", og at jeg, såfremt jeg på egen hånd ville uden for hegnet, måtte tage en taxi. Spøjst. I stedet valgte Ulla og jeg at bruge lidt tid i terminalen, der havde en kaffebar samt glimrende wifi.
Eftermiddagens udflugt begyndte i Lone Pine Koala Sanctuary, hvor man kunne ae et af de nuttede krammedyr eller sågar (formedelst 18 $) få lov at holde én (under forudsætning af at der fandtes en vågen koala, de sover 20 timer i døgnet). Parken rummede også kænguruer, dingoer, tasmanske djævle og andre spændende dyrearter. Det var en flot park og en god oplevelse.
Så gik det op ad bakke til Mt Coot-tha Lookout, hvorfra der var en eminent udsigt over Brisbane.
På vej tilbage til skibet kørte vi gennem Brisbane city, og jeg fik taget et par fotos i dagens sidste lys gennem ruden. Brisbane er en flot by! På det midterste foto dyrkes yoga i Queens Gardens. På det højre foto synes katedralen ikke af meget sammenlignet med skyskraberne bagved.
I øvrigt skulle City Hall være seværdig. Rolling Stones har spillet dér, og koncertsalen har et orgel med 4.600 piber. På hjemmesiden findes oplysninger om åbningstider og koncerter.
Igen havde vi en spændende dag. Eller rettere, MIN dag var glimrende. Ulla måtte blive hjemme med hoste og maveonde, og hun måtte derfor trøste sig med et koala-tøjdyr.
Om aftenen stod vi atter til søs med kurs mod den sidste destination i Australien. Yorkeys Knob, Australien.
Den lille by med 3.000 indbyggere er en forstad til Cairns. Der er badestrand og indkøbscenter, og så var byen et glimrende udgangspunkt for en udflugt til The Skyrail Rainforest Cableway, en 7,5 km lang svævebane hen over Barron Gorge National Park og jordens ældste regnskov. Udflugten indebar en del ventetid, hvilket ikke kom bag på os, da vi skulle tender i land og da svævebanens gondoler kun kunne rumme 6 personer. Vi var dog heldige, at vi ikke kom med én af Costas små tender både, men blev hentet af en meget større én fra havnen.
En bus kørte os til Kuranda, hvor vi steg på svævebanen. Efter 5 minutter stod vi af på Barron Falls Station, hvor vi kunne strække benene og betragte det ikke specielt vandrige, men dog ganske prægtige vandfald.
Så gik det videre til Red Peak, hvor vi ad en gangbro gik tur i regnskoven og nød den smukke udsigt.
Sidste etape gik til Smithfield, hvor bussen ventede. Det var en herlig udflugt, fantastisk flot og slet ikke mulig at yde retfærdighed med fotos. Tilbage i Yorkeys Knob valgte nogle at stå af ved byens indkøbscenter, mens vi fortsatte til kajen og fik en velsmagende frokost på bådeklubbens restaurant "Boaties".
Således sluttede vores besøg i Australien, et herligt land med spændende oplevelser og venlige mennesker. Jeg kan kun håbe på et gensyn.