Jordomsejling 2019 #8

Jordomsejling januar - april 2019
Sydasien: Colombo, Cochin, Mormugao (Goa), Mumbai
(side 8 af 10)

Opdateret d. 10.5.2019

Colombo, Sri Lanka.

Sri Lanka kræver visum, men det kan kun udstedes op til 3 måneder før indrejse, så vi opgav at søge hjemmefra; men tre uger før ankomst blev det meddelt fra skibet, at ALLE skulle have et visum, og at de, der ikke var i besiddelse af et sådant, automatisk ville få ét udstedt formedelst 5 $, der ville blive trukket på deres konto.

Colombo er landets største by. Straks da vi gik fra borde, fik vi tilbudt 4 timers rundtur med taxi formedelst 400 $. Det var jo et tilbud, vi nemt kunne afslå, så vi steg i stedet på havnens shuttle bus og blev sat af uden for havnens hovedindgang. Her blev vi overfaldet af sultne tuk tuk chauffører, men Ulla udvalgte sig en stille én, Faisal, der stod i baggrunden. Her er lidt af, hvad vi så:

Det buddhistiske Gangaramaya tempel var noget helt specielt, idet det tillige var et stort museum.

Seema Malakaya Meditation Centre lå på en lille ø og var ganske fotogent.

National Museum bød på mange fine sager, f.eks. enorme bronzesandaler fra 800tallet, sandsynligvis fremstillet til en ca. 3 m høj statue af en Bodhisattva, der ikke er fundet, samt kong Wimaladharmasuriya II's trone fra 1693, en gave fra den hollandske guvernør.

Galle Face Green er et populært åndehul for befolkningen, oprindeligt ryddet af hollænderne for at give kanonerne i det daværende fort frit skud. For enden ligger Galle Face Hotel fra 1864.

18 dage senere genlød byen af terrorbomber.

Cochin, Kerala, Indien.

Så kom vi til Indien. Det blev til fulde bekræftet af det meget affald i vejkanten. Til gengæld var det en glædelig overraskelse, hvor smidigt og velorganiseret de indiske myndigheder håndterede vores ud- og indpassager gennem paskontrollen.

Cochin har været en portugisisk, hollandsk og engelsk koloni, hvor peber var det sorte guld. Byen havde inden da længe været center for Indiens handel med krydderier.

Der var ca. tre kvarters kørsel ind til Cochins bykerne. Vi havde bestilt en udflugt, der inkluderede byens seværdigheder:

St. Francis Church menes at være den ældste europæiske kirke i Indien, bygget i 1503. Vasco da Gama blev begravet i kirken, men hans rester blev senere flyttet til Lissabon.


En typisk engelsk bolig fra kolonitiden.	Kinesiske immigranter medbragte deres særegne fiskenet, der stadig anvendes.	Santa Cruz basilika. Den nuværende bygning stammer fra 1902.

Mattancherry Palace fra 1500tallet, senere kaldet Dutch Palace, er især berømt for de gamle hinduistiske vægmalerier (som vi ikke måtte fotografere).

Derudover besøgte vi Pardesi synagogen fra 1500tallet (fotos forbudt) og to forretninger, hvorfra guiden utvivlsom fik provision.

Om aftenen var "suggested dress code" Indian. Vi kom desværre ikke i restauranten denne aften. Jeg havde ellers overvejet at iføre mig en gigantisk ble og give den som en overvægtig Gandhi.

Vi lå ved havnen i to halve dage. På andendagen hyrede vi en tuk tuk til et apotek. Hvor jeg vil beskrive kørslen i Colombo som "ikke uspændende", imponerede denne tur med sit omfang af alternative færdselsregler.

Med en times forsinkelse forlod vi Cochin. De indiske myndigheder fik skylden for forsinkelsen, men den flotte udsigt under udsejling kunne de da ikke spolere.


Til venstre i billedet ses Costa Venezia, som havde sluttet sig til os i havnen.	Kinesisk fiskenet endnu engang.

Mormugao, Goa, Indien.

Vi fik en festlig velkomst i havnebyen, men vi havde kun en kort dag til rådighed i Goa, og da der var for langt at køre til de strande, vi kendte mod nord, hyrede vi en taxi til Bogmolo Beach, 3 kvarters kørsel sydpå. Herligt at se, at der ikke lå slet så meget affald i gaderne som i Cochin. Dette betyder dog ikke, at der var specielt kønt i området.

Ved Bogmolo Beach var der imidlertid kun butikker, et par restauranter og nogle solsenge, slet ikke det standliv og shacks med frisk fisk, som vi kendte fra tidligere besøg i Goa, så efter en forfriskning tog vi tilbage til skibet.

Mumbai, Indien.

Mumbay er den mest velstående og folkerigeste by i Indien. Officielt har byen 14 mill. indbyggere, men det slår næppe til i virkeligheden. Vi var enige om, at der var for mange indere i byen - og dermed alt for megen larm. Trafikken var intens, men der var da også positive sider: Byen var ganske ren, et slagord var Clean Mumbai - Green Mumbai, og der var mange opfordringer til at udgå brug af plastik.

Det var på dag 94 om formiddagen, at vi nærmede os Mumbai.


Tv. Middle Ground Coastal Battery, th. dele af flåden.	Terminalen, efter sigende med gratis wifi, hvis man handlede i butikken, ellers var prisen 2 $.

Første dag var vores egen, så vi kæmpede os forbi de særdeles pågående taxachauffører uden for havneområdet, fandt en sympatisk chauffør og kørte til Gateway of India.


Gateway of India, bygget I anledning af den engelske konges besøg i 1911. Det var søndag med masser af besøgende indere.	Ved siden af ligger hotellet Taj Mahal Palace, bygget 1903 af den hovedrige J.N. Tata, efter sigende fordi han som indfødt blev nægtet adgang til et europæisk hotel.

Vi havde brug for en ekstra kuffert, og i et forretningsstrøg fandt Ulla én, der passede hende. Vi ville dog gerne se lidt mere af byen, inden vi tog kufferten på slæb, så Ulla forsøgte at forklare sælgeren, at vi ville vende tilbage senere for at handle med ham. Hver gang Ulla forklarede, satte sælgeren prisen ned. Til sidst var den så lav, at hun købte, og vi tog en taxa hjem.

Næste dag var jeg på busudflugt rundt i byen:


Jernbanestationen Chhatrapati Shivaji Terminus, tidl. kaldet Victoria Terminus, er fra 1888 og ligner næsten en katedral. Den var desværre ikke særlig fotogen pga. renovering.	Naboen Municipal Corporation Building er også imponerende.


I Hare Krishna templets sal ses en statue af grundlæggeren.	I den anden ende af salen ses Krishna med en fløjte, omgivet af sine venner.

De hængende haver.

Mahalaxmi Dhobi Ghat er et enormt 140 år gammelt vaskeri, der hver dag vasker tonsvis af tøj og forunderligt nok er i stand til at levere det tilbage til de rette ejere.

Mani Bhavan er navnet på et hus, der nu huser et museum om Ghandi. Her kan ses bl.a. fotos, breve og en fremstilling af højdepunkterne i hans liv.


Ghandi boede i huset af flere omgange.	Biblioteket indeholder mere end 50.000 bøger af og om Ghandi.	Ghandis værelse i næsten original tilstand.	Tableauer viser Gandhis liv, her hans besøg i London i 1931.

St. Thomas Cathedral fra 1718 er den ældste britiske bygning i Mumbai. Den indeholder bl.a. en mængde mindeplader fra kolonitiden.

Flere indtryk fra byen:


Brug af styrthjelm er obligatorisk for føreren, men ikke for passagerer.	Når man binder og fodrer koen, generer den ikke trafikken.	Kun gammelt.	Gammelt og nyt.

Det var en oplevelse at være i Mumbai, men vi kommer ikke igen. Der er simpelthen for megen trængsel og larm. Tryk hornet i bund, og bilen foran dig flytter sig nok, også selv om yderligere 10 biler foran dén holder stille. Ja, Incredible India.

Næste side

Start
Middelhavet m.m.
Sydamerikas østkyst
Sydamerikas vestkyst
Polynesien
Australien
Sydøstasien
*** Sydasien ***
Mellemøsten
Grækenland, hjemrejse

Retur til Rejsebeskrivelser