Jordomsejling 2019 #7

Jordomsejling januar - april 2019
Sydøstasien: Komodo Island, Benoa (Bali), Singapore, Port Klang, Penang, Phuket
(side 7 af 10)

Retur til Rejsebeskrivelser

Opdateret d. 10.5.2019

Slawi Bay, Komodo Island, Indonesien.

Indonesien må være enhver brobyggers drøm. Landet består af 17.000 øer, heraf er de 6.000 beboede. Desuden har landet 149 aktive vulkaner. Hovedstaden ligger på øen Java og hedder Jakarta, der bl.a. er kendt for sine enorme trafikale problemer. Eksempel fra YouTube. Trafikken glider så langsomt, at The Times har udnævnt byen til at være den bedste by at bo i, hvis man for alvor vil lære sig tålmodighed.
(Computerprogrammet Java har intet med øen at gøre, bortset fra at udviklerne utvivlsomt drak spandevis af kaffe.)

Også denne morgen på den 75. dag var vejret med os. Vi havde efterhånden vænnet os til de nogle og tredive grader, der herskede udendørs. Komodo Island er kendt for sine ekstremt store Komodo dragons (Komodovaraner), og derfor er det meste af øen en nationalpark med især denne truede art. Det blev så sent som i 1900tallet fastslået, at de ikke var 8 m lange, ikke spyede ild og ikke kunne flyve; men de har et giftigt bid, der dræber byttet efter senest to dage. Der findes ingen modgift, men da de ikke har for vane at løbe efter et bytte, er man i nogenlunde sikkerhed, hvis man holder sig på afstand, især hvis de ligger og fordøjer. De kan dog spæne med 18 km/t på tom mave. De kan blive 50 år gamle, 3½ m lange, 150 kg tunge. De er kødædere, der også kaster sig over ådsler. Er det sparsomt med føde, kan de kaste sig over deres egne unger. Der er derfor god grund til, at ungerne de første 2 - 4 år hovedsageligt lever i træerne, hvor de voksne varaner ikke er i stand til at komme op. I øvrigt inspirerede fundet af dyret til den første King Kong film i 30erne.

Et par dage inden ankomst til øen blev det meddelt, at øens myndigheder ikke ville acceptere turister uden ledsagelse af rangers på øen, dvs. hvis vi ville fra borde, måtte vi købe én af skibets udflugter. Senere blev det dog gjort muligt at gå fra borde og købe en udflugt lokalt. Det fra lidt forvirrende. Nå, men Ulla blev ombord, mens jeg tog med en tender båd og gik på dragejagt.

Vi ankom til en lille havn og enkelte boder. En engelsktalende guide bistået af to rangers førte os i en god times tid ad en sti gennem reservatet, og i en lysning fik vi da også lejlighed til at fotografere bæsterne.


En varans rede. Det tager 8 - 9 måneder at udruge et æg.	Ligesom hos slanger sluges byttet helt. Ufordøjelige dele spyttes ud igen.	Javan rusa

Reservatet huser også vandbøfler, men ikke i det område, hvor vi gik rundt.

Til slut måtte vi løbe spidsrod gennem det lokale marked (US dollars og euro var gangbar mønt), og tilbage på skibet sejlede indfødte drenge rundt om os og råbte på money. Ja, vi var nu i en fattigere del af verden, hvor der opfordres til forsigtighed, når man tager sin smartphone frem; men den smukke udsigt til Komodo kunne ingen tage fra os.

Komodo er én af de udvalgte i New7Wonders of Nature.

P.S.: Efterfølgende blev jeg fortalt, at man slet ikke behøvede gå rundt i nationalparken for at se varaner. De vandrer frit omkring ved den stedlige café.

Benoa, Bali, Indonesien.

Ved middagstid ankom vi til havnebyen Benoa på Bali og ville ind at se os lidt omkring denne eftermiddag. Som vanligt, når vi skulle med tender, havde Costas udflugter prioritet. Vi andre havde hentet et nummer og måtte så vente, til vi ville blive kaldt ud over højtaleren. Fint nok. Vi ventede og ventede og fandt til sidst ud af, at nummersystemet var suspenderet. Én ting er, at skibet ændrer proceduren (jeg vælger at tro, at der har været tungtvejende grunde dertil), men at man ikke engang kunne finde ud af at annoncere det, var lige lovlig italiensk.

Imidlertid var det en glæde at konstatere, at vi skulle med et ret stort skib ind til havnen. Her kunne vi sidde i det fri. Til gengæld tog det lang tid at fylde den store chalup op. 2½ time brugte vi i alt på at komme i land den dag. (Det viste sig også ved de senere ture at være en langsommelig affære, hvad enten det skete med det store skib eller Luminosas egne små både. Årsagen var afstanden ind til havnen samt megen strøm og søgang).

Næppe var vi kommet ud af terminalbygningen, før vi igen og igen blev antastet af taxachauffører og tursælgere, men vi ville bare gå en lille tur i et område, der viste sig at være uendeligt trist og nedslidt. En særlig energisk sælger fulgte med os, måske han senere ville kræve salær for at have ageret guide? Næh, han forsøgte da bare at åbne min rygsæk.

Vi vendte tilbage til terminalen, Ulla fik en gang fodmassage, mens jeg læste lidt nyheder hjemmefra via turens hidtil bedste wifi, inden vi satte kurs mod Costa Luminosa.

Næste dag var vi på udflugt, "Bali's traditions - temples and villages". Vi var fem engelsktalende bagest i bussen i et ellers fransktalende selskab, men vi havde egen let forståelige guide, så det fungerede fortrinligt. Bali er den eneste ø, der har bibeholdt hinduismen. I resten af Indonesien er religionen islam, om end det er en "smilende islam" og ikke så streng som andre steder.

Vi besøgte et af Balis 20.000 templer, Pura Puseh i byen Batuan. Skønt vi havde lange benklæder på, skulle alle iføres sarong eller lignende inden vi blev sluppet ind i dette tempel.

Det er en tradition at menneskeliggøre statuerne ved at iføre dem klæder, som det ses i baggrunden.
Vores guide Su lagde et vist kendskab til Danmark for dagen. Det var ham, der mente at kunne se en lighed mellem vores dronning og Ulla, der står forrest til venstre.

Et andet og anderledes farverigt tempel er Vihara Satya Dharma, der er tempel for både hinduer og buddhister.

Vi besøgte en compound, der husede flere familier. Foto til højre viser den bygning, hvor de døde anbringes på førstesalen inden kremering.

En traditionel dans "Barong and Kris" om der godes kamp mod det onde var meget flot at skue.

Sølvsmede findes i stor stil, og vi besøgte én af dem, blev fortalt lidt om kunsten og fik mulighed for at købe nogle af herlighederne. Flotte var de, men vi modstod fristelsen.

Frokosten indtog vi på restauranten Legong, en glimrende buffet i nydelige omgivelser.

Der er mange, der er begejstrede for Bali, og vi havde da også flere interessante oplevelser, men øen landede nu ikke på vores hitliste.

På vores videre færd måtte vi sande, at vi nu var kommet ind i et område med pludselige og heftige regnskyl.

Singapore.

Så var vi tilbage til ordnede forhold. Her var rent og pænt og ikke mindst meget grønt. Udover at reducere luftens CO2 sænker de mange planter temperaturen med 2 - 4 grader. Der var også rigeligt varmt med de godt 30 grader, vi oplevede (en guide nævnte, af byen havde tre årstider: Hot, hotter og hottest).

Regeringen ser gerne, at også hoteller og boligblokke bidrager med grønt.

Bystaten består af 63 øer og har 5,7 millioner indbyggere, hvoraf hovedparten er af kinesisk oprindelse. Der er fire officielle sprog, herunder engelsk, der forstås af langt de fleste. Der bor mere end 8.000 indbyggere pr. kv.m, kun overgået af Monaco.

95 % af befolkningen ejer deres bolig, men kun for 99 år. Det er regeringen, der bygger boliger og sælger dem (public housing). Prisen for en 120 kv.m bolig er typisk 280.000 - 300.000 $ (1 $ = 4,85 kr.). 20 % skal lægges i udbetaling, resten lånes af bystyret og tilbagebetales over 20 - 30 år til under 3 % i rente. Det er bystyret, der bestemmer, til hvilken befolkningsgruppe en lejlighed må sælges med det formål at undgå ghettodannelse. Tænk, at man skal rejse så langt for at finde så megen fornuft. I det hele taget virkede det offentlige effektivt, men de ledende politikere gives også lønninger i millionklassen - i dollars, naturligvis. Jo, i nogle tilfælde får man har de politikere, man betaler for.

Public housing. Som det ses af det venstre foto er der ikke meget salg i tørretumblere i denne by.

Byen har ingen råstoffer men den næststørste containerhavn efter Shanghai og er det fjerdestørste finanscentrum efter New York, London og Hong Kong.

Dens udstrækning er ca. 25 x 45 km. Vejnettet er veludbygget, og der er som regel god plads, da man inden bilkøb skal have en bevilling til at købe. Antallet af bevillinger er begrænset (f.eks. 3.000 om måneden), de gælder kun i 10 år og de er dyre (30.000 $ for bevilling til at købe en lille bil), ligesom bilbeskatningen er høj (typisk 100 %). Hertil kommer elektronisk road pricing. Det er kun 40 % af familierne, har ejer en bil, men til gengæld er den offentlige transport velfungerende.

Arbejdsløsheden er på 2 %, og hver dag krydser tusindvis af malaysiske arbejdere grænsen for at udfylde jobs, der ellers ville være ubesatte.

Singapore har et omfattende militært forsvar. Værnepligtstiden er 2 år. Hvis den værnepligtiges fysiske form er for ringe, indkaldes han 2½ måned tidligere for at komme i form (og evt. smide overflødige kilo, vi så faktisk ingen fede mennesker på gaden).

Der er strenge bestemmelser og straffe for f.eks. tobaksrygning og brug af tyggegummi. Elektroniske cigaretter er aldeles bandlyst.

Lige så overraskede vi var over Australiens enkle paskontrol, ligeså forbløffende fandt vi Singapores minutiøse, elektroniske kontrol af hver eneste ind- og udrejse i de tre dage, vores ophold varede. Ofte var der lange køer foran skrankerne.

I Little India følte Ulla sig næsten hjemme, og hendes kamera blev nærmest rødglødende af de mange smukke motiver. Jeg nød mest at se en del af Indien, hvor gaderne ikke flød med affald. Vi fik herlig chai og samosa.

Chinatown var et mylder af mennesker og gode tilbud.

Orkidehaven i Botanisk have var helt vidunderlig.

Jeg var på en udflugt "Singapore by night". Flot - og lækkert med aftensmad på Hotel Fullerton, byens gamle postkontor.

En guide: "This is the main street. Just like Oxford Street is the main street in London. Are you British, sir?"
Mig: "No, I am from Denmark"
Guiden: "Well, I don't know the main street in Denmark."

Singapore City Gallery har nogle meget interessante plancher om byens fortid og fremtid, modeller af huses indretning samt en imponerende model af bymidten.

Én af mine udflugter omfattede et besøg i Zoo. Desværre var vi der kun en time, nok til en tur rundt med det lille tog og ikke ret meget andet; men haven er stor og alsidig og et oplagt emne ved et genbesøg.

I det hele taget er Singapore en flot by, hvor vi gerne kommer igen.


Reflections at Keppel Bay.	Esplanade Park.	Marina Bay Sands.	Botanisk have.	Old Supreme Court Building.	First Generation.

Wifi i terminalen virkede efter sigende godt, blot ikke for os.

Port Klang, Malaysia.

Port Klang er Malaysias vigtigste havneby. Der er 1½ times kørsel til hovedstaden Kuala Lumpur, og mange benyttede lejligheden til et besøg dér. Vi havde intet planlagt for dagen, så vi tog blot over gangbroen til terminalen, der indeholdt nogle (tøj-)butikker og et vekselkontor samt havde velfungerende wifi.

Det var jo ikke meget, men så kan jeg da lige vise et par madbilleder fra dagen: Eggs Benedict, tatar og en vaniljedessert med frugt (den lignede en champignon, da den blev serveret, men nu ved jeg snart ikke).

Penang, Malaysia.

Penang er en delstat i Malaysia, der for størstedelens vedkommende ligger på øen af samme navn. Hovedstaden hedder George Town, og der var her, vi lagde til kaj. Igen blev vi udsat for påtrængende sælgere, dog ikke så intenst som på Bali, men dog rigeligt irriterende. Vi gik lidt omkring i byen, men heden var intens, så efter et par timer vendte vi tilbage til skibet.

Der var en ganske nydeligt by:


George Town set fra skibet.	City Hall.	Town Hall.	Klokketårnet.

Little India gav dog et andet indtryk af byen. Bydelen var betragteligt anderledes end i Singapore:

Phuket, Thailand.

Vi lå to dage i Patong bugten. Ved ankomsten kom nogle vekselerer ombord. Det fandt vi, var en god service, indtil vi blev opmærksom på vekselkursen. Snydt!

Den første dag var vores egen. Vi tog tender båden ind til Patong Beach, hvor vi igen blev overfaldet af sultne chauffører og tursælgere. Det var drønirriterende! Det var et virvar af mennesker og biler, og stranden så ikke særlig interessant ud, så vi tog en taxi til Karon Beach, hvor vi lejede et par sun beds og en parasol i den fjerneste del af stranden.
På restauranten "The Twin's Seafood" fik vi god frokost og venlig betjening, og de skaffede os en tuk tuk til turen tilbage til Patong.

Næste dag var jeg på en udflugt, der var inkluderet i rejsen.

Templet Wat Chaiyathararam var særdeles smukt, men besøget var lidt brydsomt, da regnen styrtede ned, og sko og regnslag skulle aftages, inden vi trådte indenfor i helligdommen med våde sokker. Vi var mere eller mindre gennemblødte, og skoene svuppede, men i det mindste svuppede de i lunkent vand.

I et stort teater så vi traditionel thai dans. Vi fik en fin modtagelse i storslåede omgivelser. Selve forestillingen var flot, men lidt kedelig.

Ved det sidste stop skulle vi have tid til shopping. Det virkede som en god ide, at vi kunne få brugt de resterende baht, inden vi skulle forlade Thailand senere på dagen. Ha, vi standsede ved en gigantisk juvelerfabrik- og forretning, hvor det var mig ganske umuligt at finde noget som helst at købe for de 30 baht, jeg havde tilbage.

Næste side

Start
Middelhavet m.m.
Sydamerikas østkyst
Sydamerikas vestkyst
Polynesien
Australien
*** Sydøstasien ***
Sydasien
Mellemøsten
Grækenland, hjemrejse

Retur til Rejsebeskrivelser